Full text of "Psalmer og aandelige sange, til brug for Jesu Christi Kirke af Sidste Dages Hellige i Skandinavien"

See other formats

sJureg Aup- he 30 
JISLIYD snsef 30 uon eum 


rr, 


sees ne RE 


Y! N 
„„ 
eee le, e 


e e 1 


e 


ran, 


7 


e e 


105 


Pſalmer 


og 


aandelige Sange. 


HISTORIAN'S OFFICE LIBRARY. 


The Churdh of Jesus Christ of Latter-day Saints 


3 1 følere . e is 6 ee ig 
ag N e a bee, Wc 


Regiſter. 


Nr. 

133 Mand over Aander! etc. 
40 Atter kraftig ſaltes Jorden 
33 Atter paa Jorden ete. 


52 Beſku dog Folkets broged ete. 
87 Bjergets Feſt, med det Fede ete. 
28 Brudte er uu Morkets Lenker 
121 Brødre udi Zions Rang 
108 Bon og Kjærlighed ete. 


158 Da Chriſti Kirke ved Guds Magt 
156 Dagen ſvandt i Fred og Ro 
31 De lette Bud i Skib med Rør 
17 Den elvte Times ete. .. 
167 Den Gamle af Dage etc. . 
101 Dengang vor Herre Jeſu ete. 
106 Den Gud ſom Andre dyrke 
51 Den-Mormonmand foragtet ete. 
98 Den Tid, ſom var lovet etc. . 
70 Der er et Land ete .. 
90 Det er forviſt ban Tiden ſuart 
111 Din Mand med min Aand etc. 


Side 


279. 


81. 
65. 


101. 
174. 
55. 


252. 
223. 


319. 
. 316. 


67. 
29. 


. 339. 


207. 


218. 


98. 
197. 
136. 
183. 
231. 


VI 
Nr. Side 
168 Eu Dag jeg paa et eenſomt Sted 342. 
112 Er Gud for os ete . . . 232. 
81 Et Folk Gud paa Jorden . . 160, 
24 Et frydefuldt Budſkab lyder uu 45. 
145 Et opløftende Minde. . . 298. 
134 Evige Fader, viydmyg Dig beber 280. 
13 Evighedspagt . . . 22. 


129 Tader Dig vi tilbede . . 273. 
132 Fader vor i Himlen ete . . 278. 
153 Fader vor i Himlens Rige „ 311. 
138 Fader vor paa Himlens Throne 284. 
100 Forunderlig for Verden er. . 202. 
21 Fra Deſeret den Honningbi n. 38. 
— 67 Fra Grönlands hvide Bjerge . 130. 
54 Fra Énf tå Region xte. . . 104. 
43 Fra fit Anſigt Herren ſendte . 86. 
170 Fremad! frem mod Zious Bjerg 353. 
2. Fryd dig, o Jord 5 
12 Fryder Eder, Zions Sonner . 20. 
55 For Jorden frem afChaos ſprang 106. 


97 Slade ja glade vi ſkuer ete. . 196. 
149 Glade, ja glade vi ſynge, o Fader 304. 
102 Slade vi os ſammenklynge . 210. 
92 Glad dig Zion! glæd dig Jord 186. 


VII 


Nr. Side 
46 Gud Jehovas blide Roſt .. 90. 5 


7 Guds Vand ſom en Ild ete. . 10.— 


35 Guds Rige lig det S Senopskorn 69. 
84 Gude Skabnings Lengſels ete. 167. 


26 Herrens Gjerning ete. . 51. 
143 Hoſianna alle Kongers Konge. 293. 
128 Hoſianna for den Zions Konge 270. 
71 Hvad ev det for et deiligt Sted 138. 
25 Horer Jordens Stammer, etc. 48. 
148 Hor os Immauuel ete. . . . 302. 


169 J Babylons Taage ete. . . 345. 
15 Chriſto er Lyſet oprunden . 24. 
142 J Chriſto vi ſamlede ere .. 291. 
113 Jeg føler nu en Glæde . . . 234. 
165 Jeg har ei Fred! hvor ffal jeg gan 335. 
164 Jeg har ei Hjem, hvor ſkal jeg gaa 333. 
126 Jeg priſe vil min Fader flor . 264. 
62 Jeſus en Frelſer, det herlige Navn 121. 
80 J Herlighed velſignet vær .. 159. 
155 er un en Morgenſang . 315. 
18 J Tidens Nat et Lys ete. . . 31. 
11 J Vintertidens folde Nat .. 19. 


5 


le) 


41 Kjerlighedens ømme Roſt .. 83. 


VIII 


Side 


* aA Kom alle J Guds Mænd efc. 122. 


144 Kom Alle, von elffe ett. . . 


* 5 Kom alle Zions Sonner 
146 Kom dog Alle! Store, Smaae 299. 


295. 
6. 


131 Kom Du Pſalmiſt etc.. 276. 
66 Kom gage med mig ete. . 128. 
166 Kom! Hellige fremad og fyngter ei 237. 
68 Kom Israels JEIdfte etc. 132. 
114 Kom lad os un Venner etc. . 236. 
127 Kom lad os ſynge + . . 268. 
108 Lad Broderkjerligheden ſterk . 212. 
150 Lad os alle — Gud paakalde . 306. 
115 Lad os Reiſen fortſette 238. 
72 Lad Zion i fin Pragt opſtage ete. 140. 
69 Langt borte fra den Taageſfy . 134. 
136 Led os frem o Gud, vor Fader 282. 
123 Lover den Herre ete. . . 260. 
57 Lover Gud med Jubelſaug . 113. 
122 Lovpriſer vor Frelſer ete. . 258. 
124 Lovſynger Herren høit i Chor 261. 


. 


99 Michael, den ſtore Fyrſte, ſuart 200. 


1 Morgenrodens Straaler bryde 
110 Merker Tidernes Tegn 


1. 


. 227. 


IX 
Nr. 2 Side 
160 Naar fkal vi vel ſees igien . . 325. — 
47 Nu Ephraims Vagtre efte. .. 91. 
10 Nu Ephrams Vegtre raaber . 17. 
162 Nu Farvel! vi eder byder .. 329. 


151 Nu forſamles vi . . . . 308. 
109 Nu Fryd mit Hjerte finder . 213. 
73 Nu . Dig et. . 141. 


91 Nu Jeſus k ommer ſnart i Sky 185. 
36 Nu i Fryd — Glad udbryd . 71. 
6 Nu Israels Gjenløfer etc. . 8. 
86 Nu kommer Forlosning ete. . 172. 
45. Nu kom der Bud ved Engle: Chor 89. 

7 Nu lyder atter Jeſu Bud .. 300. 
37 Nu Morgenſtjernemtindrer klart 74. 
64 Nu Rachel hun ſtandſer ſin Klage 124. 
141 Nu vi os forſamle her. . . 289. 
58 Nu Zion beredes ete . . . 114. 
3 Nu Zions Banner fvinger. . 3. 
82 Nu Zions Banner vaier .. 162. 
48 Nu Zion ffal ſeire ete. .. 93. 
14 Nu Zions Sol paany opgager 23. 
116 Nermer kun Eder, etc. . . 239. 


—— 


118 O Brødre, Soſtre lad os faa 244. 
130 O, evige Fader ete . . . 274. 
152 O Gud! du felv forenet har . 310. 


— 


X 
Nr. 5 Side 
154 O Gud jeg fov faa tryggelig . 313. 
38 O, herlige Dage oprunden der er 75. 
20 O' hører dog Baſunens Stemme 36. 
27 O hører! J Slægter ete. . . 53. 
42 O hor, o 99 J Folk paa Jord 84. 
172 O, lad mig flippe nd . . . 359. 
75 Om Gude Stad man taler etc. 146. 
171 Op J brave Zions Herolder . 356. 
105 Oplad dit Die, Qvinde, Mand. 215. 
59 Oploft dit Hoved, Jeſu Brud 115. 
119 Op Zions Brodre op til Strid 246. 
53 O ſee vor Moder „Jorden etc. 103. 
44 O ſtjonne Lys fra Himlens Trone 87. 
23 O, ffjønne Tid for Zions etc. 42. 
120 O, ſtemmer op i Fryd . . . 248. 
76 O! underfulde Tid, ete. . . 148. 
77 O underfulde Tid vi har oplevet 154. 
83 Over Havet hiſt ete . . . 164. 


56 Profeten Joſef Smith han var 109. 


125 Roeſt i Dine Helligdomme . . 263. 
95 Reſten ſnart lyder ete. .. . 192. 


32 Saa endtes da de morke Aar 63. 
161 Saa far' afſted til Zions Land 326. 
117 Saa ſikker en Grundvold ete. 242. 


XI 
Nr. Side 
22 Saa underfuldt el Vork er bragt 40. 
89 Saa yndelig Guds Kirke ſtager 181. 
39 Salems Konges Præftedømme 79. 
159 Salige Haab! ete. . . 322. 
29 See Guds Rige nu frembyder 57. 
88 Seel Jorden ſom et helligt Bjerg 180. 
49 See Israels Hyrder ſamler ete. 95. 
16 See Morgeuſtjernens etc. .. 26. 
109 See Verdens Riger i Bevægelfe 225. 
74 See Orken og de torre ete. . 143. 
30 Seierfuld Zion ete . .. 60. 
31 Sidſte Dags Verket etc. .. 62. 
96 Sklionne Dag, faa længe ventet 194. 
163 Snart Soſtend' er vi frie .. 331. 
112 Son Staden der paa Bjerget etc. 220. 
94 Stem op i Fryd ete . . . 190. 
4 Stor Herren er ete . . 4. 


135 Tak for al Din Fodſelsglæde. 281. 
50 TideusFyldes Huusholduingſete. 96. 
19 Til Lammets Bryllup ete. . 34. 


93 Vaagn Jordens Slægter op etc. 188. 
Vaagn op! hør Roſten lyder. 15. 
65 Velkommen vær, efc. . . . 125. 
139 Vi, Fader! os forſamlet hav . 286. 


(fe) 


Nr. 
55 


2 
140 
61 
8 
79 


78 
85 


XII 
Side 


Vi glædes og frydes etc. . . 117. 
7 Vi ſynge vil en Aftenſang. 317. 
Vi ſynge vil 1 Hſertens Fryd . 283 
Vor (Hud vi til Dig raabe . 288. 
Ver Roſt vi me ett. 119. 
Ver troſtig, Zion, Jeſu Beud 14. 


Zion er vor Reiſes Maal. . 158. 


Zion, naar jeg paa dig fænfer 156. 


Zious Kicmper ruſtet ere . . 169 


No. 1. 


Morgenrodens Straaler bryde 
Gjennem Morkets dunkle Sky; 
Zions Banner Mange fryde; 
Alt oprettes nu paany. 


Hedningheren ſjunger, priſer 

Nu den Herre Jeſus Chriſt, 

Og ſnart Israels Frelſe viſer, 
At hans Ord opfyldes viſt. 


Jordens Skarer! hører, lytter 
Til Jehovas egen Roſt! 
Verdens Modſtand intet nytter, 
Gud ſit Folk vil have loſt. 


Ned fra Himlen, ud af Jorden 
Sandheds Ord tilſammen kom; 
Zions Lys fra Veſt til Norden 
Spreder ud dens Helli dom. 


1 


2 
Nr. 2. 


Fryd dig, o Jord! ſee Herren vil 
Paa Jorderige boe; 

Lad hver en Sjæl fig lave til 
Med Hellige at boe. 


Fryd dig! ja fryd dig Jord, og ſyng 
Om Seiervinderen; 

Lad Mark og Klippe, Hoi og Lyng 
Gjenlyde om din Ven. 


Ei Synd og Sorg nu mere ffal 
Forderve Hjertets Grund; 

Han komme vil fra Himlens Sal 
Guft i beleilig Stund. 


Fryd dig! thi Herren er vor Gud, 
Og Israels Gud han er; 

Som Stjerner ffal du ſprede ud 
Dit Lys, thi han er ner. 


3 
Nr. 3. 


Nu Zions Banner fvinger 
Til evig Seiers Tegn 

Og Frydens Tone klinger 
Fra Naadens blide Egn. 
Nu ventes Frydeſtunden, 
Da Jeſus kommer frem; 
Den er nu ſnart oprunden 
por Sruden hentes hjem. 


Bort Hjerte han vil fryde 
Med Ordets ædle Saft, 
Og Sjælen overgyde 
Med Aandens hoie Kraft, 
At Hjerterne kan lue 

J Kjerlighedens Brand 
Ved Haabet ham at ſkue 
J Zions Frydeland. 


Immanuel vort Hoved, 
Vil da fuldbyrde der, 


4 


Hvad han til dem har lovet, 
Som trofaſt vandrencher. 
Da fane vi Livets Krone, 
Den lare Brudekrands; 

Og da med Lammet throne 
J evig Gloriglands. 


O! Glede uden Lige 

At vi i Pagten kom: 

At ſtaae i Jeſu Rige, 

Mens Babel fager ſin Dom: 
Hoſianna, Priis og re, 
Blandt Engle ſjunge da, 
Vor Gud og Lammet være; 
Amen, Halleluja. 


Nr. 4 


Stor Herren er, og godt hans Priis 
At ſynge høit og fro; 

De Hellige paa deres Viis 

Hans Lov forkynde tro. 


5 


Og meer end før, Guds Kjærlighed 
Sig aabenbarer nu, 

Og edle Mænd i Jeſu Fjed 
Gaaer ud med Sandheds Bud. 


Det evig' Evangelium 

Er kommet til vort Land, 

Og Sandhed vil fra nu fane Run, 
At Retferd ſkues kan. 


Og endnu meer vi priſe vil 

Den Herre flor og ſterk 

For Aandens Daab, ſom fſkeer 
med Ild, 

For Frelſens ſtore Verk. 


For hvert et Evangeli Ord, 
Der leder tro hans Folk; 
Vi priſe ham med Jubel ſtor 
For hver en trofaſt Tolk. 


6 


Vi takke for Profeters Roſt 
Til Folks Veiledelſe, 

Der udſaager til den ſtore Hoſt, 
Skjondt Verden derad lee. 


Priis Gud, ſom bragte Tiden frem 
Til Zions Herlighed; 

De Hellige nu vandrer hjem 
Fra hvert et Land og Sted. 


Den Aabenbaring kundgjort er 
Profeter melder om; 

See, Dagen kommer og er ner, 
Da Jeſus holder Dom. 


Nr. 5. 


Kom alle Zions Sonner, 
Loppriſer Herren ſtor, 
Som efter Fedres Bonner, 
Og de Profeters Ord, 

Os ſamler nu tilbage; 


7 


Kom, gaae den trange Sti 
Med Jubelſang ſaa glade; 
Thi Herren ſtaager os bi. 


Kom i Adſpredt' af Juda, 
Fald ind med os i Sang, 
Med Harmoni forenet, 
Ja Alle paa engang, 

At det maa ret behage 
Vor Konge og vor Gud, 
Som nu i ſidſte Dage 

Af Morket for os ud. 


Ver glad, ver glad, o Israel! 
Ver glad, thi du er fri; 

Du Herrens Ord ffal høre, 
Hvor end det finder Dig. 

Thi gaaer Du ud af Treldom, 
At tjene Ham i Fred; 

J Zion og Jeruſalem, 

I denne ſidſte Tid. 


8 


Saa gage da op til Zion 

Af alle Lande ud, 

Saaledes lyder Ordet, 

Og dette er hans Bud. 

Dog alle Morkets Aander 
Med Harme derpaa ſee; 

Men Han, ſom boer i Himlen, 
Har ſagt, at det ffal ſkee. 


J Zion vi vil vente 

Alt ſom den egte Brud, 
Med Lamperne antendte, 
Vor Konge og vor Gud; 
Han der vil os beſsge 

Og Salighed os giv': 

Forſt tuſindaarig Hvile, 
Derefter evigt Liv. 


Nr. 6. 


Nu Israels Gjenloſer, vor 
eneſte Lyſt, 


9 


Til Jorden vil komme igjen, 

Og være vor Skygge, vort Lys og 
vor Troſt, 

Vor Konge, vor Broder og Ven. 


Vi veed han nu kommer at ſamle 
ſit Tal 

Og ſette i Zion at bo, 

Thi ei ſtal de græde i dodsmorke Dal, 

Men indgage til Hvile og Ro. 


J Vantro og Morke vi for maatte 
. gaae, 

Og raabe i Orken paa Dig; 

Og Fjenden var glad, naar vor 
Sorrig han ſaae; 

Men Israel vilſnart være fri. 


For Zions Gjenloſte det Budſfab 
er godt: 
At Tidern es Tegner begyndt; 


10 


Frygt ei! men gjør Ret; thi nu 
Riget er vort, 
Forlosningens Time forkyndt. 


Hvad gjemt var i Himlen og hem⸗ 
ligt paa Jord, 

Og hvad man ſaa Menge ei fandt, 

Kundgjores ved Engle; og 
Sandhedens Ord 
Og Aanden det vidner er ſandt. 


Nr. 7 


Guds Aand ſom en Ild nu be— 
gynder at lue! 

Vi Sidſte⸗Dag s Verket paa 
Jorden nu ſee! 

Ja Fedrenes Sagn vi . at 


Og det, ſom blev talet, paa Forbes 
ffal ſtee. 


11 


Chor. 

Vi vil ſynge, og raabe med Him⸗ 
melens Here: 

Hoſianna! Hoſianna! for Gud og 
hans Son 

Al Vre til dem i det hoie ſkal være 

Fra nu og for evig. Amen, ja 
Amen. 


Vor Gud nu ſin Haand har ud— 
rakt over Jorden 

At ſamle hver Hellig, trods Mørk 
hedens Magt, 

Og dertil gjengivet fit Præftedoms 
Orden, 

Og lader forkynde fin evige Pagt. 


Og Sonner og Dottre i Pagten ſig 
fryde 

Og raabe, at Verden af Synd ffal 
opſtaae, 


12 


Og tage mod Frelſe og Budet ads 
lyde, 

Beredes og med os til Zion hjem⸗ 
gane. 


Med Band vi vil tvætte og Aan⸗ 
den Gud giver 

Hvert ydmygt et Hjerte, ſom Sands 
heden troer, 

Og Sodſtende falves med Olje, og 
bliver 

Velſignet af Herren, og farffe op⸗ 
ſtaaer. 


Og Israels Stammer fra Norden 
ſkal vandre, 

Anfort af en Moſes, med Ild og 
med Sky, 

Paa Havenes Dyb fkal de gaae 
med hverandre 

Og Manna fra Himlen ſtal falde 
paany. 


13 
Og Bjergeneg Grendſer for Israel 


bevæges ; 

Thi Jehovas Rædfel ffal omgjorde 
dem, 

Af levende Vande i Orken de 
qveœges, 

Og ſelv ſkal de komme til nden 
Hjem. 

Der ſkal de nedfalde, og blive vel⸗ 
ſignet, 

Og drage med Valde til Abrahams 
Land, 


At udffifte Arven, og blive forliget 
Tilſidſt med Mesſias, og dobes i 
Vand. 


Velſignet den Dag naar ſom Løven 
og Lammet. 

Paa Jorden, den renſede, lege i 
Fryd, 


14 


Og Jode og Hedning af Gud er 
annammet: 

Snart den Dag os melder Baſu— 
nernes Lyd. 


Nr. 8. 


Ver troſtig Zion, Jeſu Brud, 

Nok har du grædt og grundet, 

Og gjor dig rede, ſee herud! 

Et Lys er ſendt fra Himlens 
Gud 


Og du har Naade fundet. 


Vanvittighedens Mulm og Mork' 
Er ſtor paa Jorderige: 

Folk gaaer ſom i en taaget Ork, 
Kom derfor Sjæl din Gud at dyrk', 
Da maa al Morkhed vige. 


Han vil for dem ſom nu i Slum 
Og Sjoaleblindhed vanke, 


45 


Med Livets Evangelium, 
Som nu forkyndes Verden om, 
Oplyſe Sind og Tanke. 


Luk Oine op, giv noie Agt, 

See, flokkeviis de komme 

Til Herren, og i Daab gjor Pagt, 
Og fager en evig Hoitidsdragt 
Og Deel med alle Fromme. 


Stem op, o Zion! og bryd ud 

J Lopſang med det ſamme; 

Thi du ſtal være Chriſti Brud; 
Han kommer ſnart, den ſtore Gud, 
Og vil dig ſelv annamme. 


Nr. 9. 


Vaagn op! hør Roſten lyder 
Fra Zions Mure hen: 


16 


See, Naadens Gud os byder 
En Bedrings⸗Dag igjen. 
Men fnart vil Budet fare 
Fra Livets Fyrſte ne'er, 

Og i hans Navn erflære, 

Ut Tid ei gives meer. 


Vaagn op! for Dommen falder; 
Nu er beleilig Tid; 

Den gode Hyrde kalder: 

Kom i min Faareſti. 

See, aabnet Doren leder 

Til Lammets Bryllupsſal; 

En Brud han ſig bereder 

Af frelſte Slegters Tal. 


Vor Konge er Mesſias, 
Og Gud Immanuel; 
Til Frelſe han Elias 
Har ſendt for Israel. 
De gamle Labyrinther 
Ei længer bygges paa, 


17 


Som Menneſter opfinder, 
Og aldrig vil beſtaae. 


Bliv oplyſt Jordens Slægter ! 
Lær Dette at forſtaa: 

Det Rige er grundfæftet, 

Som evig ffal beſtaa; 

Bryd Vantroes Baand iſtykker, 
Og ſtrid mod Morkets Her, 
Som Aanden undertrykker, 

Og ei ver Syndens Trel. 


Nr. 10. 
Mel. Vogn op hor Roſten lyder. 


Nu Ephrams Vagtre raaber, 
Som med Baſunes Roſt: 
Vaagn op! du Folk, ſom ſover, 
Og bliv af Fengſlet loſt; 

Nu Israels Hyrdeſtene 
Til Joſefs Huus er lagt, 


2 


18 


Nu blomſtrer Træets Grene 
Af Evangeli⸗Saft. 


See Israels Jomfru ſynger, 
Og gaaer med Fryd i Dands; 
Om bende Haabet flynger 

En evig Seiers⸗Krands; 

Og paa den gamle Qvinde 
Og bvidelokket Mand 

En Gladestaare rinder 

For Zions Friheds Stand. 


Fra Syd og Nord uddrage, 
Til med fra Oſt og Veſt, 
Nu Joſefs Sonner glade 
Til Tufindaarets Feſt; 

Og fnart vil Feſtens Konge 
Blandt Brudeſtaren ſtaa 
Og Glædens Lopſang runge. 
Amen! Halleluja. 


19 
Nr. 11. 
Mel. J Vinters Tid, naar Skoven flader. 


J Vintertidens kolde Nat, 

Da Morkets Mulm hver Stjerne 
ſtjulte, 

Og Hjerterne de var beladt 

Med Snee og Jis og Aandens 
Kulde, 

Fra Livets varme Himmelſol 

Guds Lys brød gjennem Babels 
Taage, 

Og raabes der fra Pol til Pol: 

Vaagn op hver Sjæl, i Synden ſover. 


Ja Lyſet tændtes paa vor Jord, 

Og hvo ſom vil Guds Born nu vere, 

Annammer det, da Glæde flor 

De fager, og Rigdom, Magt og 
Are. 


Men hvo, ſom ei ved det vil ſee 
J morke Nat de ſig maa ſtode, 


2 


20 


Og falde i Afgrunden ned 
Fra Livets ffjønne Morgenrode. 


Og J, ſom Lyſets Sonner er, 
O! ſoger ſtedſe Herrens Ære, 
Ja, fætter Lyſet frem for hver, 
Saa de i Gjerning feer Jer Lære, 
Og vandrer udi Kjerlighed ; 

Thi Kjerlighed er Livets Kjerte, 
Da ſtal J finde evig Fred 

Og hvile uden Sorg og Smerte. 


Nr. 12. 
Mel. Morgenrodens Straaler bryde. 


Fryder Eder, Zions Sonner, 
Priſer Gud med Jubel ſtor 

Da vi fee, at han belønner 
Fredens Born med Livets Ord. 
Efter hvad ſom blev forjættet 
Til Guds Folk i fordums Tid 


21 


Han ſit Rige har oprettet, 
Hvortil vi kan fæfte Lid. 


Brodre, Soſtre glemmer ilke 
Hvad os vederfaret er, 

Vender aldrig Eders Blikke 

Fra det Lys, vi ſkue her. 

Lyſet, ſom fra Himlens Sale 
Sendtes her til Stovet ned, 
Trenger gjennem Morkets Dale, 
Bringer evig Liv og Fred. 


O! hvor maa vi os dog fryde 

At vi ind Pagten kom 

Zion da os Ly vil yde, 

Medens Verden fager fin Dom: 
Tuſindaaret ſnart oprinder 

For Guds Folk til Fred og Ro, 
Salig Fryd man hos dem finder, 
Herren ſelv vil hos dem bo. 


22 
' Nr. 13. 
Mel. Stille Nat! hellige Nat. 


Evighedspagt 

Nu er frembragt; 

Morgenſtjernen faa klar oprandt; 
Zion kom frem, ſom af Jorden ud, 
Og den til Norden ſendte ſit Bud, 
Og vi os med den forbandt : 


Frelſe og Fred 

Fandt vi derved; 

Jubler, ſynger, Du Jeſu Brud; 
Thi vi paa Klippen kan aande ſaa fri, 
Morkets Fyrſte og hans Tyranni 
Falder; thi for os er Gud ,: 


Snart vi faa glad 

Udi Guds Stad 

Slaager pan Harpen blandt Englene 
Til vor Immanuels Lov og Priis; 


23 


Jorderig er da et Guds Paradiis, 
Skabningen hviler i Fred ,: 


Tuſinde Aar, 

Evigheds Vaar 

Rinde ſaa fage ved Feſtens Glands, 

Og mod Guds Throne den him— 
melffe Jord 

Drages, og Fylden af Faderen fager. 

Guddommens evige Krands. 


Nr. 14. 


Nu Zions Sol paany opgaager 

J Ephra'ms hellige Land, 

Og ſtraaler hid til kolde Nord, 
Og ſkinner for hver Mand. 

Kom Brødre! kom! o Soſtre, kom! 
Lad os ei ſove meer; 

Snart nermer ſig jo Verdens Dom, 
Da Frelſeren man ſeer. 


24 


Alt mange Tuſind ſamled er 

J Ephra'ms hellige Land, 

Og Zion de alt bygger der 

At nage fra Strand til Strand; 
Thi fan opfylder man det Ord, 
Som Guds Profet har ſagt: 
„Befeſt din Stav, udſtrek din Snor, 
Og gjor en evig Pagt.“ 


O, lad os derfor raſkt gane frem 
Alt med et helligt Mod, 

Og love Gud, ſom før? os hjem, 
Og er mod os ſaa god; 

At han maa ſee vor Nidkjerhed, 
Vor Gjerning og vor Tro, 

Og fljænfe os et evigt Hjem 

J Tuſindaarets Bo. 


Nr. 15. 


J Chriſto er Lyſet oprunden, 
J Chriſto vi tilbede Gud, 


25 


Af Fengſelet loſes de Bundne, 
Som elſker og holder hans Bud. 


Chor. 


Over Zion nu Lyſet oprinder. 
Og Morkhedens Veie forſpvinder. 


O Zion! Din Sol er oprunden. 
Og ſtal ikke mere gaae ned. 

Dit Folk Vei til Frelſe har funden, 
De tuſind Aars Hvile og Fred. 


Jehova beſkytter de Dale, 

Hvor Zions Forſamlede boer, 
Hvor Lovſang mod Himmelens Sale 
Sig blander med Englenes Chor. 


O Zion! O Zion! Vi lenges! 
Vi glædes at komme til Dig; 

J Babylons Riger vi trenges 
Af Morkhedens Renker og Svig. 


26 


Kom Sonner og Dottre af Zion, 
Iſtemmer med frydefuld Sang; 
Nu Æren, ja Magten og Riget 
Tilhere vor Gud og hans Lam. 


Nr. 16. 


See Morgenſtjernens Straalers 
Glands 

Hiſt over Livets Stad. 

Og mangen gaaer med Sjæl og Sands 

Fra Balplon faa glad. 

Med ſalig Tro og Haab; 

Ved Vand⸗ og Aandens⸗Daab. 

See Morgenſtjernens Straalers 
Glands 

Hiſt over Livets Stad. 


J Oſt og Veſt og Syd og Nord 
Forkyndes Herrens Roſt. 

Apoſtlene de gaaer og faner 

Ud til den ſtore Hoſt. 


27 


Og Seglen færdig er, 
Og Timen den er ner, 
J Oſt og Beſt etc. 


Og Jacobs Guds Huus bygges nu 
Paa Zions Bjergetop, 

Og Hedninger, der frygte Gud, 
De gaa i Tro derop. 

See Skriftens Hovedſum 

Den vidner klart derom. 

Og Jacobs Huus, etc. 


Thi der er Fred, mens Plagerne 
Nationerne de flager, 

Og Bolig gjør for Dragerne 
Og mørke Aanders Chor, 

Naar Blodet flyde fkal 

Og farve Bjerg og Dal. 

Thi der er Fred, ete. 


Og Skjogen, ſom nu drukken er 
Af Lammets Vidners Blod, 


28 


Hun feldes ned med Gævnens Sværd 
Udi den varme Flod ; 

Og hendes Bolere 

De raabe: Vee! ak Vee! 

Og Skjogen, ſom etc. 


Og derpaa Herren kommer ſnart 
Med Ild fra Himmelen 

Og brender, hvad der end er ſpart 
Fra Krig og Trengſelen, 

Enhver, ſom ei vil troe 

Hans Evangelio. 

Og derpaa Herren etc. 


Men hører nu Guds Tjenere, 
Som gaaer al Verden om. 
Enhver, ſom onſker Salighed, 
Omvende ſig og kom 

Til Daab i Bandet ned; 

J Pagten fljænfes Fred. 
Men hører nu, etc. 


29 


Snart Vidnesbyrdet bringes frem 
Til hver en Stad og Land, 

Og Zions Vidner ile hjem 

Og ingen mere kan 

Forladelſe da faae; 

Thi Loven bindes ſaa. 

Snart Vidnesbyrdet etc, 


O, Zion! — Joſefs Arveland — 
Din Soel nu ſnart opgaaer; 

Thi Morgenſtjernen med dens Glands 
Hiſt over Bjerget ſtaaer; 

Derfor min Sjel ver glad 

Og tye til Livets Stad. 

O, Zion! — Joſefs Arveland ete. 


Nr. 17. 
Mel. Ved Vintertid naar Skoven ſtaaer. 


Den elvte Times Viingaardsmend 
Nu udi Hoſten er udgangen 
Fra Zions Land, og trænge frem 


30 
Blandt Jordens tætte, vilde Ranker, 
Der iffun fure Druer bæ'r, 
Og ſterk til Vredens Perſe trives, 


Og leder om de ægte Træer 
Som Plads i Zions Have gives. 


Ja! endnu mere ſelv de gjør: 

De vilde QOviſte og indpoder 

J Stammen, Jeſus, at de tor 

Üddrage Saft af Rodens Goder, 

Og bere Frugt til Livets Dag, 

Da Viingaardsmanden ſelv vil 
komme, 

Og domme i ſin Viingaards Sag, 

Ved Sands Lov og Retferds 
Domme. 


Derfor jeg er ſaa glad og fro, 

At jeg ſom Green, paa Træet 
gronnes; 

Og maa jeg ud i Zion groe, 

Da troer jeg viſt, at Frugter ffjønne 


34 


Jeg bære fkal, jeg haaber det; 
Thi Roden Kraft og Vaddſte giver 
Til Livets Frugter — Dyd og Ret — 
Og evig Gud min Konge bliver. 


Nr. 18. 
Mel. Der er et Land, ete. 


I Tidens Nat et Lys blev tændt paa 
Jorden, 
Ved Englehaand udſendt fra 00 


ud, 
Og Evighedens Konges Praſte⸗ 
Orden 
Blev reiſet op og ſtaaer med Livets 
B 


ud. 
Saa kommer hid, o Sjæl! og lad 
Dig lere 
Den Bei, ſom fører til Lykſalighed. 
Du maa ei nu i Morlets Rige være ; 
Thi Riget falder nu for evigt ned. 


32 


Thi Herren ſelv vil med fin Engle⸗ 
ſkare 

Fra Lyſets Throne komme paa vor 
Jord. 

Og Morket da for Lyſet ffal bortfare. 

Og mork er hver, ſom ei det Budſkab 
troer. 

Forgjcves Babels Preſter Fred ud— 
raaber; 

Thi Vredens Skaaler ſnart udgydes 
ſkal, 

Og Profetien ingen Fred udlover 

Til Babels Skjoge og dens 8 
Tal. 


Ei Verdens Lærdom forer til vor 
Herre; 
Men binder Hjertet faſt til ee 


agt 
Men Zions Lov forkynder Jeſu Lære 
Og leder Sjelen i den nye Pagt. 
Og Budet lyder: Du ſtal Dig omvende 


33 
Og troe og dobes udi Jeſu Navn 
Og vaage, bede, Herrens Navn 


| bekjende 
Da fkal Du lande udi Fredens Havn. 


Saa kommer, Pagtens Sonner lad 
os ſynge 

Et Halleluja! — for vor kjere Gud, 

Ja glæder Dig ved ham, Du Børs 
neklynge, 

Du Zions Borgerflok, du Jeſu Brud. 

O, lad os Brudedragten nu tilrede; 

Thi ſnart han kommer med. fin hvide 
ö Flok; 

Og brænder Lampen, da vi ind kal 
træde 

IBrudeſalen — o, Du ſtore Haab! — 


Hav Tak og Priis og Vre fjære 
Fader 

Fra Evighed til Evighed, 

At Du til Feſten Jorden byde lader 


8 


34 


Vi komme vil, thi der er evig Fred. 

Halleluja! o, Gud! — e Ærens 

ne — 

Med Enochs Flok vi Dig lopſynge vil. 

Ja! — Dit er Riget, Magten, Æren, 
Kronen. 

O, Fader! — leed ved Haanden os 
dertil. 


Nr. 19. 
Mel. Er Gud for os. o. ſ. v. 


Til Lammets Bryllup Jorden den 
indbydes, 

For ſidſte Gang, nu ved den Mor⸗ 
monmand; 

Han uforſagt med Tidens Morke 
brydes 

Og bringer Lyſets Lære reen og ſand, 

Da Slægten er forvendt 75 vil ei 


ende 
Guds Bud for Livets ene, ate Sti; 


35 


Men efter Verdens falſte Aand fg 
' vender, 

Og falder SandhedssRøften 
Svermeri. 


Dog Ordet raabes ud, og Slegtens 
Skjcebne 
Afgjores nu til Livet eller Dod; 

Trods al dens Modſtand Gud vel 
den afvæbne, 

Og give Zion Seier for dens Nod. 

Da Babels Viisdom kan kun lidet 
baade 

Mod Mormonismens rene ſterke 
Aand 

Gud er med os, og Han ſtal ene 
raade 

Han ſtyrer Skibet med fin hoire 
Haand. 


Igjennem blinde Sfjær og vifte 
Bølger 


36 


Det kneiſer i Guds Hoihed ſtolt, og 
gaaer 

Foruden Frygt; og Joſephs Sønner 
følger 

Med det til Feſtens ſkjonne Tuſindaar; 

Thi dets Compas ad Livets Veie 
viſer 

Og peger ſtedſe mod Guds Throne op; 

Derfor vi Ham loyſynger, takker, 
priſer, 

Han er vor Styrke, og vort Wrens 

Haab. 


Nr. 20. 
Mel. O lytter til Githarens Tone. 


O hører dog Baſunens Stemme 
Fra Bjerget Zion over Jord, 

O bæver Babels Aanders Chor 
Og alle de, der hører hjemme: 
Thi Herrens Dag faa mørk og ſtor 
Sig nærmer ſterkt tilVerdens Klemme. 


37 


Og hører dog Baſunens Stemme 
Fra Bjerget Zion over Jord. 


See Himlens Hær paa hvide Hefte 
Og Zions Konge kommer fnart; 
J Ildens Magt og Lynets Fart 
De Rigerne paa Jorden gjeſte; 
Og Solens Lys ei ſynes klart. 

Og Maanen mork, og Jorden 1 
See Himlens Her ete. 


Og Herrens Roſt for Heren lyder, 
Og Bjerge ſmelte for hans Blik. 
Og Slægten Ovnens Dag den fik 
For Ilden over Jorden flyder. 
Men den, ſom efter Budet gik 

Af Babel ud, fig evig fryder. 

Og Herrens Røft etc. 


Thi Englen kommer, Satan bindos, 
Og kaſter ham i Hulen ned. 
J Tuſind Aar da Fryd og Fred 


38 
Og Salighed paa Jorden findes; 
Og Synden har ei mere Sted, 


Og Taarer ei paa Kinden rinder; 
Thi Englen kvmmer, etc. 


Nr. 21. 
el. J Vintertid, naar Skoven ſtager. 


ra Deſeret den Honningbi 
ddrager over mange Vande, 

t fuge føden Saft til fig 

f Blomſterne i alle Lande, 

0 bringer hjem til Zions Stad, 
il Kubens rene Honningſeller, 

5 bygges nu i ordnet Rad, 

vorom ſelv gamle David melder. 


3 


Be SNE ME: 


Ja! alt det Gode paa vor Jord 

J Dette Hundred? Aar fkal føres 
Til Tidens Fyldes Huus ſaa ſtor; 
Thi Herrens Gjerning fkal affløres 
Og blive kjendt, og Zion ſtor, 


39 


Og Kongerne de den ſtal gjæfte; 
Og, da fkal ſandes hver et Ord, 
Som man tilforn i Bogen leſte. 


Thi Staden pan en Klippe ſtager, 
Og Naglerne ſaa faſt indſettes, 
Saa Morkets Fyrſte Magt ei fager 
At fælbe Dom i Zions Trætte; 
For ſnart hans Trone ſtyrtes om, 
Og Salems Konge fkal regjere, 
Og Himlens Hofſtats Helligdom, 
Guds Engle, ffal om Kongen være. 


Og naar jeg tenker paa den Dag, 
Da Hjertet udaf Glæde ſpulmer, 
Mens om mig Babels Skjoges Nag, 
Af Helvede, forgjæves ulmer; 
Thi Sandhedsaand, med Magnet⸗ 
kraft, 
Mit Hjerte hoit fra Jorden drager, 
Og Livets Balſom, Ordets Saft, 
Guds Kjerlighed jeg feer og ſmager. 


40 


Og derfor ſynger jeg ſaa fro 

Om Livets Forſte til Hans Ære, 

Og, at jeg ſtal blandt Engle boe, 

Og Tuſindaarets Andling være, 

Og derneſt for Guds Anſigt ſtage, 

Og Lyſets Glorie modtage — 

O ſtjonne Haab! — den Krands at 
fane 

Og Paradiſets Frugter ſmage. 


Nr. 22. 
Mel. Op dovne Hjerter, op og feer. 


Saa underfuldt et Verk er bragt 
Fra Himlen ned til Jorden, 

Med Tidens Fyldes ſidſte Pagt, 
Og Praſtedommets Orden; 

Saa kommer hver, 

Som har Begjer 

At tjene Himlens Herre; 

Her er et Bud 


41 


Fra Naadens Gud, 
Og du maa lydig være. 


gorgjæves blinde Præftemænd 

For Penge Fred udlover, 

Der leder Dig til Graven hen, 
Mens ſelv de gaaer og ſover. 
Og deres Magt 

Og ſorte Pagt 

Og Liſt nu aabenbares; 

Og Babels Fald 

Nu komme ſtal, 

Ei Grund og Vagge ſpares. 


Men Zion blomſtre vidt og bredt 
Og Sønnerne fig fryde; 

De elſte Sandhed, Dyd og Ret 
Og Herrens Praſter lyde. 

Og evig Fred 

Og Herlighed 

Med Kongen fnart ffal komme; 
Og Jorderig 


42 


Da fryder fig 
Ved Tuſindaarets Sommer. 


Nr. 23. 


O, ſkjonne Tid for Zions unge Rige; 
Thi hendes Sonner fodes nu. 
Og Jord og Himmel fnart fig ffal 
forlige ; 
Thi Fredenspagt den kom fra BYER 
ud. 


Hans Roſt den raaber: Kom, du 
faldne Skare! 

Kom i min Favn; kom til mit Bryſt. 

O, kommer, ſoger Ly hos mig for 
Fare, 

For Hevnens Skaaler for de bliver 
udoſt. 


Thi atter Jeſus kjerligen vil ſamle 
Os under Naadens Vinger. Kom, 


43 


O kommer, Jordens Sfarer, Unge, 
Gamle, 
O, kom! i Jeſu Rige der er Rum. 


Nu udi Orken Livets Kilder rinde, 

Og udi Morket Lyſet ſtaaer; 

Og hvo, ſom leder, nu han viſt ſka ! 
nde, 

Og hvo, ſom beder udi Tro, nu fager. 


Og derfor Ingen nu ſkal ſtaae tilbage, 
Som trolig gaaer paa Veien frem, 
Og blier han ved, han vift fkal Frug⸗ 

ter tage 
Af Træet i det ny Jeruſalem. 


Og derfor er mit Hjerte fuldt af 
Glæde, 

Og ſynger jeg om Zions Haab; 

Og frit paa Livets Bet jeg fremad 


træder 
Og agter ikke Morkets Fangers Raab. 


44 


For Ingen fjender Aandens Førftes 
grøde 

Af Livets Hoſt i Babels Huus; 

Og ei de ffue Zions Morgenrode, 

Der drikke Viin af Skjogens gyldne 
Kruus. 


Men Himlens Bud er Livets ſtjulte 
Manna, 

Beljendt for Dagens vaagne Son, 

Der merker Tidens Tegn og Lyſets 


Flamme, 

Og har det Haab, at arve Kronen 
ſtjon. 

Ja! ſtjonne Krone — dig vi vil 
annamme 


Og ſtride vil den korte Tid; 
Vi vil, ſom Brodre trolig Alleſammen, 
Paa Verket arbeide med al vor Flid. 


Thi visſelig den Gjerning kan fig lønne 
J tuſind Aar og Evighed; 


45 


Thi Staden, paa den Klippe, kan vi 
ſtjonne 

Vil ſtaae, naar Babels Taarne falder 
ned. 


Halleluja! vi glad i Støvet ſynge 
Med Haab at fnart vi bedre. ffal 
Med uforfrænPlig Bryſt din Lovſang 


i unge, 
O, Gud! blandt Myriader Tuck 
al. 


Og leed os frem til Rang blandt 
Enochs Viſe, 
Til Harpe⸗Sangens ſtore Chor, 
At vi evindelig Dig kan lovppriſe, 
Som nu en evig Pagt os gav paa 
Jord. 


Nr. 24. 


Et frydefuldt Budſkab lyder nu 
Til Jordens faldne Skarer, 


44 


For Ingen fjender Aandens Forſte⸗ 
grode 

Af Livets Højt i Babels Huus; 

Og ei de ffue Zions Morgenrode, 

Der drikke Viin af Skjogens gyldne 
Kruus. 


Men Himlens Bud er Livets ſtjulte 
Manna, 

Bekjendt for Dagens vaagne Son, 

Der merker Tidens Tegn og Lyſets 


Flamme, 

Og har det Haab, at arve Kronen 
ſkjon. 

Ja! ſtjonne Krone — dig vi vil 
annamme 


Og ſtride vil den korte Tid; 
Vi vil, ſom Brodre trolig Alleſammen, 
Paa Verket arbeide med al vor glid. 


Thi visſelig den Gjerning kan fig lønne 
I tuſind Aar og Evighed; ; 


45 


Thi Staden, paa den Klippe, kan vi 
ſtjonne 

Vil ſtaae, naar Babels Taarne falder 
; ned. 


Halleluja! vi glad i Stovet ſynge 
Med Haab at fnart vi bedre. ffal 
Med uforfrænPlig Bryft din Lovfang 


ſynge, 
O, Gud! blandt Myriader Fußes 
al. 


Og leed os frem til Rang blandt 
Enochs Viſe, 
Til Harpe⸗Sangens ſtore Chor, 
At vi evindelig Dig kan lovppriſe, 
Som nu en evig Pagt os gav paa 
Jord. 


Nr. 24. 


Et frydefuldt Budſkab lyder nu 
Til Jordens faldne Skarer, 


48 


At forſt man fig omvende made 
Fra Synd, ſom er bedrevet, 

Og derpaa med et udmygt Sind 
Igjennem Daabens Dor gage ind 
Og Herrens Vei betrede, 

Da ſtyrket ved den Hellig-Aand 
Man: føres ved en mægtig Haand 
Fra Babel bort til Glæde. 


Kom derfor Alle og Enhver 
Og modtag Herrens Naade; 
Thi Zions Lys, nu ogſaa her 
Velſigner overmaade; 
O! hjalp at rulle Verket fort, 
Da Provens Tid dog kun er kort 
Og Herrens Roſt nu falder. 
O! hver en Hellig lover Gud 
Som ledte os fra Morket ud, 
For Babels Riger falder. 

Nr. 24. 
Mel. See Guds Rige nu k frembryder. 
Horer Jordens Stammer, Slægter 
Evangeli ſidſte Bud, 


49 


Det, den Viſe ikke mægter 

Ved ſin Klogt at raabe ud. 

Livets Ord de Ringe atter gives 
Nu, ſom udi fordums Tid, 

Og de Jordens Salt nu bliver, 
Trods de Sterkes Hevn og Strid. 
Livets Ord de Ringe atter gives. 


Verdens Lærde Gud foragte; 

Thi de ei vil ære Ham, 

Men kun efter Selvroes tragte, 
Verdens Hyldeſt, Gunſt og Bram. 
Herren kan ſin egen Gjerning gjore, 
Saa han ſelv fin re faner, 

Og ved Svage Verket føre 

Ud til Seier og Velde ſtor. 
Herren kan ſin egen Gjerning gjore. 


Han, ſom for en Fiffer brugte 

Og ham Rigets Nogler gav, 

Saa han Kongers Mund tillukte, 
Styrket ved Guds Almagts⸗Stav. 


4 


50 


See, Gud lever og er alt den Samme, 
Og har aabenbaret ſig 

For en Qviſt af Joſefs Stamme, 
Skjondt al Verdens Had og Skrig. 
See, Gud lever og er alt den Samme. 


Himlens Fuldmagt paa ham lagdes; 
Tidens Fyldes ſtore Huus 

Frem ved ham af Morket bragtes, 
Alt til Babels Taarnes Knuus 
Al Forvirring nærmer fig fin Ende; 
Vræftelift og Verdens Bud 

Falde ſkal og Hver bekjende, 

Gud er Zions Sonners Gud. 

Al Forvirring nærmer fig fin Ende. 


Zions Stad, fom David ſiger, 
Bygges forend Endens Tid, 
Samlet ud af Jordens Riger, 
See! den bygges nu med Flid. 
Kommer da, J Store, Rige, Viſe, 
Arme, Fattige og Smaae, 


51 


Vi vil Eder Veien vife 
Til den Stad, der kan beſtaae. 
Kommer da, J Store, Rige, Viſe! 


Nr. 43. 
Mel. Bon ogͤKjerlighed ſomHimmelvogter. 


Herrens Gjerning nu paa Jorden 
fremmes |; 
Og Hang Billie ſom i Himlen ffeer, 
Hvorfor Zions Sonner Harpen 
ſtemmer 
Til Hans Priis, ſom ſendte Lyſet ned. 


See Guds Kirke nu paa Jorden findes 
Med Profet, Apoſtle, Aeldſte, Preſt; 
Med Fuldmagt, at loſe og at binde, 
Saa af Gud det anerkjendes viſt. 


Frelſe ud fra den til Slægten ſendes, 
Hendes Roſt nu lyder hoit og flor: 


52 


Vender om til Gud al Verdens Ender! 
ALrer Ham, ſom hoit i Himlen boer. 


Han ſom i ſin Faders Magt vil 
komme 
Med udvalgte Hellige til Dom, 
For at frelſe de trofaſte Fromme 
Og at hugge alle Syndre om. 


Lad derfor dit Øie ikke blindes 
Udi Babels Riges morke Nat; 
Thi hver Sjel i den ved Dommen 
findes 
Bliver evigen af Gud forladt. 


Men nu maa Du dig fra hende 
vende, 
Troe og dobes udi Jeſu Navn, 
Aanden faae, og trofaſt ſtaae til Enden, 
Da Du hvile ffal i Herrens Favn. 


53 


Nr. 27. 
Mel. Den Israels Gjenloſer. 


O hører! J Slægter paa Jorden 
et 
Som ſendt er fra Himmelens Gud ; 
Udrakt er hans Haand for at ſamle 
ſin Hjord, 
Af dem, ſom vil lyde hans Bud. 


Et Budſtab udſendt fra de Saliges 
Chor, 

Med Sandhed til Jorden at gaae; 

Som raaber: J Stammer og Slægs 
ter paa Jord, 

Frygt Gud at J Frelſe kan fane. 


Giv WVre til Ham, der har Alting 
frembragt; 
Thi Dagen fig nærmer til Hoſt; 


54 


Da Sandhedens Fjender og Mork⸗ 
hedens Magt, 
Skal ſtjelve for Dommerens Roſt. 


Ja Roſten den raaber: gaaer ud I 
mit Folk, 
Og flye fra al Morkhed og Send; 
Thi ſnart blottes Skjogens forgif- 
tige Dolk, 
Og Falſthedens kraftige Brynd. 


Og ſnart vil det lyde: hun falden 
er ned, 
Fra Thronen af Purpur og Guld; 
Den Babylons Skjoge, ſom Blodet 
udgjod, 
Hvoraf hun har drukket ſig fuld. 
Hun derfor ſkal ſtjenkes det dobbelte 
Maal 


Og rammes af Plage og Nod, 


55 
Ja revfeg ved Ild og Retferdig⸗ 
heds Baal 
Og finde den evige Dod. 
Men da er for Herrens Forloſte 


ö bereed 
Et Zion til Arv eller Lon, 
Naar Sangen og Lyden af Harpers 
nes Leeg 
Forkynder Sabbathen faa ffjøn. 


O Sonner! og Dottre af Zion ver 
troe; 

Thi Veien ſtjondt fort er dog trang g 

Du fnart J ſom Frelfte i Zion ffal 


boe, 
Ver trofaſt, thi Glæden er lang. 


Nr. 28. 


Brudte er nu Morlets Lenker 
Sandheds⸗Roſten ſpredes ud — 


56 


Viid Nationer! Herren ſtenker 
Aabenbarelſer og Bud. 


Chor. 


Thi vi er de ægte Zions Sonner, 
Ingen med os Lighed har; 
Vi er af af Israels Rod og Stamme 
Morgenſtjernen lys og klar; 
Thi vi er de ægte Zions Sonner. 


Langt mod Veſt blandt Efra'ms Hoie 
Zions Banner veier frit; 

Tharſis Skibe Bolgen ploie, 
Bringer Guds Herolder did 


Frihed, Fred og Frelſens Fylde 
Er forkyndt ved lette Bud; 
Jorderiges Ædle hylde 

Dette ſtore Værk af Gud. 


Alle J, ſom Vantro røbe 
Pav og Proteſtant og Preſt 


57 


Omvend Eder, lad Jer dobe! 
Kom ſaa til vor Samfundsfeſt. 


Kommer Tvivls og Vantroes Sonner, 
Joder, Graker, Ismalit; 

Kommer, ſender Eders Bonner, 
Sog at blive Morket qpit. 


Chriſtne had ei meer hverandre, 
Underſkriv kun Fredens Bud; 
Kom ſom Hellige at vandre, 
Det vil glede Abrams Gud. 


See Mesſtas ſelv den Konge, 
Snarlig ſig vil lade ſee. 
Engleſangen igjen runge: 

„Fred pag Jord, Guds Billie free!“ 


Nr. 29 
Mel. Brudte er un Morkets Lenker. 


See Guds Rige nu frembryder! 
Snart Guns Billie ſkeer paa Jord! 


59 


O giv noie Agt, J Folk og Stammer ! 
Lytter til vor Frelſers Roſt; 

Han ſit Rige vil annamme, 

Han ſit Folk vil have loſt. 

O giv noie Agt, i Folk og Stammer. 


Snart vil han med Ild og Lue 
Brat opbrende Een og Hver, 
Som kan Jeſu Lere ſtue 

Og ham dog ei lødig er. 


O giv Agt, al Verdens Store, Bife! 
Eders Viisdom ei kan ſtaae, 

Nu vor Gud ſin Kraft vil viſe 
Med Umyndige og Smage. 

O giv Agt, al Verdens Store, Bife! 


Jeg mit Vidnesbyrd nu giver: 
Gud har Engle ſendt til Jord 
Evangelium at give, 

Som er evigt; merk det Ord, 


58 


See, fra Zion Frelfen lyder, 

Gud har lovet i fit Ord! 

Lyt da til, o alle Jordens Slægter ! 
Thi Mesſias kommer ſnart, 

Og fig Alting underlegger 

Og vor Jord regjere ſkal. 

Lyt da til, o alle Jordens Slegter. 


Lav din Lampe da tilrette 

Og bered dig ſom en Brud, 

At Han dig ei ffal udflette, 

Fra ſit Rige lukke ud. 

O giv Agt! O alle Jordens Skarer, 
Lammets Bryllup nærmer fig, 

Thi de Tegn fig aabenbarer 
Herren loved, tydelig 

O giv Agt! O alle Jordens Skarer. 


See Guds Tjen're er? udſendte 
For at byde Folk hans Fred. 
Hvo fra Synd ſig vil omvende, 
Loves evig Salighed. 


60 


Giv da Agt, og afkaſt Syndens Lenker 
Frihed, Frelſe loves hver, 
Som ei meer ved Synden henger, 
Og ſom tro til Enden er. 
Giv da Agt, og afkaſt Syndens Lenker! 


Nr. 30. 
Mel. Glade, ja glade vi fkue mod Himlen. 
Seierfuld Zion paa Fe 
Bane 
Rakker det himmelſke Scepter nu ud; 
Bleſer Baſunen og planter fin Fane 
Iblandt Nationer til Babylons Brud. 


Morkhedens Rige det zittrer og bæver 
For Lyſets Throne opreiſes pan Jord; 
Fraadende Fyrſten fig hevnende hæver 
Op mod Enhver, ſom Guds Sandhed 
vil troe. 


Dog ſtal Guds Kirke, nu blomſtre 
og trives 


61 


Og ei borttages nu mere fra Jord; 

Thi hvad ſom Daniel fane, det ffal 
6 blive 

Ogfyldt i Slægten, [om nu monne 
ſtaae. 


Stenen den ruller nu frem over 
Jorden, 
Voxer og bliver et Bjergland faa ſtort. 
Bjerget er Zion, ſom frembragt er 
vorden, 
Og hvortil Hedningeſkarer indgaaer. 


Og naar da Riget tilfulde er bygget, 
Da kommer Kongen i Herlighed ned, 
Omkaſter Morket, og Sine betrykker, 
Og dem omkrandſer med ng 
red. 


Derfor beredet vi ffulle nu blive; 
Hver ſom nu tørfter, til Kilden ſtal 
; gaae, 


62 


For ſom et Barn ved Guds Sand— 
hed at trives 
Til vi i Manddom paa Dagen ſkal 


ſtaae. 
Nr 31. 
Sidſte Dags Verket Gud nu bes 
gynder, 


Som fkal i Evighed ſtaae; 

Stenen nu ruller ſtodende ſonder — 
Ligeſom Daniel faae 

Babels Nationer zittrer ſom Lov, 
Trods deres Velde, de vorder Stov. 


Mange paa Midler idelig gruble 

Verket at kaſte omkuld; 

Dog vil de ſelv i Snarerne ſnuble, 

Da kun af Svig de er fuld — 

Glimrende Bobler, er deres Klogt — 

Damp — er kun Viis dom hos Ver⸗ 
den ſogt. 


63 


Lyſet fra Zion, ſtraaler i Norden — 
Sandhed fra Himlen udgik; 
Kraftigt nu ſaltes Folket paa Jorden, 
Af dem ſom Fuldmagten fik — 
Deilig nu Morgenſtjernen oprandt 
Jorden og Himlen den ſammenbandt. 


Herren i Zion ſamler faa: Mange 

Som vil med Ham gage i Pagt; 

Dem ſom i Babels Morke ſad Fange, 

Jeſus befrier ved Magt; 

Herligt Hans Navn ffal agtes paa 
Jord, 

Naar Han ſom Konge i Zion boer. 


Nr. 32 
Mel. Hvor deiligt er mit Fodeland. 


Saa endtes da de morke Aar, 
Tolvhundrede og tredſindstyve, 
Om hvilke Daniel mon ſtrive 
Var givne til Forderverne paa Jord; 


64 


J hvilke Himlen var tillukket 

Og Kirkens Lys var reent udſlukket 
Og Preſtedom, Profet og Seer 
Blandt Slægterne ei fandtes meer. 


Og nu er Retten atter ſat, 

Paa Jorderig med Himmelmagten, 
Alt efter Gud Johova Pagten, 

Og Lyſet kom i Tidens morke Nat, 
Den Gamle udaf Dage's Rige. 
Oprettes, trods Helvedes Krige 
Og Babels Heyn og Praſteliſt, 
Pan Sandhedsklippen ſterk og viſt. 


Og Ephraim modta'er Guds Bud 
Og Isra'els Stammer fnart erfarer 
At Tiden nu for Løftet ſparer 
Som Abraham tilſagdes ſelv af Gud. 
Ja, Tegn i Himlen og paa Jorden 
Stadfeſter hvad er talet vorden 
Og Zions Bjerg beredes ſtjont 
Til Reſidentſen for Guds Son 


65 


Thi Jacobs Guds Huus nu med Jil 
Opbygges Zions Folk til Glæde 
Og Salighed, ſamt for at redde 
De elſtte Fædre udaf Slaveri. 
Ver derfor glad o Bjergets Sonner, 
Thi Chriſti-Kampen viſt fig lønner, 
Og fnart er Morkets Her nedlagt 
For Michaels, Fyrſtens Her og Magt. 


Nr. 33. 


Mel. Kom lad os ſynge om den gode Hyrde! 

Atter paa Jorden, Sandheds-Lyſet 
ſtraaler, 

Salighed flyder til os fra Himlen ned, 

Preſtedoms Orden og Gaver Gud 
udmaaler 

Blandt dem ſom lyder Hans Bud 
for evig Fred; 

Helvedes Kræfter, ſammen ſig hefter, 
Sogende Lyſet at ſtjule for hver, 


5 


66 
Intet dog mægter Herrens Sgt åt 


Dje vlenes Here det fjælven | ved fee; 

Alt det de fegte 'Verket de bekranſe 

Mere med Wre — og ſelv — de 
hoſte Spee; 

Saa — Verdens Viſe * 1 
e 

Sandhed er Klippen de ſtode fig paa, 


De ſom kun Daarer, af Verden blive 
kaldte 

Sandheden eie med Salighedens 
Brond; 

Dem Gud udkaarer at vere Hans 
Udvalgte 

Paa Herrens Veie de e fra 


ynd; 
Mange dem hade — dog er de glade, 
Haabende Glede, for tnſinde Aar. 


67 
Hvad er da Trængfel, mod ſaad an 
Skat at vinde 
Intet at agte mod Zions Herlighed; 
Den er vor Lengſel, der Fred og Fryd 
vi finde; 
Derhen vi tragte, ja lad os blive ved 
Uden at endſe Skjel eller Grendſe, 
Lader os ile for Kronen at nage. 


Snart vil han komme den ſtore Fre⸗ 
dens Fyrſte 

Med fine Skarer af Engle høit i Sky. 

„Tiden er omme og Gud vil Jorden 
hoſte;⸗ 

Budſtabet farer hen over Land og By: 

Jordſtjelv vil ſkralde, Babylon falde, 

Zion grundfeſtet paa Klippen vil 
ſtaae. 


Nr. 34. 
Mel. Fryd Dig, o Jord! 


De lette Bud i Skibe med Ror 
Nu over Havet gaaer 


68 


Med Zions Lov til fjerne Øer, 
Og Folket Budffab faner. 


Det himmelfendte Budffab om 
Guds Son og Livets Stad, 

Om Zions Frelſe, Verdens Dom, 
Det ſtiller Slægten ad. 


Den lille Flok paa Livets Vei 
Sig fryder ved det Bud. 
Den ſtore Hob modta'er det ei, 
Men dyrker Verdens Gud. 


Den lille Flok til Zion gaaer 
Og vorder ſtor i Magt. 

Den ſtore Hob i Babel ſtaaer 
Og bliver odelagt. 


Derfor jeg heller hades vil 
Blandt Zions Borgerher, 
Og regnes ſom et Skueſpil 
J vor Üdlendingsferd. — 


69 


Thi Bladet fnart fig vender om 
Og Zion bli'er tilkjendt 

Al Verden til en Eiendom, 

Og Babels Magt er endt. — 


Nr. 35. 
Mel. Det er forviſt paa Tiden ſuart. 


Guds Rige lig det Senopskorn 
Paa Jorden nylig lagdes, 

Og ſtjondt Ufrud og giftig Orm 
Det ſtedſe eftertragter, 

Det er dog nu et Himmeltre, 
Og Himlens Fugle ſoge Lee 

Udt dets grønne Grene. 


Forſtaae, at Sandhedsleren er 

Et ædelt Fro, ſom ſpirer 

Med Lys og Fred og Frelſe frem 
On udi Hjertet trives; 

Thi Herrens Aand det Vadſke gier 


40 


Og ved hans Kraft det modnet blier 
Og Livets Frugter berer, 


Men blandet Logn og Sandhedsord, 
Som Paven har udſaget, 

Og vidt og bredt paa denne Jord 
Nu Overhaand har faaet, 

Det foder Morke og Ufred 

Og Vantro og Uvidenhed, 

Og Torn og Tidſler giver. 


See, paa den Viis er Zion ſterk 
Og ſtedſe ſterker bliver. 

Og Joſefs Verk et Seiersverk, 
Som Saliaghed os giver. 

Og, ſom Calbæer-Kongen fane: 
Den Steen til Billedſtotten flaaer 
Og knuſer hendes Fodder. 


Og ſtadigen den ruller fort 
Hen over Jordens Flade, 
Og Mange gage med hende bort 


71 


J Troens Magt faa glade, 
San Babels Sfjøge vredes ved 
Den Steen, ſom ruller ſeirende 
Og knuſer hendes Rige. 


Thi Pagtens Sonner raabe alt: 
Gaa ud til Babels Rige, 

For Englene nu hendes Fald 

Ved Tordenroſt udſige. 

Kom hid! paa Stenen giv kun Agt, 
Kom ſkyd den frem i Herrens Magt 
Til der er Fred paa Jorden. 


Nr. 36. 


Nu i Fryd — Glad udbryd 

For vor Gud — Jeſu Brud! 
Ja! med Sang — Hjertets Klang 
Jubler i — Harmoni. 

Wrer Ham — Det Guds Lam, 
Som nu Fred — Sendte ned 


72 


Paa vor Jord — Med ſit Ord 
Og en Pagt — Os nu har bragt. 


Chor. 


O, jubler, ſynger Brødre høit i Skt 
Til hans Priis os bragte Pagten ny, 
Glede, Fred og Frelſe, Salighed 
Kom med Herrens Engle til os Arme, 
Faldne ned. 


Livets Bud — Raabes ud: 
Vender om — Da og kom 

Hvo, ſom her — Har Begjer, 

At beſtaae, — Frelſe faae, 
Noglerne — Fra Himlene 

Aabne kan — For hver Mand 
Rigets Dor, — Som var for 
Laaſet faſt — Jor Pavens Magt. 


Chor. 


Men nu Guds Engle raabe ſnart 
til Jord: 


73 


Babels Fald det kom fan viſt og 
ſtort; 
Hun, ſom drak Profeters edle Vlod, 
Selv hun ſvommer i og drikker af 
den rode Flod. 


Jacobs Huus — Ei paa Grus 
Men paa Steen — Bygges reen 
Klippefaſt — Nu t Haft, 

Og faa glad — Til Guds Stad, 
Mangen Trup — Gager derop 
Boer i Fred — Og bereed 

De vil ſtaa — Høre paa: 
Gjennem Sky — Baſunens Lyd: 


Chor. 
O, Zion! ſee din Brudgom kom— 


mer nu, 
Mod Ham bvidekledte kloge Brud! 
Hoſianna! Gud med Enokschor 
Og med Paradiſet kommer til os 
paa vor Jord. — 


74 


Nr. 37. 
Mel. J Jeſu Ravn nu reife vi, 


Nu Morgenſtjernen tindrer klart 
J Hjerterne; 

Thi Profetiens Ord faa rart 
Opfyldes, intet bliver fpart, 
Og Zion bygges med en Fart 
Blandt Bjergene. 


Et Rige mægtigt, ſtjont og ſtort, 
Hvor Kongen, Jeſus, ſelv vil boe 
J Evighed. 


Og Budſtab kom til Nordenland 
Med Livets Ord, 

Og tendte Hjerter udi Brand 

Ved Sandhedsleœre, Daab i Vand, 
Og Aandens Pant paa Naadens⸗ 


ſtand, 
Vort Vidne er. 


75 


Ja Lys fra Himlens Gud det faner 
Enhver, ſom ind i Pagten gaaer 
J Troe og Haab. 


Ja Zions Glade den er ſtor 
Ved Fredens Aand, 

Som udi rene Hjerter boer; 
Den Verden ikke fjender troer; 
Men Brodrene i Zions Chor 
Den fole kan. 


Og Du, vor Fader! priſet vær, 
Hvis Billie nu paa Jorden ſteer, 
— Halleluja! 


Nr. 38. 


Mel. Den Tid ſom var lovet. 
O, herlige Dage oprunden der er 
For hver, ſom har Livet og Salig⸗ 
hed fjer, 


76 


For hver, ſom har onſket at tilbede 
Gud, 
At fjende og lyde hans frelſende Bud. 


Chor. 


O kommer hid Alle med Glede at 
ſynge; 
Lad Sorrig nu Hjertet ei mere be⸗ 
lynge, 
Thi Loven fra Zion til os nu er bragt 
Og givet os Kundſtab om Frelſerens 
Pagt. 


Tilforne forgjeves bemoiedes Hver 

Og ſogte om Lys, hvor kun Morke 
der er; 

Men Sandhedens Stjerne nu ſtraa⸗ 
ler paa Jord, 

Og oplyſer Hjerter i koldeſte Nord. 


Ja Roſten af Zion del levende Ord, 


77 


Ved Profetis Gave, ſom Vidne 
nu flager 

Mod Slægten, og de, der for Wre 
og Sold 

Har udtalet Ordet fordreiet og koldt. 


Hvad hjælper vel Stene, vel Træ 
eler Straa, 

Naar ei man har Grundvold at op— 
bygge paa? 

Men her er en Grundvold, en Klippe 
faa faſt, 

Dens Bygning i Evighed bli'r ei 
omkaſt'. 


Og vorder nu levende Stene Enhver 
J Huſet, hvis Piller Apoſtlene er; 
Da Helvedes Porte ffal fast og 


For Aanden og Ilden og grebe 
Sky. — 


78 


Ja, kommer i famlende Secter pad 
Jord 

Og fødes paany af N evige 
d 


TD, 

Erljender Guds Rige og Noglernes 
Magt, 

Som Herren fra Himlen ved Engle 
har bragt. 


Og naar J Guds Rige kan flue at 
grye, 
Saa fødes af Bandet og Aanden 


paany. 

Og vaager og beder, at glade vi 
maae 

Med brændende Lamper mod Brud⸗ 
gommen gaae. 


O, ſnart vi fee Sonnen, i Faderens 
Glands, 

At relle fit Zion en Herligheds 
Krands. 


79 


I Kle derne hvide, Vi da ſtal indgaae, 
Med Palmer i Henderne 3 ſtal 
ane, 


Og juble med Himlenes Here og 
ſjunge: 
Nu Seiren er vunden og Jeſus er 


onge; 

Hans Scepter det bragte Retferdig⸗ 
hed med, 

Og Jorderig hviler i Glæde og Fred. 


Nr. 39. 
Mel. Roeſt i diue Helligdomme. 


Salems Konges Preſtedomme 
Givet er til Jorden ned. 
Friheds⸗Seglet paa de Fromme. 
Pagtens Engel kom med Fred. 
Halleluja! Halleluja! 
Halleluja! Amen! 


80 


Aarons Præfter nu frembære 
Offer i Retfærdighed ; 

Moſe Sonner til Guds re 
Fyldes ſkal med Herlighed. 
Halleluja! ete. 


Guddoms⸗Kraften aabenbarer 
Sig for Menneſker i Kjod, 
Der, liig Abraham, ei ſparer 
Offeret med Lugten ſod. 


Og dem Herrens Roſt nu byder: 
Samler mine Hellige, 

Som nu Pagtens Bud adlyder 
Og fremberer Offere. 


Og de Himle fkal kundgjore 
Fader, din Retfærdighed ; 

Og Enhver ffal fee og høre, 
At Du tilbod Verden Fred. 


Men dit Zion Dig vil priſe 
Udi Tid og Evighed, 


81 
Og vor Tro i Gjerning viſe 
Offre i Retfærdighed. 


Og Du vil jo nok antage 
Fader, dine Born (aa ſmaage, 
Og i Naadenshuus opdrage 
Os, fan vi kan Maalet nage. 


Nr. 40. 
Mel. Op J Chriſtne, ruſter Eder ete. 
Atter kraftig ſaltes Jorden 
Med det rene Sandhedsord; 
Og med Praeſtedemmets Orden 
Bygges Kirken nu i Nord 
Paa den faſte Klippegrund, 
Talet ved Profeters Mund. 


Ordets Engel nu er kommen 
Som Johannes fordum ſaae; 
Roſten lyder nu for Dommen 
Og vil over Jorden gaae; 


6 


82 


Pagtens Børn forftaaer den Roſt, 
Og til Zion vorder loſt. 


Lamperne iſtand de ſetter 
Og bereder Nat og Dag; 
Klederne de hvide tvetter, 
Zions Brudgom til Behag; 
Saa de høre kan med Fryd 
Anſtrig med Baſunens Lyd. 


Ved Hans Komme Jorden baver, 
Bjerge ſmelte for Hans Blik 
Jordens Skarer hyler, græder 
Kor faa heed en Dag den fif; 
Da ſtal Uretferdighed 

Ei paa Jorden finde Sted. 


Derfor maa man fig omvende, 
Lyde Zions Himmelbud, 

Saa i Gjerning man bekjender 
At man gik fra Babel ud. 


83 


Kom faa Hver, ſom har Begjær 
At fane Frelſen med Guds Hær! 


Nr. 41. 


Kjerlighedens ømme Roſt 

Lod fra Himlen til vor Troſt, 
Den huſpvaler Hjerterne, 

Er en Stemme med Guds Fred 
Ja, vor Frelſens nye Pagt til Israel. 


Ja J Slægter hører paa 

Herrens Budſkab og forſtaae, 

At Guds Rige ſamles nu 

Efter Gud Jehovas Bud, i 
Og Mesſic Komme nærmer fig med 


+ 


Skabningen ſnart Frihed fager 
Og udaf dens Fengſel gager, 
Selv og Jorden dobes med 
Ild og Aand til Herlighed; 


84 


Men den Daab ei taale kan den 
Ondes Her. 


Men Sagtmodige med Fryd 

Hore Overengles Lyd 

Og frimodige de flade 

Naar ſelv Bjerge ſmeltes maae; 
Mode det Guds Lam i Himlens 
Pillere. 
Derfor Brodre kun fremad 

Waage mod Lammets gyldne Stad. 
gjendens Magt og Trengſels Ild 
Vi igjennemtrenge vil. 

Seirens Hoſianna ſnart vi ſynge ſkal. 


Nr. 42. 


O hør! O hør J Folk paa Jord 
Cud, Herrens, dyrebare Ord, 
Den Roſt fra Himlens Trone ſom 
Ved Engle til os Faldne kom. 


85 


Det Ord Johannes fordum faae, 
Som flulde over Jorden gaae, 
&rembæreg nu ved Guddoms Mast 
Af Mænd paa Ephra'ms Bjergevagt. 


Og Israels⸗Huſets talte Faar 
De Kjerlighedens Bud forſtager 
Ja Hyrden, ſom ſig offrede, 
Da Faarene Han frelſede. 


Og de af Syndens Slaveri 

Og Pavedommets Tralleri 

Bli'r frigjort og da vandre hjem 
Til Zion og Jeruſalem. 


Og naar da Hjorden ſamlet er, 
Saa kommer Hyrden til Os neer 
Og vander Os med Livets Elb, 
Som rinder af hans Hjerte ſelv. 


Og da er opfyldt Jeſu Ord: 
Cen Hyrde, og den ene Hjord 


86 


Og kommer Salighedens Dag, 
Ja, Kjerlighedens Favnetag. 


Nr. 43. 


Fra ſit Anſigt Herren ſendte 
Pagtens Engel ned til Jorden, 
Som gav Preſtedommets Himmel⸗ 
Orden, 
Evigt Evangelium, 
Friheds Bud til Fangerum. 
Og Han bod Zion at fremſtaae ſom 
Banner, 
Saa de Nationer til Bjergene gage, 
Der hvor Forloſerens Tempel ffal 
ſtaae, 
At de kan love Guds Veie og vandre 
Paa dem ind til Salighed, 
Tuſindaars og evig Fred. 


Derfor Brødre ſtreber fremad! 
O, bereder os for Herren; 


87 


Giver Agt paa Livets Guddoms⸗Lære; 

O, lyd Aandens ſtille Roſt, 

Som os minder i vort Bryſt; 

O, ſoger det, ſom kan bringe Guds 
Naade 

Og os forener alt mere med Gud, 

Snarlig da endes vor Trengſel og 

8 Vaade 

Og vi ſom Frelſte da jublende ud: 

Synge ſtal Halleluja! 

— Gud og Lam — Hoſianna! 


Nr. 44. 


Mel. O, visner end den rene Lillie ete. 


O ſkjonne Lys fra Himlens Trone, 
Som bragte Lys og Salighed 

Til Jorderiges morke Zone, 

Og hilſed' Zion med Guds Fred, 
Med godt Budffab om Hvilens Aar, 
Og Evighedens gyldne Vaar. 


88 


O ſalig Lys ſom Hjertet giver 
Godt Haab om Zions Borgerret, 
Som Aanden los fra Stovet river 
Og gjor vor Frelſers Byrde let, 
Som giver Viisdom og Forſtand 
Og tender Hjerterne i Brand, 


O Livets Lys, ſom Ingen fkuer 

Uden de Guds foragted' Smaa, 

O Sandheds Sværd! o Aandens 
Bue! 

Til Chriſti Kamp og Seirstog. 

For Dig ei Morkets Aander flager 

Men Marken de at rømme fager. 


O, Guddoms Lys ſom ffal forklare 
Snart Jorderig fra Pol til Pol, 
Som kommer med den hvide Skare 
Fra Faderens og Lammets Stol 
Og herliggjorer ſnart Enhver 

Der her paa Jord har Lyfet kjer. 


89 
Nr. 45. 


Nu kom der Bud ved Engle⸗Chor, 
At Jorden ſtal beredes, 

At tage mod en Konge ſtor, 
Ikledt med Himmelens Hæder, 
Og, at de Ædle, fjern og ner, 
Skal ſamles til en Jubelher, 
Dets Drot at gaae imode. 


Og at de bygge ffal en Stad 
Og reiſe ham en Trone 
Hvorpaa han ſidde kan ſaa glad 
Med Septer og med Krone, 
Og domme i Retfærdighed, 

Og give Jorderige Fred 

Og tuſindaarig Glæde. 


Og ſelv Hans Hofſtats hoie Mænd 
De Guds Profeter, rene, 

Som Guder ſtaaer paa Jord igjen 
Med Engle, ſom dem tjene, 


90 


Og Adam, vores forſte Faber 
For Slægten Fyrſtendommet ta'er 
Og han ſin Sad velſigner. 


Og naar vi tenker paa den Dag, 
Vi da paany oplives 

Til modig Skridt mod Maalet tag? 
Og at beſaſtet blive; | 
Og Herren, ſom os kaldte, vil 
Sin Aand og Naade give til 
At ogſaa vi kan vinde. 


Nr. 46. 
Mel. Kjerlighedens ømme Roſt, etc. 
Gud Jehovas blide Roſt 
Bod ſit Folk at vorde loſt 
Udaf Slaveriets Baand, 
Udaf Synd og Pavehaand, 
Og frigjores ſom Arvinger til Jorden. 


Ja, ved Himlens ſtore Mænd 
Sendtes Lys til Jord igjen; 


91 


Straalende i Tidens Nat, 
Det er Slægtens Liv og Sfat; 
Ja, det er et Banner for Nationerne. 


Derfor fryd dig Adams Jord, 

Syng med Englene i Chor; 

Thi din Vaande endes ſnart, 

Herrens Verk gaaer frem med Fart 

Og brug Tiden her, alt efter Frel⸗ 
ſens Plan. 


Og opbyg et gylden Slot 

Med en Trone for din Drot 

Som med Himlens Hofſtat boer 

Snart hos Dig i Tuſindaar 

Og bereder Dig til at gage ind til 
Faderen. 


No 47. 
Mel. Nu Zion kal ſeire ets. 


Nu Efraims Vagtre de ſtande paa 
Vagt, 


92 


Og raabe udi Nattens Morke, 
Saa alt deres Stemme den Mange 
| har bragt 
Af Søvnen og ſamle fin Styrfe, 
Ut ſtride mod Tidens formorkede Aand 
Med Sværdet — „Guds Ord, — 
med en ſeirende Haand. 


Thi Tiden nu ſnart haver udtømt 
ſit Maal 
For Dragen og Pavernes Riger, 
Og paa Dyrets Trone ſnart gydes 
en Skaal, 
Og Lognen for Sandheden viger, 
Og Jorden ffal renſes med Aand 
og med Ild 
Og da er tilende al Babylons Spil. 


Men den, ſom i Tiden adlød 1 
rd, 
Og fig for vor Frelſer beredte 
Ved Troen og Daaben, ved Aanden, 
Guds Bord, 


93 


Ved Salvelfe, Tvætning, og ledtes 

Til Seglet af Livenes evige Vagt, 

De arve ffal Jorden med Skjonhed 
og Magt. — 


O Brødre og Soſtre er Haabet ei 
ſtjont? 

Hvem vil Arveretten bortkaſte? 

Forlade ſin Fader og Hyrden, Guds 


Son, 

Og fra Herrens Vei ſig formaſte? 

Nei! Elſtende, Neil frem mod Kro⸗ 
nerne gage 

Da Jeſus os fnart ſelv vil ſette 
dem paa. 


Nr. 48 
Nu Zion ffal ſeire ſaa Budffabet lød, 


Skjondt Morkhedens Her fig mod⸗ 
fætter, 


94 


Og Babylons Viſe, de Hjernerne 
brod, 
Guds Rige af Jorden udſlette. 
Ja, Dragen og Babylon ruſter nu fig; 
Og viſtnok det vorder en blodig Krig; 


Men Striden og Kampen af Ond— 
ſtabens Her 
Guds trofaſte Born ei boriſtrmmer; 
Thi al deres Modſtand det ikkun er 
Veir; 
Og mere det Verket forfremmer. 
Og Hvo kan afvende Guds udrakte 
Haand, 
Og udſlukke Himmelens brændende 
Aand. 


Saa frem kjere Brodre og forſager ei, 
Men Hjertet for Herren berede, 
Og følger med Aanden paa Salig— 
heds Vei 
Kun fremad til Frelſe og Glede, 


95 


Og vaager og beder ſom Stridsmeend 
paa Vagt, 
Og ſoger det Gode af Iver og Magt. 


Nr. 49. 
Mel. En ynydig Aften i den grønne Lund. 


See Israels Hyrder ſamler Jeſu Faar 

Nu til en Hjord af Jorderigs Nationer, 

Og naar der kaldes, de med Hyrden 
gaaer ; 

Skjondt Babels Ulveher den ſterk 
forhaaner. 


J Zions ene ſikkre Faareſti, 

J Herrens Rige de til Frihed ſettes, 

Saa fjernt fra Fjendens Larm og 
Tyranni 

For at beredes, døbes, ſalves, tvettes, 


At de kan vere hvide paa den Tid, 
Da Overhyrden med fin Stav vil 
komme 


96 


Og frede om fin egen Faareſti 
Og ſtille Onde fra de Ædle, Fromme. 


Derfor bereder Eder Jeſu Faar, 

Ad af Guds Mad faa . veder⸗ 
veges, 

Lyd Hyrdens Vink, da felt 3 ſtal 
indgaae 

Til Salighed, og Trengſels Vunde 
læges. 


Nr. 50. 


Tidens Fyldes Huusholdning oprettes 
Nu paa Jord med Himmelens Fuld⸗ 
magt, 
Orden i Guds Rige nu indſettes, 
Alt opfyldes ſom os er forjettet, 
Og forkyndes nu en evig Pagt. — 


Jeſu Faar den gode Hyrde følger 
Gjennem Trengſel, Fare, Ild og 
Sværd; 


97 


Ei de Lyſet under Skjcppen dolger; 
Tharſis Skibe ploie Havets Bølger 
Og forener dem med Zions Her. 


Morkets Aander ſeer derpaa med 
Harme, 
Babylon fig ruſter fjern og ner, 
Det med ſine blodig Vaaben larme 
Søger Hovedet og Been og Arme 
Af de Smaae, ſom Herrens Præs 
ſter er. 


Dog de kan ei Herrens Værk for⸗ 
hindre, 
Thi Guds Haand for Sine er ud⸗ 


rakt, 
Og med alle Midler de udfinder 
Mod Guds Gjerning, ſelv de Klinten 
binder 
Til at blusſe op ved Ildens Magt. 


7 


98 


MevdensKrig og Peſt ogHungersnoden, 
Jordſtjclv, Ildebrand og Vandets 
Magt 
Rundt om Kloden ſoger Rov for 
Doden, 
Da alt uyder Zion Forſtegroden 
Af tilkomne Verd'ners Himmel-Kraft. 


Og naar Roſten — „Babylon er 
falden!“ — 
Hores gjennem Overengles Lyd, 
Da Guds Born med Himmelens 
Udvalgte 
Samles, famt Dem Gud af Støvet 
kaldte, 
Til at mode Frelſeren i Sky. 


Nr. 51. 
Mel. En yndig Aften i den grønne Lund. 
Den Mormonmand foragtet er paa 
Jord 


99 
Fordi Han Himlens Lys i Hjerlet 
haver, 
Fordi Han eier Livets ſande Oed 


Og i hans Samfund findes Aa u- 
dens Gaver. 


Fordi Han Myndigheden har af Gut. 
Paa Jorderig, at loſe og at binde, 
Fordi Han lerer Folket Herrens Bud, 
Og Børnenes til Fedres Hjerte: 
vinder. 


Fordi Han ſiger: Herren talet har 
Af Himmelen nu og i vore Dage, 
Og ſtore Mend af Engles hoie Skar' 
Han ſendte ned til Jordens fald ze 
Svage. 


Og bod en ulærd Angling — „Js⸗ 
fep Smith“ — 

Al lægge Grundvolden til Jeſu Rip, 

Og gav Ham Profets og Apoſtels Ret 


100 
Og Aandens Sværd til Brug i 
Herrens Krige. 


Og endelig, at Kirken bygget ſtager 
Med Embedsmænd, ſom Herren har 
beſtrevet, 
Saa Alle ſig nu at omvende har 
Og gane til Daabs for hvad de har 
bedrevet. 


Ja, at de reent fra Babel ſtal gage ud, 

Og ſamles med Guds Folk i Zions 
Dale, 

Og bygge Steder, Tempeler for Gud, 

Som kommer ſnart fra Himlens 
Kongeſale. 


Og Ingen for hans Herlighed ſtaa kan, 

Uden de tro ſig har for Ham beredet. 

See, det er Aarſag, at den Mor⸗ 
monmand 


Af Morkets Hob forfolges, under⸗ 
trædes. 


HIS 7 CD — ON FT "AR 7. . W . 7 
14 4 4 "PEN 124 UK 
Chur Al 77 É FA Gerd 7 Cår: 181 


Lat N52 5 Gd. 


Beſku dog Folkets broged inde 
Som fværmer rundt om denne Jord, 
Som bander Gud der boer i Himlen, 
Og ſpotter Livets Vei og Ord. 
Ja, de fig gode Chriſtne falder, 
Skjondt de foragter Chriſti Blod, 
Og Babels Lerdomme bifalder 
Og tager Logn for Sandhed god. 


O, Morkheds Dakke ſtjuler Jorden, 
Og Dumhed boer i Menneſtet, 
Hvorfor og Gud, ved Engles Orden, 
Han ſendte Lys til Jorden ned; 
Men Babels ſtore Theologer 

Og Praſtemend de grunder paa 
At fluffe Lyſet, dog de Taaber 
Med Himlens Lys ei Bugt ffal fane. 


Thi Jehova, den ſtorſte Konge, 
Han taler og hvo kan hans Mund 


102 

Jillukte? — Nei! hver Bitsmands 

Tunge 
Skal lammes i den ſamme Stund, 
Som de mod Herrens Verk vil ſtride; 
Og de paa Zions Hjørnefteen 
> fal ſtode dem og Vine. lide, 
Og deres Lægedom bli'er feent. 


Men Herrens Smaage, ſom nu mon 


trenges, 
Fer Sandheds Skyld af Morkets 
Her, 


med Lammet Salighed dem bringes, 
mens hores: — „Babel falden er!“ 
Og da de arver hele Jorden, 

Tit den Sagtmodige tilhor, 

Og Teſtamentet fyldt er vorden, 
Com Gud paa Bjerget gjorde for. 


103 


Nr. 53. 
Mel. Der er et Land etc. 


O ſee vor Moder „Jorden“ i ſin 
Vaande, 

Hun krymper ſig og felder Smer⸗ 
tens Taar; 

Af Pine hun nu neppe meer kan 
aande; 

O, Pelegs Stay gav hende Baneſaar 

Dog blev hun døbt i Band og haa⸗ 
ber atter, 

Sin Legedom og fulde Herlighed, 

Og nu hun føder Zions ſtjonne Datter, 

Som Forſtegroden af fin Kraft og 
Syed. 


Forventende paa Ildens Daab hun 
ligger; 

Thi hun er troe og har ei overtraadt, 

Hvorfor og hendes Seier den er ſikker, 


104 


Og høfter hvad i Tro hun haver 
ſaa't; 

Ja, naar Hans Sad, ſom hende 
ſtyrtet haver, 

Opreiſes ved Forlosningsverkets 
Magt, 

Da er hun fri og berer meer ei 
Slaver; 

Men Herrens Born, og ſtager med 
dem i Pragt. 


Nr. 54. 

Fra Lyſets Region kom Guds En⸗ 
gel „Moroni“, 

Gav Kundſkab om Ephraims Tra 
i Cumorah 

Med Fylden af Jeſu Evangelium 

Og Pagten at ſamle Guds Folk til 
en Sum. 


Chor. 
O Israel! O Israel! 


105 


Bered Dig for Gud, 
Naar Du fager at høre 
Opreisningens Bud. 


Den himmelſke Skat — Ja! en Bog 
fuld af Lærdom, 

En Roſt ud af Støvet ved Aanden 
til Verden, 

Fuldmagten fra Himlen, vi ſtole 
kan paa 

Er Tegnet paa Dagen, da „Zion“ 
fremſtager. 


O, marker i Oer! — JNationer! 
giv Ore! 

Thi ſtore Ting i eders Slægt ffal 
fremfores; 

Og „Zion“ ſkal blomſtre for Kon⸗ 
gen — Guds Son; 

Thi ſamles de Gode til Sabathen 
ſtjon. 


106 


Og Doct're og Preſter, ſom ſoger 
at ſprenge 

Bed kunſtige Miner og liſtige Strenge 

Guds Huus — vi Jer ſiger: J 
ſprœnger Jer ſelv; 

Som Avner mod Zion jer Magt 
er — o ſtjelv! 


Thi Eſai Spaadom er opfyldt om 
Bogen, 

Som Sprogmeſtren, Philoſoph, og 
Theologen 

Udlegge ei kunde; men Fattigmands 
b Son 

Det gjorde, ved Urim og Aanden 
faa ſtjon. 


Nr. 35. 


For Jorden frem af Chaos ſprang 
Og Porgenſtjerner ſammenſang, 


107 


Jehovah fane hvad vilde ſkee 
Paa den i Tid og Evighed. 


Han Adams Fald da kjendte grandt 
Og, at hans Son tilbagevandt 
Ham med hans Sed fra Dodens 
Magt 
For fig at fane i Uſtylds Dragt. 


Han Vei har evig faſt grundlagt 
Til Engles, Guders Rang og Magt 
Da Lov for hver en Salighed 

J Himmelraadet er uüdſtedt. 


Han kjendte Tidens Hem'lighed 
Hver Konge, Praſt, Vrofet og Seer 
J Israels og Joſefs Land, 

De ſkrevet var i Frelſens Plan. 


Ja ſelv til Tidens Fyldes Huus 
Og Babels ſtolte Riges Knuus 


108 


Han tegnedNavnet„Joſef Smith“ 
Og gav ham Arv til Praſteret. 


Som Dreng Han hen til Skoven gaaer 

At bede efter Jacobs Ord; 

Trods Helveds Magt, Guds Engel 
kom 

Og gav ham Troſt og flor Lærdom. 


Og nogle Aar der da gik hen 
Og Himmelbuddet kom igjen, 
Og gav Ham Lehis Sonners Bog 
Med Magt at tyde ud dens Sprog. 


Han Preſtedommets Nøgler fager 
Han dober, ſamler Jeſu Faar, 

Ja, Israels Huus til Riget ſtor, 
Og Skabnings Lengſels Tuſindaar. 


Nu pines Verden med hans Navn, 
Mens Budſtab gaaer fra Harn til avn 


109 


Med Himmellyſet — Zions Roſt, 
Hvorfor Han Blodet har udoſt. 


Men Plads ved Fader Abraham 
Gud har beredt Ham og Hyrum 
Hans ædle Bro'er, ja Troner to, 
Hvor Verden dem at ſtue fager. 


Nr. 56. 


Mel. J Jeſu Navn nu reiſe vi. 


Profeten Joſef Smith han var 
En Kjæmpe bold; 

Han Troens Kraft i Hjertet bar, 
Med Himmellyſet reen og klar, 
Og Preſtedommets Nogler var 
Udi hang. Bold. 


Derfor ham Satan og var grum 
Og gav Ham ingen Hvilerum 
Den ganſte Dag. 


116 
Han Tidens ny Elias blev, 
Gjenbringeren 
Af Pagterne, ſom Fædre ſkrev; 
Han Zion frem af Morket drev; 
Og Vantroes Slo'r han fønderrev 
For Slegtens Born. 


Sec, Præftelig og Pavebud 
Bed Ham fil Hjertets visſe Skud 
Og falder ſnart. 


Som fattig Bondeknos han var, 
Total ulærd; 

Han ei Minerva⸗Pladen bar, 

Men Skovl og Spade, Byrder ſvar, 
Arbeided trolig med ſin Fa'er 

For daglig Brod. 


Dog blev Han Verdens Philoſof, 
Og Zions Kicmpe⸗Theolog, 
Og riig paa Sprog. 


111 


Hans Studium var Himlens Bud 
Ja Frelſens Plan; 

Hans Rector var den viſe Gud, 
Som Aand og Engle ſendte ud 
Og gav Ham Linje, Bud paa Bud 
Og lærte Ham: 


Saa at hans Viisdom flugte Alt, 
Af Babels Viſe var fortalt 
Forkeert om Gud. 


Han Chriſti Kirke fik grundlagt 
Paa Klippens Grund; 

Ja, bygged Templer ved Guds Magt; 
Han Tolv Apoſtle har udbragt 
Med Budſkab om den nye Pagt 
For hver Nation. 


O Mormonsbog, den edle Skat, 
Samt Bøger, udaf Skriften tabt, 
Han tolked' ud. 


112 


Men ſom Han Verden var for god, 
For klog og ſtor, 

Den trengte Ham, indtil hans Blod, 
Det edle den udoſe lod; 

Et Segl paa Zions Sag faa god 
Og Mormons Ord. 


Samt Segl paa deres visſe Dom 
Som Guds Profeters Tal omkom 
Og drak der' Blod, — 


Til Scheols Fjerne, i Misſion, 
Med Nogler ud 

Og Evangeliet hans Aand 

Drog hen; men efter faſtſat Stund 
Hans Legem fprænger Gravens 


Vaand 
Og boer hos Gud. 
Og ſnart nu Joſef og hans Broe'r 


Den edle Patriark de boer 
Med Gud paa Jord. 


113 


Nr. 57. 


Lover Gud med Jubelſang! 
Og lad Harpen give Klang 
For Emanuel, vor Drot, 
Som os ſtjenker evigt Godt. 
Nu i denne ſtdſte Tid 
Alt var Morke, Had og Splid, 
Da lod Han et Lys oprinde 
For ſit Folk igjen at vinde; 
Og ſom Tilflugt gav han dem, 
Zion og Jeruſalem. 
Udbaſun, i Tjenere, 
Hvad ſom ffal paa Jorden ſtee, 
Syng med Fryd og Lovyſangs Røft; 
herren har fit Folk forloſt. 

nart forfvinder Babels Magt, 
Ild fortærer al dens Pragt, 
Medens Zion herlig trives 
Og af Aanden ſelv oplives, 
Sga Guds Born i Englechor 
Raabe kan: Vor Gud er ſtor. 


8 


114 


Nr. 58. 

Mel. Den Israels Gjenlefer, etc. 
Nu Zion beredes! Saa Budffabet lød, 
Til Nordens Befolkning med Lyſt; 
Og Vantroens Lenke med Jubel vi 

brod; 
Og fulgte den frelſende Roſt. 


Ja Mange med Glede i Hjertet, 
gane frem, 

At tjene den hellige Gud, 

Som nu giver Frelſe, alene til dem, 

Der ydmygt adlyde Hans Bud. 


Lad Morket kun ſtage os med Harme 
imod; 
Guds Verk vil til Trods ile fort, 
Og ſamler til Zion, det Folk ſom 
beſtod 
Sin Prove, mod Babel faa ſtort. 


115 


O! frydefulde Tider, naar Striden 
er endt. 
Og Jorden velſignes paa ny; 
Naar Skaberen er af al Skabnin⸗ 
gen kjendt, 
Stor Jubel vil ſtige mod Sky. 


Saa priſer Jehova, den herlige Drot, 
For Zion og Lyſet faa ſtjont: 

Og vidner for Folket i Hytte og Slot, 
Hvad nu er ved Engle forkyndt. — 


Nr. 59. 


Oploft dit Hoved, Jeſu Brud! 
Og fee hvor Træet ſtyder ud — 
Den rette Saft, faa klar og reen 
Udbredes nu i hver en Green; 
Nu nærmer fig en Sommer ffjøn — 
I hvilken Huſets egen Son 

Vil gjeſte Dig derfor bereed f 
Nu Lampen vel, ja vaag og beed, 


116 


At du maa høre Lammets Roſt, 
Gaae ind til evig Fryd og Lyſt; 
Der kommer nu for Jeſu Faar, 
Et Sabathshvile-Aar. 


Nu kalder Hyrden ſine Faar, 
Kom, Alle ſom hans Roſt forſtaaer; 
Han nu vil gjore disſe fri, 

Som hører til den ſande Sti, 

Og ſamles af den hele Jord, 

Til Hyrden for den ene Hjord, 
Til Zion hvor dem er bereed 
Velſignelſe og Salighed, 

Et Land, hvor Frugten ſod og ſtjon, 
Velſignet er for Jacobs Born, 
Der kommer nu o. ſ. v. 


Vi vandrer da med Glæde frem, 
Thi ſnart vi ſeer et ſaligt Hjem! 
Hvor man af ingen Trengſel veed, 
Men Lammets Brylluv er bereed; 
Saa priſer Ham, ſom lod os fee, 


117 


Hvad der vil ſnart paa Jorden ſkee, 
Ut hver ſom vil, beredes maa 

En Plads ved dette Bord at faae; 
Ja ſalig den, ſom kaldet er 

Og nuyder de Velſignelſer, 

Der kommer nu o, ſ. v, 


Nu hver en Sjæl ſom torſter, kom 
See Kilden, den er ikke tom; 
Men naar du horer Livets Ord, 
Gio Agt, gjør ei dit Hjerte haard; 
Thi ſnart vil Dagen være endt, 
Og Naadeſolen fra dig vendt, 
Naar Herrens Folk er vandret hjem 
Til Zion og Jeruſalem. 

Der komme vil en Dag ſaa heed 
For Vantro og Ulpdighed. 

Men da for alle Jeſu Faar 

Et Sabbatshvile-Aar. 


Nr. 60. 


Vi gledes og frydes i Sang med 
hverandre, 


418 


Ei længer paa Jorden ſom Frem⸗ 
mede boe 

Guds Tjen're med Budſkab i Verden 
omvandre: 

Forkynder de tuſind Aars Hvile og Ro. 


Chor. 


Naar Alt, ſom var lovet Guds Born 
ſtal dem gives, 

Og Ondſkab og Ufred ei nærme 
ſig dem, 

Men Jorden, ſom Paradiis Have, 
ſkal trives, 

Da Jeſus vil ſige til Israel: kom 
bjem! 


Vi vil elffe hverandre, og Pagten 
vi ere; 

Afſtaae fra alt Ondt og i Enighed boe; 

Og mens de Ugud'lige frygte og 
bæve, 


119 


Vi glædes til Dagen, naar Frelſe 
vi faae. 


Vi trygt os Frelſerens Naade hen— 
giver 

Han for' os igjennem den Trengſel 
og Vee, 

Som nu er forhaanden, men ſnart 
endet bliver; 

Thi Roſten flal løbe: „nu Zion 


ev fri,” 
Nr. 61. 

Vor Roſt vi opløfte, om Budffab 
fra Zion, 

Som høres i Landet, udſendt af 
vor Gud: 

Om Frelſe for Israel og Hedning 
tillige, 


Saamange, ſom glade vil lyde hans 
Bud; 


120 


At høre og gjøre hvad Herren befaler, 

Skal frelſes og leve i Fred og i Fryd, 

Og nyde hvert Gode, ſom Skriften 
omtaler, 

Og Ham ffee al Wre. Amen, ja 
Amen. 

Vi vidne for Alle og Hver, bb vil 
ore, 

At Herren udſendt har fit Budffab 
igjen, 

At Hvo Strid mod Ham og hans 
Love vil fore, 

Og ei vende om fra Ulydigheds Vei; 

At høre og gjøre hvad Han vil befale, 

Skal evig, ja evig Forſmedelſe faae, 

Og fnart ſtal vi fee ham paa Jorden 
faa glade 

Og give ham ren, Amen ja Amen. 

VorGud vi tilbeder og tjene hverandre 

Og leve i Fred og i Kjerlighed boe, 

Og Jorden da fnarlig for os ffal 
forvandles, 


121 


Og Jeſus vil ſige: Mit Folk ſom 
var tro, 

At høre og gjøre hvad jeg dem befaled, 

Med Troſkab i Trengſel for min 
Ares Skyld, 

Nu Lydighedsfrugt i mit herlige Rige 

I Fred I ſtal nyde. Amen ja Amen. 


Nr. 62. 
Mel. Amen det ſamme fkal være. 


Jeſus en Frelſer, det herlige Navn, 

Dette, det aabner jo Faderens Favn, 

For dem ſom ere forlorne, 

Hans Blod for Synden blev udgydt 
paa Jord, 

Hvo ſig omvender og paa hannem 

troer, 
Er nu Guds egen Üdkaarne. 


Nu udi Norden er Sandhed paany, 


122 


Frembrudt ſom ud af den morkeſte 
Sky, 
Saa Babels Rige ffal bæve. 
Faldet for Babel er haſtigt og fnart, 
Derfor, Guds Folk: gaaer derfra med 
en Fart 
Om I ſtal vente at leve. 


Leve med Jeſus i tuſinde Aar, 
Naar han ſom Konge regjerer paa 
Jord, 
Satan med Lenken ffal bindes. 
Tuſinde Aar ſkal henglide med Lyſt 
For os, det er jo en Herligheds Hoſt, 
Naar her kun ſtrides og vindes. 


Nr. 63. 


Kom alle J Guds Mend, ſom bar 
annammet Magten 

Gaa iblandt Folket hen og hilder 
dem i Pagten. 


123 


Det ſigſte Dagvært er begyndt, os 
Evangeliet forfyndt, 

Som fører hjem til Zion, i Fryd og 
Fred. 


Kom J adſpredte Faar, og lytter til 
den Hyrde, 

Som leed ſaa megen Sorg, og bar 
den hele Byrde, 

Thi hvad Propheterne har ſagt, J 
ſnarligen vil ſee ſuldbragt, 

Og komme hjem til Zion, i Fryd og 
Fred. 


Vend om og da bliv døbt, og fane 
al Synd aftvettet, 

Og Aandens Vidnesbyrd: Din 
Brode er udſlettet! 

Saa kaſter al jer Sorg paa ham, 
thi han for Eder Omſorg har, 

At fore Jer til Zion i Fryd og Fred. 


124 


Naar Sorgen er forbt, og Treng— 
ſlerne er' endte, 

J fra al Traldom fri, Opſtandelſen 
kan vndte: 

Og Jeſu Anſigt J vil ſee. og altid 
være ſamlede 

Et Tuſind Aar i Zion i Fryd og 
Fred. 


Nr. 64 
Mel. J Chriſto er Lyſet oprundet, efte. 
Nu Rachel hun ſtandſer ſin Klage 
Og Taarerne tørrer hun af; 
Thi Sønnerne fager hun tilbage 
Som opdragne ud af en Grav. 
Chor 


Og Sandhedens Stjerne dem leder 
Til Jeſum, og de Ham tilbeder. 


Ja Ephraims Straf er tilende 
Og Fangſlet aabnet det blev, 


125 


Og om han til Faderen vender, 
Der engang en Pagt ham tilſtrev. 


Fordervede Druer ei eder 

De Born udi Ephraims Huus, 
Men Himmelens Manna dem gvæger 
Og Viin udi reneſte Kruus. 


For fan ſagde Herren Jehova; 
Som Pagten med Nat og med Dag 
Ei rokkes, ſaa viſt har jeg lovet 
At udfore Israels Sag. 


Og visſelig den nu udfores 
Med Magt ei Immanuels Navn, 
Og Rachel med Graaden ophører 
Og Sonnerne tager i Favn. 


Nr. 65. 


Velkommen var, velkommen ver, 
Velkommen bydes en og hver, 


126 


Der kommer her ſom Ven med Fred 
Og elſter kun Retferdighed; 

Du høre ffal Guds eget Ord, 

Og hvad Han har paa Jorden gjort, 
Til Frelſe for den faldne Slægt, 
Som længe haver Herren glemt; 
Thi nu har Gud opreiſt en Mand, 
Ut vidne højt om Zions Land. 
Kom gage med mig! , kom! kom !fom! 
Kom gage med mig! kom! kem! gage 

med mig! 


Vi priſe Dig, o ſtore Gud, 

For Dette ſtore Naͤadens Bud, 
Som Du har ſendt til dette Land; 
Vi veed at dette Bud er fandt, 
Det vidnet er ved Aandens Kraft. 
Og ved din egen Guddomsmagt, 
Stadfæftet har Du disſe Mænd, 
Som modig blandt os trade frem, 
Og frygter ei for Satans Magt, 
Men ſtoler paa hvad Du har ſagt: 


127 


O, elſtte Venner! hør Guds Bud! 
Og gage fra denne Verden ud. 
Og vodmyg vær; befiend din Synd, 
Og Jeſu Chriſti Navn forkynd, 
At Frelſe Du og finde mage, 

Til Salighed, ſom ffal beſtaae; 
Thi Verdens Lyſt er Daarlighed, 
Og Enden Ulylſalighed; 

Og hvo ſom elſker Verdens Gud, 
Han hader Jeſu Chriſti Bud. 


Men den ſom lyver Herrens Bud, 
Til Enden trofaſt holder ud, 
Hans blive Stemme høre vil: 
Kom mine Faar, jer hører til, 

fed mig at boe i Zions Stad. 
Kom til mig hjem og værer glad, 
I ſtred og vandt den ſtore Lon, 
At ſee Guds Herlighed faa ſtjon. 
Til Eder er der nu beredt 
Et Bord faa ſtjont, ſom ei var feet, 


128 


Nr. 66. 


Kom gaae med mig! kom gaae med mig! 
Du Jeſu Flok, kom gage med mig! 
Den Tid er nær, da vi ſtal gage 
Hen til et Rige, ſom ffal flage. 
Vi vil ei altid tove her; 
Thi Verdens Born ſelv Vidne ber, 
At de foragte Jeſu Bud, 
Som Han har ſendt i Verden ud 
Vi vil gage bort i Fred og Ro 
Til Zions Land for der at boe. 
Kom gaae med mig: : kom! kom! kom! 
Kom gade med mig! kom! kom! gaae 
med mig! 


Kom Venner kom, kom gaae med mig! 
Hver Sandhedsven jeg byder dig, 
Hver Arm og Lam og Halt og Blind 
Vi byder til vor Jubel ind. 

Kom gane med mig mod Veſten hen 
Hvor Gud opretter Fredens Hjem, 


129 


Og der vi ham kan tjene tro 
Og falſte Chriſtne ei vil boe; 
Men Gud vor Konge være vil, 
Alene ham vi offre til 


Kom da, o kom! ei længer tøv, 
Thi Aanden ſiger ver ei fløv; 

Nu Verdens Dom forhaanden er, 
Og vi kan ikke blive her; 

Al Verden er nu fuld af Synd, 
O Gud har ſagt: min Dom forkynd! 
Der ſnarlig ei ſkal gives Tid 

Paa Jord at ſi de Salighed; 
Naar Verdens Onſkab moden er, 
Da Gud vil ikke taale meer. 


Kom gage fra denne Verden ud, 
Saaledes lyder Jeſu Bud; 

Ja gaae til Fred og Friheds Hjem, 
Hvor ingen Fjende kommer frem; 
Der vi kan ſynge Harmoni, 

Og takke Gud at vi er fri, 


9 


130 


Fra Synd og Uretferdighed, 
Hvorunder vi ſaalenge leed. 

Et Zion vi da bygge vil 

Saa ſtjont ſom aldrig for var til. 


Nr. 67. 
Mel. Vift ſtolt paa Codaus Bolge, ete. 


Fra Gronlands hvide Bjerge 
Til Indiens Eoral Strand, 
Afrikas Kilders Fjerne, 

Hvor rinder gylden Sand, 

Til Unge, Fedre, Modre 

J Ork og Palmeland, 
Frembere Zions Brødre 

Godt Bud for Jord og Mand. 


Til dem, ſom dyrke Ilden 
Og Himlens Stjerneher, 
Og Afguds malet Billed, 
En Gud af Steen og Leer, 
Til det, dem Chriſtne kalde; 


131 


Men kjende dog ei Gud, 
En Roſt udgaager til Alle: 
Annammer Himlens Bud! 


Thi Tiden ſnart er omme, 

Da Skaberen ſelv ſtaaer 

Paa Jorden blandt de Fromme, 
Hyrden for Jeſu Faar; 

Og det var dem der endſed' 
Ei Løgn og Praſſteliſt, 

Ei Slag, ei Dod, ei Fengſel, 
Men ſtod pan Klippen viſt. 


Og Landet dem fkal gives 
Og maales til dem ud, 
Og deres Sad ffal trives 
Og vandre glad med Gud; 
Thi Alt hvad Babel poder 
Med Rod oyrykkes heelt, 
Saa alle Jordens Goder 
Blier Troens Born tildeelt. 


132 
Nr. 68. 


Kom Joraels Vldſte! forenet med 
mig, 

Opſog de Retferdige hvor end de boe, 

Af Synd og af Ondſtab at fætte 
dem fri 

Af Babylons Aag, for til Zion at 
gaae. 

Til Babylon, til Babylon, vi ſige 
Farvel! 

J Ephraims Land vi vil fryde vor 
Sjæl. 


Vel Høften er ſtor og Arbeiderne faa ; 

Men er vi forened da vil vi formaage 

Til Israels Steder paa Jorden 
gaae ud 

At ſamle Guds Hvede fra Babels 
Ukrud. 


Saa falder pan Store og falder paa 
Smaae, 


133 


At De maa omvendes fra Ondſkab og 
Synd; 

Saa falder paa Hedning og Jode 
ogſaa, 

Forkynd dem det Sidſte-Dags-Verk 
er begyndt. 


Saa gaaer til de Viſe! forkynd dem 
Guds Ord, 

Og fig dem! al Spaadom ffal ſnaet 
bli? opfyldt, 

Og fig, at den Gud, ſom i Himme— 
len boer, 

Velſigner nu hvem ſom han 1 ufor⸗ 

9 


Men fig til de Svage og Ringe paa 
Jord: 

Ver glad og vær flittig og fuldkom⸗ 
men bliv; 

Thi ſnart ſtal vi ſtue de tuſinde Aar, 
Hvorefter vi arver det evige Liv. 


134 


Nr. 69. 


Langt borte fra den Taageffy 
Fra Babylon den gamle By 
Opbygges Zions Stad den ny, 
Fortrengtes Vern og ſtille Ly: 
ens Maaleſnor uddrages nu 
Og vorder Babels Fald og Gru: 
Thi Naglerne med Sandhedskraft 
Inddrages i en Klippe faſt. 


Og Morkets Fyrſte ffjælver ved 
Forjettelſernes Herlighed, 

Som med den evig nye Pagt 
Til Zions Borgerret er lagt. 
Og hadefuld han ruſter ſig 
Med Verdens Viſe nu til Krig; 
Men Lyſets Banner vaier dog 
Udi Triumf og Seierstog. 


See til dens Motto, merk de Ord, 
Som pan vor Seiersfane ſtaaer, 


135 


„Gud er for os, og vi med Ham, 
Og vores Love er Guds Lam.“ 
Hvo, ſom mod Zion ſtride vil 

Med Morkhedsmagtog Tredſthedsſpil, 
Viid: de forgjaves ſtampe mod 
Det Sandhedsſverd med ſkarpen Od. 


Udi os ſelv vi ere ſmaae; 

Men udi Gud, vi Alt formage, 
Og i hans Kraft vi frit gage ud 
Med Tidens Fyldes ſidſte Bud. 
Og vores Roſt den lyder faa: 
O! kommer hid og Frelſe faae! 
Al Jordens Ender! kom til Gud; 
Thi Jeſus vælger fig en Brud! 


Gaae ud af Babels Muld og Mork; 
Dets Rige vorder ſom en Ork, 
Dets Synder naae til Himmelen, 
Og evig er Fortabelſen. 

Bed Sværd og Ild det dommes ſnart 


136 


Og Grund og Vagge bli'r ei ſpart, 
Og bvo, blandt dets Ruiner er, 
De med det falder evig neer. 


Men Zion hylder Jeſum Chriſtum 
Som Konge, Dommer, Overpreſt, 
Og Tuſind Aar de Ham fkal fee, 
At bo paa Jord blandt Englene; 
Og ſiden Alleting gjor nye, 

Og Zion bli'r en Perleby, 

Ja! Diamanters edle Stad, 
Oplyſt af Herrens Gloria. 


Nr. 70. 


Der er et Land, ſom fryder ſodt 
mit Hjerte, 
Et tuſindaarigt Land ſom Oiet ſeer; 
Hvor ingen Sorg, hvor ingen Oval 
og Smerte 
Har hjemme, men os Alt imode leer. 


137 


Derhen, derhen, ſom Venner, lad 
os ftræbe ; 

Der er vort Hjem, der finder Sjæ- 
len Ro. 

Kom, Venner! kom, og lad os Alle 
ſtrebe, 

Didhen at nage, til Salighedens 
Bor k,s 


Den fnævre Port, fom fører til den 
Bolig, 

Igjennem den vi ffjænfet er et Hjem ; 

Dog er den ſod for hver en Sjæl, 
fom trolig, 

Med ydmygt Sind, frimodig vans 
drer frem. 

Derfor paa den, og ei pan nogen 
anden, 

J Herrens Kraft vi viſt ſkal Maas 
let naa ez 

Vi Haand i Haand vil trofaſt med 
hinanden. 


138 


Igjennem Trængfler hjem til Zion 
gane. 


Nr. 71. 
Mel. Hvor herligt er mit Fodeland. 


Hvad er det for et deiligt Sted? 
Hvorom Propheterne forkynder, 
Og gamle David yndigt ſynger 
At det fik al Libanons Herlighed? 
Der ſkulde intet Ureent være 

Men Alting blive Gud til Ære; 
Der ſkulde Mark og Bjerg og Dal 
Beredet ſtaae ſom Bryllupsſal, 
Og de Gjenloſtes Frydeſang 

Skal runge ſmukt blandt Harpeklang. 


Da Zions Strid, den er fuldbragt, 
Naar Herren atter Jord betræder 


139 


Og Han ſig ved fin Gjerning glæder 
Ja, Zion faaer iført fin Brudedragt; 
Naar over alt Kjød han udgyder 
Sin Aand og Sfabningen fig fryder 
Da Love; Lam ſamt Ulv og Kid 
Skal bo i Fred til evig Tid. 

Og Menneſtet Guds Billed liig 
Eiheller meer vil fore Krig. 


O hellig Stund! o glade Dag! 

Vi hilſe Dig, thi ſnart Du kommer 

Og bringer tuſindaarig Sommer 

Til dem, ſom trofaſt ſtred for Frel⸗ 
ſens Sag; 

Vi priſe Dig o ſtore Konge! 

Vor Lovfang vi for Dig vil ſiunge; 

Ja raabe hoit Halleluja! 

For Dig o ſtore Jehova! 

O lad os ſeire med Din Son, 

At vi med Ham kan fane vor Løn, 


140 
Nr. 72. 


Lad Zion i fin Pragt opſtage, og 
Lyſet ſende ud; 

Thi hendes Konge fnart vil ſtaa, at 
vælge fig en Brud. 

Paa Jorden Ordet ſpredes nu; et 
Folk beredes ffal, 

At mode ham og Enoks Flok i Luf⸗ 
tens høie Hal. 


J Guds Herolder blas! o blæg! o 
bles Baſunen faa, 

At Roſten til hvert Folk paa Jord 
ret ſnarligen maa nage, 

At Jeſus ſnart ſig lader ſee med 
Engleſkarer med 

At frelſe fine Hellige og ſtifte varig 
Fred. 


Den ſkjonne Tid begynder da, de 
Gamle forudſage, 


141 
Da han regjere vil paa Jord, og 
midt iblandt os boe. 
Et Tuſind Aar, o ſtjonne Dag! o 
Herre mig bered, 
At boe hos Dig paa Zions Bjerg 
i evigvarig Fred. 


Nr. 73. 


Mel. Der er et Land, ete. 
Nu Hermons Dug paa Zions Bjerge 
falde 


Og der vedblive fkal Velſignelſen, 
Hvor Pagtens Born til Livet nu 
indkaldes 
Og komme vil Guds egen Salvede, 
Hvis Praſter ſig i Reenheds Kjortel 
klede — 
Og gager i Herrens Helligdomme ind, 
Hvor for Guds Alter de med Offer trede 
Med Akrefrygt for Hami Sjel og Sind. 


142 


Det er faa godt, naar Brødre boe 
tilſammen, 

Saa ſiger Sangeren, da har de Fred; 

Ja Xre, Magt og Rigdom, Fryd 
og Gammen, 

Naar de vil vandre udi Lydighed. 

Og da kal Davids Horn iblandt dem 
trives 

Til Fjendens Undergang og Spot 
og Harm. 

Men Tuſindaarets Krone dem ſkal gives 

Og Verdens Scepter hvile udi Arm. 


Skjondt ſtolte disſe Ord for Verden 
ſynes, 
Saa ere de dog Zions Sonners Pagt, 
Og Intet legger til, eiheller bryder 
Guds Sandhed, der for Lyſet nu er 
bragt. 


Derfor, o Menneſte! Du dig omvende 
Og troe og dobes udi Jeſu Navn; 


143 
Da ſtal Du ogſaa det før Sandhed 


kjende, 
Og ſnarlig lande udi Fredens Havn. 


Nr. 74. 
Mel. Dev ev et Land. 
Eſaias 35 Cap. 


See Orken og de torre Steder gronnes, 

Den ode Mark liig Paradiſet blier, 

Den viſt ſkal blomſtre ſmukt og heelt 
forſtjonnes, 

Libanon al ſin Herlighed den gier; 

Og Carmels Prydelſe og Sarons 
Roſer 

Skal føres tilbuds ſkjonneKlippeſtad; 

Saa lofter Hender op og Herren lover, 

Bekreft de ſvage Kneee og værer glad. 


Og til Mistroſtige af Hjertet ſiger: 


144 


Frimodig ver; thi ſnart for Zions 
Sag 

Vor Gud med Engle ned til Jor— 
den ſtiger, 

Og da det bliver en Betalingsdag 

For Zions Trette, og ſom Avner 
ſpredes 

Den Ondes Magt og veires hen 
ſom Damp, 

Og Uretferdighed i Støvet tredes, 

Og alle Fjenders Lod er evig Skam. 


Men Gud vil frelſe ſine Born med 
Ære, 

Og Blindes Pine ſtuer Lyſet klar; 

Den Døves Oren tydelig ſkal høre ; 

Den Halte Spring ſom Skovens 
Hjorte ta'er; 

Den Stummes Tunge taler heel 
forſtaa'lig; 

Og Kilderne i Orken aabner fig. 


145 


Og ſelv det Sted, hvor Drager havde 
Bolig, 

Det gronnes ffal med Gres og 
Ror og Siv. 


Ja! der en banet Vet til Gud ffal 
blive, 

Og den ffal kaldes ee 
ei; 

Men ei Urene Plads paa Veien gives 

Og Ropdyr paa den Sti de vandre ei; 

Men den ſtal vere ſikker Vei for 
Daarer, 

Ja! Chriſti Daarer der frimodig 
gaae; 

Thi hvo, ſom Jeſu Kors ſig nu 
udkagrer, 

Paa ſnevre Vei de Livets Krone 
nage. 


See, Guds forloſte Born, Zion 
kommer 


10 


146 


Med Gledeſang og evig * og 
red, 
Og udi Dands med Harper og med 
Trommer 
De Gamle ſom de Unge lobe med. 
Og Borneret Guds Patriark velſigner 
Med Faderbaand paa glade Ephraim; 
Og ſelv de Hedninge ſtal Joſef ligne. 
See, dette Alt nu ſteer i Sleg⸗ 
tens Tid. 


Nr. 75. 


Om Guds Stad man taler herligt, 
Zion, Herrens Oiemed! 
Han, ſom taler evig kjerligt, 
algte den til Opholdsſted; 
Bygget ſelv pan Enochs Klippe, 
Den ſtaager faſt til evig Tid! 
Fredens Muur dig ei vil flippe, 
Du kan lee ad Fjendens Id. 


147 


S ee, nu ſtrommer Livſens Bande 
Ned fra Himlens Kjerlighed; 

Her ſkal Sonner, Dottre ſande, 

De af Torſten intet vid'; 

Hvem kan mangle, naar med dette 
Stedſe flyder til dem ned, 
Naadens Flod, ſom de med rette 
Kalder evig Kjerlighed. 


Rundtom hver en Bolig ſtuer 
Man en Ild og Sky ſaa ſtor, 
Kjerlighed og Glede luer, 

Viſer Gud i Zion boer. 

Thi hans Banner da den yder 
Lys ved Nat og Ly ved Dag, 

Og alt nu Guds Aand os fryder 
Naar vi Fjæmpe for hans Sag. 


Salig hvo, fom boer i Zion, 
Kjobt med Herrens eget Blod; 
Jeſus giver dem i Troen 

Selv et Kong⸗ og Preſtemod; 


148 


Mens Hars« Folk faa kjerligt væffeg 
Til med Ham at herſte brat, 

Jor Takoffer ham ffal ræffeg, 
Som af Praſter hellig fat. 


Af Guds Naade jeg en Borger 
Üdi Zion bleven er; 

Ei mig tynge Jordens Sorger, 
Ei mig Verden rorer meer! 

Alle Jordens Skatte ſpinde, 

Al dens Pragt er ikkun Muld! 
Zions Born kun Fryd kan finde, 
Zions Born har varigt Guld!“ 


Nr. 76. 


O! underfulde Tid, der er tilbage 
Af dette ſidſte halvehundred' Aar, 
Naar Tankerne i Aanden fremad 
Drage 
Og feer et Glimt af hvad ſom føres 
ſtager; 


449 


Dog ei min Aand med Verdens 
Vrimmel fvæver, 
Eiheller folger Telegrafers Ror; 
Og ei med Teleſkopen Diet hæver 
Sig til Planeters fjerne Himmel-Der. 


Jeg ikke Californ'ens Guld udregner; 
Ei med Balloner flyer til fremmed 
Kyſt; 
Ei Gasſets Lys ſig i mit Oie tegner, 
Og Dampens Kraft er ikke Tankens 


Lyſt; 
Ei Magnetismens Trpllekraft jeg 
ynder 
Og ei Chemiens Goder jeg vil fee; 
Ei Solodands og Skueſpil jeg finder 
Er Tanken værd; jeg ſpotter det og 
leer. 


Jeg lader Mængden flage og fig 
forgabe 

J Verdens populaire Snuyderi, 

Og Jorderiges Spekulanter drage 


150 


Til Glaspaladſets Kjæmpe-Induftri ; 

Mit Hjerte efter noget Bedre ftræber, 

Og Aanden fig bag eien nen 
rem; 

Mit Onſte ſig kun for en Gjerning 
hæver; 

Thi kun ved den jeg finder Fredens 
Hjem. 


Hvad mon den Daare tenker? — 
vil Du ſige — 

Han velger Eremittens Huus af Lov; 

Thi hvad jeg glædes ved, og efter 


higer, 

Og Verden praler af, han kalder 
Stov. 

Ja visſelig! — Jeg det ſom Støv 
vil nævne, 


Mod Tidens Fyldes nu begyndte Verk, 
Der bringer Babels Mure til at revne, 
Og Morkets Trone til at ryſte ſterkt. 


151 


Jeg ſeer en Telegraf fra Himlen 
aabnet 

Til Jorderig, med Lyſets Sendebud; 

Og ſtuer Pagterne, ſom vare loved? 

Vor Fader Abraham, af Himlens 
Gud, 

At være bragt til Haabets ffjønne 
Dage 

For gamle Israel og Joſefs Rod; 

Og Rachel ſtandſer nu ſin Graad 
ſin Klage, 

Og torrer Taarer af og fatter Mod. 


Ja visſelig den Engel er alt kommen 
Med evigt Evangelium paa Jord; 

Og Slægten nu indbydes, førend 
Dommen, 

Ut fane en Plads ved Lammets Nad— 
verbord. 

Jeg ſkuer Skjogens Had, og Preſter 
lobe 

Med Reeb, og binde Klinteknipperne, 


152 


Og Herrens Tjenere i Blod de døbe 
Fordi de raabe: „Her er ingen Fred!“ 


Jeg ſtuer Zion blandt de gamle Hoie 
At bygges til et Hjem og Tilflugtſted 
For de, der efter Jeſu Bud vil ſoie 
Dem til Guds Kirke, for at finde 
Fred; 
Og Plager, ſom Mordengle, Jorden 
gjeſte, 
At kreve Skat og Syndens visſe 
Sold. 


Og ſeer Jeruſalem dens Nagler fæſte, 
Og Stammerne, ſom var i Herrens 
| Vold. 


Jeg ffuer Zions Templers Taarne 
kneiſe 

J Veſtenland; thi Dottrene gik ud 

Og terſtede faa grumt, og Fanen 


heiſte, 
J HerrensStyrke, til Rebellers Brud; 


453 


Og Pagtens Sonner Fylden der at 
tage 

Af Melchiſedeks ſtore Preſtemagt; 

Og da at fjende, føle, fee og ſmage 

Hvad Gud til Fedres Frelſe haver 
bragt. 


Jeg ffuer videre Guds Gjerning trives 

Og Dragen faftet i Afgrunden ned; 

Og Rigerne, ſom grumt paa Jorden 
lives, 
Udfletteg af Guds egen Salvede, 

Hvis Trone jeg paa Jorden ſeer 
ophoiet; 

Og Tuſindaarets Sol den ſtraaler 
ſtjont; 

Og Skabningen dens 9 er til⸗ 
øtet, 

Og Jorden blomſtrer fom med Evig— 
grønt. 


Og endelig Planeten — „Jorden“ — 
drages 


154 


Op mod Gud Faders Trones lyſe 
Sted, 
Og tuſind Aar blot for en Dag da 
tages 
Liig Colobs Born, ſom maaleEvighed, 
Og Perleſtaden, Livets Kildes Floder, 
Og Paradiſets Træer faa yndig ſtaae, 
Og glad i Haabet jeg da felv for— 
moder 
Den Fylde af Guds Herlighed at faae. 


Nr. 77. 


O underfulde Tid vil har oplevet ; 
Det er, ſom Himlens Engle hviffer 


om, 

At alt ſkal ſnart opfyldes, ſom er 
ſkrevet, 

Og Babel for ſin Ondſtad ſtyrtes om. 


Ja lſtolte Babylon, du ſnart ſkal falde, 
Os Tidens Tegn det viſer tydeligt 


155 
Gud nu fit Folk til Zion vil hjem⸗ 


kalde, 

Og til Jeruſalem: — o mark dog 
ligt, 

De Gamles Spaadom ſee vi ſnart 
opfyldes, 


Som der er talet om den ſidſte Tid; 
Ja! Jorden fnarlig fral med Red ſler 
) fyldes, 

Men vi til Gud vil feſte Haab og Lid. 


Lad Verden os kun ſpotte og foragte; 
Vi det ei regne mod den høje Fryd, 
Som vi fkal nyde naar vi kun vil 
tragie, 
At vandre frem i Kjærlighed og Dyd. 


Vor ſtore Frelſer fnarlig vil regjere 
Paa Jorderige i et tuſind' Aar: 

Da Kongeriget ene hans fkal være, 
Imens Uſtyldighed paa Jorden boer. 


156 


Nr. 78. 
Mel. Himmelen Guds Kongethrone— 
Zion. naar jeg paa dig tenker,, 
Hjertet ſvulmer i mit Bryſt; 
Haardt mig trykker Babels Lenker, 
Langt fra elſkte Fedrekyſt: 
Men, ſom Duen med ſit Blad, 
Søger jeg den elffte Stad. 


Som en Fange og Foragtet, 
Vandrende ved fremmed Strand; 
Keempende med onde Magter, 
For at vinde Zions Land, 

Og med frelſte Slægter der 

Boe, og ſee min Frelſer kjer. 


Her mig Nod og Fare truer, 
Mens jeg er i Fjendens Land, 
gaa li Tal jeg Venner fluer; 
Lig en leenkebunden Mand 
Moiſom Veien vandrer frem, 
Ventende et ſalig Hjem. 


157 


Dagen vil nu ſnart frembryde, 
Da mit Die flue ffal 

De Forloſte fig at fryde — 
Deſeret og Fredens Dal; 
Da maa Babels Taage flye 
Bort for Zions Ild og Sky. 


Naar jeg tænfer paa den Time; 
Da mit Ore here ſtal, 

Klokkerne i Zion kime, 

Og forkynde Babels Fald: 

Da er jeg i Vanden glad, 
Som jeg alt i Zion fad. 


Elſtte Brødre og Medaldſte 
Overalt paa denne Jord, 
Lad os drage ud de Frelſte, 
Fore dem til Herrens Hjord; 
Og naar vi har ſanket dem, 
Samles vi i Glædens Hjem, 


158 
Nr. 79. 


Zion er vor Reiſes Maal, 

Agt derpaa, du kjobte Skare! 
Nu lad ingen Marterbaal 

Slaa dig fuld af Frygt for Fare. 
Fryd dig ved, du eie kan 
Tuſindaarets Fedreland. 


Er du det fortabte Faar, 

Der fra Hjorden vild er bleven; 
Efter dig din Jeſus gaaer, 
Rundt i Orken om Dig leder; 
Ingen Hyrde er ſom Han, 
Kom: Han Synd're tager an. 


Du eeleſtiale Ro! 

Guderne i dig har hjemme, 
Er vi troe, vi der ſtal boe 
Og Jehovahs Viisdom kjende; 
Evig⸗Livets Herlighed 

Er de Bedſte der bered. 


159 


Eden, ſom blev tabt ved Synd, 
Dobbelt er ved Jeſum vunden, 
Derfor, Brødre! fremad ffønd 
Til vi Lammets Stad har funden, 
At hver til Guds Hoitidsfeſt 
Blive maa en værdig Gjeſt. 


Nr. 80. 


J Herlighed velſignet vær, 

Som fordum nu paa Jorden, 

Da Anſigt man til Anſigt her 

Tilbad vor Jeſus En og Hver 
J Adam⸗ondi⸗Ahman. 


Enoch med Gud der vandrede, 
Ophoiet over Mammon; 

Der Zion herlig var at ſee, 
Og Engle ſang med Hellige 
J Adam⸗ondi⸗Ahman. 


J Hellighed med Fryd og Lyſt, 
Ja meer end Israels Canaan, 


160 


Var Zion kjendt fra Veſt til Oſt, 
Os Fryd opfyldte hvert et Bryſt 
J Adam⸗ondi⸗Ahman. 


Hoſanna! Gladen bliver ved 
Naar Frelſeren Han kommer; 

Da Jorden har ſin Herlighed, 
Hver Hellig boer i Glands og Fred 
Lig. Adam⸗ondi⸗Ahman. 


Nr. 81. 
„Mel. Den Israels Gjenloſer, ete. 
Et Folk Gud paa Jorden nu danner 
faa ſtjon, 
Der Ham fkal opbygge en Stad, 
Berede en Throne for Faderens Son 
Og da Ham modtage ſaa glad. 


Der Faderens Villje fuldbyrdes paa 
ord, 


Hvad evigt i Himlen er ſteet; 


161 


Thi Lydighedsaanden i Zion den boer 
Og Englene ſendes derned. — 


Derfore de drikke af Kilden faa reen, 
Som rinder af Viisdommens Veld; 
Og Hver er beſkandſet for Babylons 
Meen 
Blandt Ephraims ſkyhsie Fjeld. — 


De legge ſaa glade en Tiendedeel 
J Herrens Forraadskammer ned, 
Og Himlen og Jorden de aabne ſig 
heel 
Og udgiver Grøde og Fred. — 


Thi det er i Mallachi' Spaadom 
beſtemt, 

Naar Folk gaaer med Herren i Pagt, 

Da ſtrommer Velſignelſen ned over 


dem 
Og krones med Ære og Magt. — 


11 


162 


1 
Men, ſiger Han atter: Der kommer 
en Dag, 
Som brænder ſom Ovnen faa heed; 
Og da ſtal de Onde ei hvile i Mag; 
Men blusſe ſom Halm og ſom Veed. 


Thi Jeſus med Sine i Faderens Pragt 
Vil komme til Zion med Fred, 
Og de kal gane ud med celeſtial Magt 
Og træde de Vantroe ned. — 


Thi Arven kun fager de Retferdiges 
Born; 
Men Morkhedens Sed fkal forgaae, 
Og den ſtal forteres med Tidſel og 
Tjorn, 
O, Herre! lad mig da beſtaae. 


Nr. 82. 
Mel. Vift ſtolt paa Codans Bølge. 


Nu Zions Banner vaier, 
Og hvo kan det ei fee? 


163 


Dets Sonner gaae med Seier, 
Til Babels Fald og Ven; 
De Svage gage ſom Helte 
Hvem Ingen kan modſtaae, 
Thi Stenen frem de velte 
Som Alt vil ſonderſlaae. 


Det, gamle Adam kjendte 
Samt Enochs Helgental; 
Profeterne, Gud ſendte, 

For det leed Spot og Qval; 
Den Tid dem var betegned, 
Om den de vidnede 

Og glad i Døden ſegned 
For Zions Dag at ſee. 


J Kampe mod Morkets Magter, 
Dets Skarer endnu gage, 

Dog Zions Konge agter 

Dets Fjender at nedflaae' 

Og Zion da ſtal ſtande 


164 


J Herlighed og Magt, 
Mens Folk fra fierne Lande 
Tilfsrer det fin Pragt. 


Da Sorg og Nod har Ende, 
Hver Trofaſt Lonnen fager; 
Og Hedninger ſkal fjende 

At Zion frigjort ſtaaer 

Thi Jeſus der vil throne 
Iblandt Martyrers Her 

Og ſtjenke Hver en Krone 
Med Drel i Glæden der. 


Nr. 83. 


Mel. Hvor Bolgen hiſt etc. 
Over Havet hiſt og grønne Sletter, 
Hvor Tempel Bjerget høit det hæs 

ver fig, 
Der, hvortil Guds Felk fit Fjed 
nu retter 


165 


I det Forjettelſens Land, jeg et 
Hjemſted og haaber for mig. 


Det Land Patriarken Jacob ſpaa'de 
For Joſefs Sed, til Arv og Eiendom, 
Der liig Qviſte over Muren gro'de 
Dette Land haver jeg kjer; thi der 
Herrens Velſignelſer kom. 


Der man uyder Solens ffjønne 
; Frugter, 

Maanens Grodes koſtelige Frugt; 

Ja ældgamle Bjerges Frugt man 
plukker 

Landets, med Ephraims Hoie, befe⸗ 
ſtet omkrandſet, tillukt. 


Selv Hans Naade, ſom i Buſten bode 
Stremmer med Velſignelſerne ud, 
Livets Frugt fremſpirer der faa frodig; 
Og der det lille Folk bliver mang— 
foldig og ſtyrket i Gud. 


166 


Men Guds Kirke forlener i Dalen, 
Ja, et Klenodie, ſom ſtraaler ſtjont 
Og for Lammet der er Brudeſalen, 
Og ſnart Han Bruden omſlynger 
en Krands udaf Evighedsgront. 


Thi Guds Sonner der et Tempel 
bygger, 

At de velſignes kan i deres Pagt, 

Og Gaver fage ſom Salighed be— 
trygger 

Og dem til Frelſe for Fedre og 
Børnenes Slægt giver Magt. 


Og der Herrens Stad ſamt Trone 
reiſes, 
Hvor Han være vil i Tuſindaar 
Og til Feſten Friheds i Fanen heiſes, 
At de Fortrengte paa Jorden kan 
komme til Saligheds Vaar. 


167 


Derfor er det Land mit Haab, min 

Glæde 

Og paa Lengſels Vinger 1155 jeg 
did, 


Til jeg med min Fod det felv betrader 
Og dertil verdig at vere, Gud 
hjelpe mig udi min Jid. 


Nr. 84. 


Mel. Paa blodig Valdplads, ete. 
Guds Skabnings Lengſels Sukke 
ſnart nu endes 
Og Striden blandt det Skabte med; 
Thi Overenglen med fin? Here ſendes, 
„At binde ragen udi Lenkerne. 
Og Jorderig med Fredens Krands 
omvindes 
Og Skaberen Han hes ſin Gjer⸗ 
ning bo'er 
Med Glæden ved hans Aaſyn ſtor 
Og Taaren triller ei paa Kinden. 


168 


Og Herrens Børn i Fredens Sfygge 
hvile 
J Salighedens Paradiis, 
Og Gog og Magog aarligen henile, 
At tilbede, paa Helliggjortes Viie, 
For Kongens Anſigt, Zebaoths den 
Herres, 
Som reſider er i Jeruſalem— 
Og Zions Stad, Guders gyldne 
Hjem, 
Hvem Engle underdanig ere. 


O ſtjonne Haab, ſom Aanden hoit 
opliver 

Til Troens Kamp mod Maalet fort 

Og Sjelen bort fra Jordens Feng⸗ 
NS ſel river 

Og den bereder for den ſnevre Port, 

Som til de evig' Lives Kroner forer, 

Øg man med Magt igjennem trænge 
mane 


169 


Hvis forſte Rang man der ffal fage 
Og Faderen os herliggjorer. 


Nr. 85. 


Mel. Op J Chriſtne, ruſter Eder, ete. 
Zions Kjamper ruſtet ere 

Nu Ephrams Bjergevagt 

Saa forgjeves Fjendens Here 
Bruger ſamlet Vaabenvagt 

Nei! ei meer 

Paver fleer 

Styrter Zions Taarne neer. 


Dog det gjælder Tro og Love 
Uophorlig Bon og Vagt 

Friſk paa Himlens Bud at vove 
Fjende⸗Angreb med al Magt. 
Ordre tag, 

Sværdet drag, 

Ven Guds Kraft gjør Heltetag. 


170 


Tidens Fyldes Seierfane 

Forer friſk til Striden ind 

Og den daglig Kjcmpe⸗Vane 
Giver Mod i Sjel og Sind. 
Hvert et Saar 

Gjor os haard 

Til ſom Mænd man lærte flager. 


Dette haver fandt befunden 
Guds Profeter En og Hver 
Og Erfarenheden vunden 

Udi Kamp og Friſtelſer 
Skulde vi 

Da gaae fri 

Sjelens Skjersild reent forbi. 


Mangen vil vel Kronen tage 
Og van Veien tager Skridt; 
Men naar da de fager at ſmage 
Veiens Trangſels Bitterhed. 


471 


Da forbi 
Er der Flid 
Skjondt de vælger Slaverie. 


Men hvo ret Guds Veie kjender 
Friheds Herlighed forſtager 

Og fig troe mod Staden vender 
A anden fjender, føger, fager 
Han er ei 

Lad og feig, 

At betrede Kampens Vei. 


Thi med Chriſti Kraft der vindes 
Slag paa Slag i Troen ſtor 

Og ſom Harniſk omkring bin des 
Engle⸗Vidnesbyrdets-Ord 

Strid og Saar 

Snart forgaaer 

Og med Seirens Krands vi ſtaaer 


172 
Nr. 86. 


Mel. Der bo'de en Konge, etc. 
Nu kommer Forlosning for Jorden, 
Som fordum Gud døbte i Vand; 
Den venter paa Ilddaabens Orden 
Og da bli'er den loſet af Band; 
Og da kan de Hellige finde 
Den hoieſte Retfærdighed; 

Thi Jeſus, ſom Konge vil. fvinge 
Over Jorden fit Scepter med Fred. 


Da kriges ei meer de Nationer 
Om Lande og Riger faa grumt; 
Trompetens Lyd, Morder-Kanoner 
Samt Sverdet til Enden jo kom; 
Men Seierens Sange ffal høres 
Af Guders- og Englenes⸗Chor 
Og Harpens Guldſtrenge ſkal røres 
Og Poſtanna fkal gaae over Jord. 


173 


Smaadrenge fkal drive i Enge 
Selv Bjørne med Køer og Faar; 
Ja, Parderne, Ulven, Hyenen 
Blandt Kalven og Follet da gaaer; 
Og Løven hos Lammet fkal hvile 
Og Barnet ved Slangen ogſaa 
Udi Fred; thi al Fjendſkabets Vile 
De med Dragen til Hulen maa gage. 


Og Adam, „Den Gamle af Dage“ 

Med Eva, Hans Dronning ſaa ſtjon, 

Over Skabningen atter ſkal tage 

Preſidium under Guds Son; 

Og Oldtidens Apperſtepreſter, 

Ja Abel og Enoch, jeg troer 

Ei falder fig fremmede Gjaſter; 

Thi udi Staden med Grundvold 
de boer. 


Bereder! Bereder nu Eder, 
Som Zrelſerens Tjernere er 


174 


Al Djevelens Lift undertreder; 
Thi Dagen til Lonnen er ner. 

O ſtrider til Blodet trofaſte 

Og ſkrammes for Trengslerne ei; 
Men efter Fuldkommenhed haſter 
Kun paa Sandhedens bellige Bei. 


Da Jorden og af os fkal eies 

Som Konger og Praeſter i Fred 

Evige⸗Livs⸗Kroner tilveies 

For os og til Bornene med: 

Erkjendes, og kjende Jehova, 

Den Hoieſte, Gudernes Gud: 

Og udgrunde Himlenes Love, 

Ja Guds Viisdems og n 
ud. 


Nr. 87. 


Bjergets Feſt, med det Fede, nu iil⸗ 
ſomt beredes 


175 


Og til den de Retfærdige Adgang 
tilſtedes; 

Thi nu Marken er hvid og med Flid 
de Hoſtmend 

Samler Hveden, at Klinten i Knip⸗ 
per kan brend'. 


Chor. 


Kommer til Nadver! Kommer til 
Nadver! 

Kommer! kommer til den ſtore Brud⸗ 
goms Nadvere. 


Gaa da ud J Guds Mænd til al 
Jordens Nationer, 

Oplad eders Roſt og gjør Procla⸗ 
mationer, 

Siig: fra Krig og al Ondffab de 
vende fig mage; 

Thi ſom Konge paa Jorden fnart 
Jeſus vil fraae. 


176 

Gaae fan ud og forkynder Guds 
Domme og Plager. 

Siig: til Trengſel oa Graad er en 
Tid nu tilbage: 

De Ugudelige, Siolte og Tyranner 
ſnart 

Er liig Halmen for Ilden, ſom blus— 
ſer i Fart. 


Siig Europas og Aſiens morke Re— 
gioner, 

Cinas Skarer og Afrikas ſorte Le— 
gioner, 

Ja! hvorhen J mon komme udraaber 
for Hver; 

„— Figentræerne gronnes — den 
Sommer er ner!“ 


Til de Store, de Viſe, ſelv Krighers— 
Herolder, 

Og til Konger paa Throner og Adle 
ſaa bolde, 


177 


Siig: hvert Rige ffal falde foruden 
Guds Sons — 

Klar ſom Maanen og Solen faa 
deilig og ſkjon. 


Med Bubfſkabet far? ud til de fjerne 
Olande 

Til Navnchriſtne; ja indbyd ſelv Vild⸗ 
mandens Stammer 

Og raaber til Israel, hvor end J 
dem ſeer: 

„— Bereder Jer, Mesſias Komme 
er ner! 


Bringer ud glade Tidender om Jor— 
dens Hvile, 

At om Eſai Spaadom ei Nogen ffal 
tvivle; 

Snart hos Loven boer Lammet; thi 
Satan far' ned 

Med al Fjendſkab i Hulen, og da er 
der Fred. 

12 


178 


Og forkynd Evangeliet, en 
Love, 

At de ydmyge Hjerter mage finde 
Guds Naade 

Og ſtor Fryd ved den kommende 
Frelſer og Ven, 

O flig: Han er med dem og vil føre 
dem hjem. 


O, kundgjor, at Brudgommens An— 
ſkriig ſnart lyder, 

Og Enhver, ſom vil høre til Feſten 
indbyder; 

Lad, ſom værdige Gjeeſter dem ſmykke 
fig faa, 

De for Brudgommen rene, uplettet 
kan flage. 


Soger ca de Fortrengte og lader 
dem ile 

Hjem til Zion, de Helliges evige 
Hvile, 


179 


Hvor de Bedſte af Himlen og Jorden 
indgaaer 
Til de Eoige⸗Live og Kronerne fager. 


Gage og ſtanger med Joſefs Horn 
Slægterne ſammen 

Kommer Joſef, Ephraim, Mannasſa, 
Benjamin 

Ruben, Simeon, Levi, Juda, Isſa⸗ 


ſchar 
Sebulon, Dan, Neptali og Gad ſamt 
Asſer. 


Verer troe i den Gjerning, hvortil 
J er kaldet 

Indtil Babel, den ſtore, er falden — 
er falden; 

De gaae ind og annammer Guds 
Stridsheltes Lon 

Og nedſet Jer til Feſten i Huſet, 
Guds Sons. 


180 


Nr. 88 


See! Jorden ſom et helligt Bjerg 
Guds hoie Helgne eier; 

Naar Jeſn Aaſyn ffuer hver 

Og Han fra Himlen ſtiger ne'er 
Til Adams Slegters Seier 


Ja! naar Han komme vil igjen 
Som Halm og torre Grene, 

For Ild Guds Fjender teres hen 
Og Han, Planetens Keiſeren, 
Da ſlutter Spotter Scenen. 


Ei hores Krigtrompetens Lyd, 

Det Blodbad kom til Ende; 

Thi Alt oprettet er paany 

Og Zions Ild og hvide Skye 

Er Lammets Stads Særfjende 
Syng — o J Himle! Fryd dig 

. Jord! 

Og tye Guds Folk til Bjerget 


184 


Byg Jacobs Guds Huus ſaa ſtjon 

og flor 
For Helliges- og Engles⸗Chor, 
For Fedres Liv et Verge. 


Da kommer Tuſindaarets Dag, 
De Guds Profeter vented', 

Da bli'er for Ret i Jordens Sag 
Erkjendt, at Synd og Dod og Plag' 
Guds Helgne meer ei hendes. 


Saa følger Zions Kjæmpe Her, 
Med Chriſti Seiersfane, 

Indtil i Hulen Dragen er, 

Og Israels, Gags og Magogs Her 
Udjubler Hoſianna! 


Nr. 89. 


Mel. Oploft dit Hoved, Jeſu Brud. 
San yndelig Guds Kirke ſtaaer 
J Veſtenland og Tilvaxt fager. 


182 


Fra Syd og Nord og Oſt og Veſt 
De ile nu til Lammets Feſt. 
Trods Lognens Sed, ſom Babel 
ſaaer, 
En Hovedhjorneſteen der ſtaaer, 
Som kan beſtytte den for Stød, 
For Undergang og Sorg og Nod. 
Dens Grundvold Profetien er; 
Dens Piller Guds Apoſteler. 
Og Lys og Sandhed ſtraaler ned 
Og kroner den med Fred. — 


Og fra den fjerne Zions Land 
Der kom til os en Sandhedsmand, 
Samt Brodre tre med Livets Bud, 
Bemyndiget af Himlens Gud, | 
At tale Evangelium, 

Guds Fredstilbud og Vredes dom; 
Og Tuſinder nu fryde ſig, 

Trods Logneaandens Raab og Skrig; 
Thi Ordets Kraft beviſet er 


183 


Blandt dem, ſom efter Lyfet feer: 
Men de, ſom vil i Morket gage, 
Kan ei det Budffab troe. — 


Og Dommen over Dem er ſagt: 
Fortabelſe fra Herrens Mast 

Og Herlighed i Hulens Sted, 
Hvorhen de Vantroe kaſtes ned, 
Naar Kongen Jeſus kommer frem 
Til ſit det nye Jeruſalem, 

Der fluttet har en evig Pagt 

J Naadens Dag og arver Magt 
Og Rigdom, Ære, Salighed 

Og Tuſindaars og evig Fred. 

Og da vi ſynge ſkal i Chor: 

Nu, Gud paa Jorden boer. 


Nr. 90. 


Det er forviſt paa Tiden ſnart, 
At Chriſt, Guds Son vil komme 


184 


J Skyerne med Engle-Fart 

Til Frelsning for de Fromme; 
Stor Skrak ſkal være da forſandt, 
Naar Babel ſmelter bort i Brand, 
Som Pagtens Bog os melder. 


Baſunen ſkal man høre faa 

Med Engles Skrig og Stemme, 
De Døde ſtulle da opſtaae 

Med Legem og med Lemmer, 

Som hver har havt i Verden her; 
Men hvo endda i Live er, 

Skal i en Haſt forvandles. 


Ver derfor, o min Talsmand, god, 
Min Feil mig ei tilregne, 

Men rens mig ved dit dyre Blod, 
Din Verdſkyld mig tilegne, 

At jeg, med Hellige, da maa 

J Zions Land med dig indgaae 
Til tuſindaarig Lykke! 


185 
Nr. 91. 


Mel. J Jeſu Navn nu reiſe vi. 
Nu Jeſus kommer ſnart i Sky, 
J Herlighed, 

Til ſit Jeruſalem, det ny, 

Til Zions Stad og Fredensby, 
Der, hvor hans Navn det ſtaaer i Ry 
J Evighed. 


Derfor bereed Dig, Qvinde, Mand, 
Til Tuſindaarets Hvileſtand, 
Til Livets Dag. 


Bepryd hans Vei med Palmerne 
Og Eviggront, 

Og Harpen ſlaae til Pſalmerne 

J Tak og Bon til Faderen; 

Din Gjerning ſtyre mod Ham hen 
Til Dagen ſkjon. 


186 


Ja, Zion! Jeſus kommer fnart 
Lad derfor Intet blive ſpart 
Saa fager Du Lon. — 


Og hver, ſom vil til Feſten gage, 
Indbydes nu; 

Ja, Rige, Arme, Store, Smaae 
Kan Alle Frihedsſeglet fane 

Og ſkjonne hvide Kleder paa. 

O hør Guds Bud. 


Ja Roſten lyder over Jord: 
Kom bid til Lammets Nadverbord 
Og Livets Veld. 


Nr. 92. 


Mel Sud, Du fkabte Jordens Kreds. 
Glæd dig Zion! glæd dig Jord! 
See, din Konge til dig kommer. 
Glæd dig i din Vinter, Nord! 


187 


See, han bringer evig Sommer. 
Skabningen frigjores ffal, 

Jevnes hvert et Bjerg og Dal, 
Fred og Sandhed boe paa Jorden; 
Da Guds Folk er helligt vorden. 


Boi dig for din Konge, Sjæl! 
Verdens Konger, boier Eder! 
Stolte Magt og Hoihed, knel! 
Thronen for Guds Son bereder! 
Snart, paa Jord, i Zions Land, 
Kongeſpiret fører han; 

Morkets Magter for ham vige, 
Hans er Salighedens Rige. 


Over ganffe Israels Land 

Han vil være Overdommer. 

Evigt lovet være han; 

Hellig Sfare med ham kommer. 
Sjung, hver Sjæl med Tak og Bon: 
Hoſianna, Davids Son! 


188 


Sjung, mens alle Knæe fig boie: 
Hoſianna i det Høle! 


Nr. 93. 


Vaagn Jordens Slægter op og ſcer 
Og lad Jer ei betrygge 

Ven Babels Haab og falſte Skjer, 
Som uden Grundvold bygge. 
Vend Eder om; 

Thi Herrens Dom 

Og Dag er nu i Vente, 

Gud vil ſin Brud 

Af Verden ud 

Til evig Glori hente. 


Og Tegnene pas denne Dag 

Nu klart fig aabenbarer, 

J Sol og Maane, Jordens Brag, 
Ved Peſt og Krigerſtarer. 

Al Verden ſtaaer 


189 


Som tændte Blaar, 

Der blusſer ſnart og falder, 
Dog er der Faa, 

Der tenker paa, 

At Gud til Bedring kalder! 


Hvad baader da al Verdens Pragt? 
Hvad Rigdom, Gods og Ære? 
Hvad bjelper da al Herremagt? 
Hvor vil da Bellyft være? 

vor er den Vraa, 

Der ſtjule maa, 

Naar Jeſus han vil komme, 

J Skyerne 

At lade ſee 

Hans Magt og ſtore Domme! 


Dog fryder Eder bjertelig, 

I Cbriſti ſande Lemmer, 

Som under Verdens Magt og Svig 
Er fat i baarde Klemmer! 


190 


Ved Dommens Bud 

Skal Eders Gud 

En fuld Forlosning gjore; 
Fra al Slags Nod 

Og Babels Stød 

Til Zions Glede fore! 


Nr. 94. 


Mel. See Frihedsſolen ſpreder Taagen. 
Stem op f Fryd, o Zions Sonner, 
Snart kommer Kongen, vores Gud, 
Der hører vores Raab og Lønner, 
Som drog fra Babels Tempel ud 
Og ind i Jeſu ſande Rige 

Ven Band og Aand og Preſtedom 
Fra Salems Konge, og bliver ved 
Fra Evighed til Evighed. 


Gud hellig er, og hvo kan taale 
Hans Glands og Glorie og Magt, 


191 


Guds ajeſtet og Klarhedsſtraale, 
Celeſtiale Ild og ik agt, 

Og boe høg Evighedens Brynde; 
Nei! ingen Sjel for Gud kan ſtaae, 
Der ei beredes ved Aanden her 
Og Himlens Budffab lydig er. 


Vor Fader Abra'ms Gud og Fader 
En Vagt, en evig Pagt, han ſpoer: 
Og nu Velſignelſen han lader 
Frigjore hver en Sjel, ſom troer 
Det Budſtab Ephra'ms Sonner bærer 
Ved Aandens Kraft paa Jorden frem, 
Og Profetien, den melder om 
Skal lyde førend Verdens Dom. 


Saa hører alle Syndens Slaver 
Et Friheds-Loſen raabes ud: 
Fra Himlen atter talet haver 
En naadig og retfeerdig Gud; 
Lad Praeſteliſt ei meer Dig blinde 


192 


Og Verdens Gunſt ei lokke meer; 
Men gaae med Frihedens Here frem 
Til Livets Stad, Jeruſalem. — 


Nu Zions lyſe Foraarsdage, 
De randt med Haab om Seier op. 
Guds Kraft fuldkommes hos de Svage 
Igjen ſom for blandt Jeſu Flok, 
Og Roſten ſnart fra Himlen lyder: 
„Brudgommen kommer, gaae nu 
frem» — 
Og Bruden, Zion, den da indgaaer 
Til Bryllupsfeſt og Hvile fager. 


Nr. 95. 


Mel. Glade ja glade vi fkue, ete. 
Roſten ſnart lyder, nu Babel er 
falden, 
Lyſet det ſeirede, Morkheden faldt, 


193 
Jeſus regjerer blandt fine Udvalgte, 
Dem ud af Himlen og Jorden er faldt. 


Tuſindaarshvilen for Jorderig 


kommer. 

Synden og Døden og Satan Han 
bandt. 

kabningens Lengſel, Guds herlige 
Sommer, 


Efter de ſex Dages Vintre oprandt. 


Loven og Lammet de gaae med 
hverandre, 
Ornen og Duen de ſidde i Fred. 
Aar efter Aar da de Hedninger vandre 
Op at tilbede i Sandhedens Stad. 


Jehovas Navn ſtaaer i re pag 
| Jorden, 
Alle de fjende Ham, Store og Smaae. 
Hellig og viis er da Menneſket vorden, 
O — hvilken Glæde at haabe derpaa, 
13 


194 
Nr. 96. 


Skjonne Dag, faa længe ventet! 
Hils den Dag, og bliv bered. 
Zions Muur er nu opbygget, 

Og Man der kan boe i Fred. 

Fra de fjerne Zions Sale 

Hor Baſunens ſterke Lyd: 


Chor. 
Babylon er falden, er falden, er 


falden! 
Babylon er falden, i Støvet ned! 


Lyt og hør hvor Folket ſtriger, 
See hvor Staden viger hen; 
Handel, Skibsfart, Alt forſvinder, 
Og fkal aldrig bliv? igjen. 
Kjøbmænd, ſom med hende handled, 
Raabe fra den fjerne Kyſt: 


195 


Alle hendes Kjobmend raabe: 
Hvad er det, ſom nu mon ſkee! 
Knurrende, ſom dumme Taaber, 
Skrige de alt Ak og Vee. 

Raaber høit, J Konger, Fyrſter, 
Praſter, Folk, ja Stor' og Smaae: 


See, de Fangne gaaer tilbage; 
Op til Zion ſee dem fly; 
Medens Himlens Her ſaa glade 
Synger Velkomſt ned af Sky. 
See de Store og de Kloge, 
Heel forfærdet ved den Larm: 


Slaaer jer Harper, o J Engle! 
Raaber høit, J Chriſti Faar: 
See den gamle Stad den brender, 
Klap med Haand og bles derpaa; 
Nu er Hevnens Time kommen! 
Haab om Naade er forbi! 


196 
Nr. 97. 


Glade, ja glade vi ſkuer mod Himlen, 

Snart vor Forloſer vil komme i Sky; 

Længe vi ſukked, med Skabningens 
Vrimlen, 

Nu vore Hjerter fig hæver paany; 

Thi der kom Budffab til os fra det 
Hoie: 

Snart Edels Herre hos Eder vil boe; 

Vender mod Zion herefter Jert Øie; 

Snart gage J ind til e 
oe. 


Brodre og Soſtre! o lad os da vaage, 

Lad os paa Tidernes Tegn give Agt, 

Ikke forvildes i Babylons Taage, 

Men ſtræebe frem, til vort Maal 
uforſagt. 

Snart Han jo kommer den Herlig— 
heds Konge, 


197 


Lad os ei ſove, men hver ſtaae paa 
Vagt; 

Ale ſom feire fkal da blive kronet, 

Og blive iforte Herligheds Dragt. 


Verden behold kun din Glands og 
din Glæde, 

Tanken om Zion mig ene er ſod, 

Midt i din Glands dine Born dog 
maae grade, 

Midt i din Rigdom af Hunger de doe. 

Sonner af Zion og Dottre tillige! 

Lad os gage Kongen med Lovfang 
imod; 

Nu lad os ſamle til Ham og Hans 


Rige, 
Hver ſom det frelſende Budſkab vil 
troe. 


Nr. 98. 


Den Tid, ſom var lovet, er nu 
kommet ner, 


198 


Da Sonnen, Jehovas, iblandt os 
vi ſeer. 

Mesſias den Store til Jord komme vil 

Og renſer igjen ved en luttrende Ild. 


Chor. 

O da vil vi frydes og gladeligen 
ynge 

Zor Seiren er vunden og Jeſus er 
Konge, 

Paa Jord at regjere med Enevolds⸗ 
magt, 

Befrie den fra Ondt og e ſin 
Pagt. 

Mesſias han kommer! O bør dog 
det Skrig, 


Du adſpredte Isra'l, det gjelder jo 


ig; 
Gage ud fra hvert Folk, ja gage ud, 
mens Du kan; 


199 
Kom hjem til Dit eget forjettede Land. 
da o. ſ. v. 


See nu er Mesſias ei længer et Lam, 
At bløde og dee ſom en Synder 
med Skam; 
Han er Judas Love og kommer med 
Pragt, 
At Zion regjere med Enevoldsmagt. 
O da o. ſ. v. 


Mesſias han kommer til 1 0 
or; 
Baſunen den lyder, berede man bor; 
Thi Babylon falder, ei meer at op⸗ 
ſtaae, 
Og Jorden til Zion opgive hun mag. 
O da o. ſ. v. 


Mesſias han kommer! hver Helgen 
opſtaaer; 


200 
Fra Graven de glade imod Hannem 


gaaer ; 

Hver Sjel gjenforenet da frem tom 
mer der; 

Obhut til Anſigt hverandre de feer. 

O da o. ſ. v. 

Mesſias han kommer! Var vaagen 
og bed! 

Og gage ham imede med Lamper 
bered; 


Thi atter al Jorden velſigne ban vil, 
At Sygdom og Syad ſtal ei meer 


vere til. 
O da o. ſ. v. 


Nr. 99 
Mel. J Herlighed velſignet var. 
Daniel 7de og 12te Cap. 
Michael den ſtore Fyrſte, ſnart 
Med Haren gjør fig rede 


201 


J Ildens Kraft og Lynets Fart 
Og udi Himlens Lys ſaa klart 
For ſine Born at trede. 


Han ſtride vil for ſine Smaa 
Udi de trange Dage, 

Og da de evig Frelſe fager, 
Som udi Bogen ſkrevet Fader, 
Og gaaer af deres Grave. 


Og da den hvidekokket Mand, 
Den gamle ud af Dage. 

Et Rige ſtort og mægtigt kan 
Uni Sabbathens Hvileſtand 
Med Wrens Krone tage. 


Vi da var Kader fkue ffal, 
Og glad han os velſigner, 
om Han i Adam⸗ondis-dal 
Laa Faderhaand paa Sonnetal 
Og Slagters Gang bevidned', 


202 


Og Overkongen Jeſum Chriſt, 
Vor forſte Faders Fader, 

Som dog i Kjod hans Son er viſt, 
Og borttog Slangens Braad og Liſt, 
Han Keiſerkronen tager. 


Og Fredens Seepter føres faa 
IJ Tuſindaar paa Jorden, 

Og da beredte hjem vi gage 
Og ſtal for Jeſu Fader ſtaae, 
Og Alt er herligt vorden. 


Og meer end udi Adams Dal 
Skal da Guds Loyſang lyde, 
Og evig Harpen klinge ſkal 
Og vi i viſe Vesners Tal 
Halleluja! udbryde. 


Nr. 100. 
Mel. Oploft dit Hoved Jeſu Brud: 


Forunderlig for Verden er 
De Sidſte Dages Hellige; 


203 


Det Folk: — „Mormoner“ — Hvo 
kan ret 
Dem fatte, kjende? Siig mig det. 
En magiſt Kraft ledſager dem 
J Verden og i deres Hjem; 
En Hemlighed, et Slor ſaa tet, 
Som ei man gjennemſtuer let, 
Er ſvobt om Dette frie Folk; 
Med al vor Magt vi dog ei nok 
Üdgrunder Utah's Bjergehær|; 
Nei! den en Gaade er. 


See Veſtens torre Orkenland, 
Der liig en Roſe blomſtre kan 
Ved de Mormoners ſterke Arm, 
Til mange Fjenders Gru og Harm; 
Ei Peſt, ei Krig Forfolgelſe 

Kan rokke deres Enighed, 

Nei, Tyranni og Dod og Blod 

Ei kuer deres Hjerters Mod; 

Thi lüg en Bever⸗Coloni 

De alle arbeide med Flid; 


204 


Og naar Profeten ſiger: Gager! 
Ei Een tilbageſtaaer. 


Paa ædel orientalſt Viis 

De fryde ſig i Lov og Priis, 

J Bon og Sang de dandſe frit, 
Er Jordelivets Sorger qvit. 

Ei Klagemaal og Strid og Nid 
Indbyrdes blandt dem ytirer fig; 
Thi Fredens Engel ſynes alt 
Den der fin Bolig bar udvalgt; 
Og Velſtands Kilner vinde der, 
Og hvad de fine det oa ſteer, 
Dem utilaſeng' g Berges Vold 
Naturen gav ſom 8 fjold. 


Saadant i Veſtens Blade ſtager, 
Og Verden viſt at bryde fager 
Dens Hjerne om den fatte ſtal 
Den Drivefjer i Saltſo-Dal, 
Om ei af Alt den drager ud, 


205 


At Himlens Gud er vores Gud, 
Og vores Tro er Jeſu Tro, 

Der giver Lys og Kraft og Mod, 
Og, at en Himmelild ſaa varm 
Der brænder udi Broder-Barm, 
Og, at et Hjerte og et Sind 

Sig rører i hver Mand. 


Mon Dronning Babylon med alt 
Sit fer Gang hundred' Dottre-Tal, 
Om ſex Gang ti og ſex dertil 
Man lægger: jeg dog ſporge vil, 
Om de i Ork'ner vilde gane, 

Med ingen Hjelp at ſtole pag, 
Undtagen gamle Israels Gud, 
For at bevare tro hans Bud? 
Forſage Alt og lægge ned, 

Som hører til Lykſalighed, 

For Evig⸗Livs Principer? Nei! 
De magtede det ei. 


206 


Du hoiere Motiver feer 

Det Folk at lede, og ſom gjør 
Dem troe mod Gud og Kirken ſin, 
Og troe i Liv og Dødens Trin, 
Og det er Gud Jehovas Aand, 
En evig Pagt, et Broderbaand, 
Et Frihedsſegl paa Hjerterne, 
Et Haab om evig Salighed. 

O! vilde Mange det forſtage 
Og ud af Babels Rige gage, 
Som om et Lidet falder ned 
Fortabt til Morkheds Sted. 


Ja! kommer Alle, En og Hver, 
Som haver Saligheds Begjer: 
See! her er Rigdom, Wre, Magt 
Og Frelſe i den nye Pagt, 

Der nu til Verdens Frelſe ſtaaer; 
Men ikkun gavner Jeſu Faar! 

O! hør den gode Hyrdes Roſt, 
Som for dig Blodet har udoſt. 


207 


O! vender om i Faders Arm 

Og agt et Verdens falffe Larm, 
Saa ſkal Du vinde Kronen ſtjon, 
Udvalgtes Maal og Lon. 


Nr. 101. 


Mel. Der er et Land, ete. 
Dengang vor Herre Jeſu ſtod paa 
Jorden 
Og talte Livets dyrebare Bud, 
Da gik til Ham hang valgte Præ- 
ſteorden, 
Som fulgte Lammet trolig ind og ud. 
Pag Bjerget da iblandt de kjereVenner 
Han ſagde: Himlens Gud tilhøre 
Den, 
Som fattig er i Aanden, og ſom 
kjender 
Sin Svaghed for fin Gud og ftræs 
ber frem. 


208 


Og den, hvis Hjerteførg er Her— 
rens Mre 

Og torſter efter Sandheds klare Veld, 

Og grunder paa Guds Lov og rene 
Lære, 

Skal finde Livets Spiſe for fin Sjel; 

Thi Himlens ſkjulte Manna ham ſkal 
gives, 

Ja Olie og Viin, og Melken ſod, 

Og ſom et Barn ved Bryſtet ſkal 
han trives, 

Thi jeg er Verdens Lys og Liv og 
Brod. 


Og den, ſom er ſagtmodig i. fit 
Hjerte, 
Skal arve Jorden i al Evighed. 
Og hvo, ſom lindrer Brodres Sorg 
| og Smerte, 
Sfal. hvile født i Fred og Salighed. 


209 


Og den, ſom er barmhjertig ” mod 
ſin Fjende 

Og dommer mildt, fal dommes 
naadelig; 

Thi de Barmhjertige min Fader 
kjender 

Og 1 beſtaae i Dom for Ham og 
Mig. 


Og rene, kydſke Hjerter Mig ſkal flue 

Og Faderen, og af hans Fylde fage. 

J Reenheds Bryſt, der blusſer Sand— 
heds Lue, 

Og Viisdoms Brønd, og mandig 
Styrke boer. 

Og naar da Verden Dig en Daare 
nævner, 

Og trænger Dig, og dritke vil dit 
Blod 

For Sandheds Skyld, da viid at 
jeg vil hævne; 

Men give Dig din Løn og Arvelod. 


14 


210 


Derfor, o Fader! lad mit Hjerte være 

En Bolig for din rene fande Aand, 

At jeg maa føge din og Jeſu Wre 

Og knuyttes faſt til Dig ved Pag— 
i tens Baand. 

O! lad dit Zion mægtig, herlig blive 

Og jeg ſom Borger derudi maa boe, 

Med Huſtru, Born, og Alt hvad 
Du mig giver 

J Tuſindaars og Evighedens Ro. 


Nr. 102. 


Mel. Bange Sjel, Du ffal ei ſorge. 
Glade vi os ſammenklynge 

Og i Fryd ſom Born vi ſynge: 
Gud vor kjere Fader er! 

Udi Ham vi ſterke ere 

Naar vi kun vil lydig vere, 
Folge Evangeli Bud, 

Da for os er Himlens Gud, 


214 


Lad kun Verden os foragte 

Og i Hævn os eftertragte, 
Herren frelſe vil og kan. 

Bedre er det kort at lide 

Med Guds Folk end nu at nyde 
Syndens forte, ſkidne Lyſt 

Og den falſte Fred og Troſt. 


Dagen ſnart ſkal Bladet vende 
Og Enhyver ſtal fee og fjende, 
At vor Kirke er Guds Brud; 
Hun alene Frelſe finder, 

Hun alene Kronen vinder, 
Mens de Andre ffal forgage 
Og fuld Lon ſom Skjoger faae. 


Derfor vi faa glad iſtemme 
Herrens Sang og Verket fremme, 
Stride kun for Zions Sag. 
Aanden Du, o Fader! give, 

At vi udi Dig mag blive 


212 


Og paa Tufindaarets Dag, 
Da, o Jeſu! os modtag! 


Nr. 103. 


Mel. Enhver ſom troer og bliver døbt. 
Lad Broderkjerligheden ſterk 

J Hjertet ſtedſe brænde, 

Thi Kjerlighed er Lyſets Merk' 
Og Brodrenes Serljende; 

Det er en Himmelild faa varm, 
Guds Aand antender udi Barm 
Og blusſer uden Ende. 


Hvo, ſom da ſiger: elſker Gud, 
Som han dog her ei ſtuer, 

Og troer, at holde Herrens Bud, 
Og elffer ei fin Broder, 

Som for ham ſtager, han lyver vift, 
Han kjender ikke Jeſum Chriſt, 
Og Babel er hans Moder. 


213 


Lad Slangens Lift ei trænge ind 
J Zions tette Rader, 

At med ſin Braad i Sjel og Sind 
Han Pagtens Sonner ſtader; 
Viid: ſover Du, han vaage vil 
Og bruger alt fit tre dſke Spil, 
At han fra Gud Dig Drager. 


Ver Derfor vaagen, Qvinde, Mand, 
At Kraft i Gud Du haver, 

Saa ei fra Zions Hrihedsſtand 
Du ffal til Fange tages; 

O, ſog at faae Guds Küjerlighed; 
Thi udi den er Lys og Fred 

Og Værn mod Satans Pile. 


Nr. 104. 


Mel. Jeg foler uu en Glæde, ete. 
Nu Fryd mit Hjerte finder 
Ved Livets ſande Ord, 
Og ei mit Hjerte binder 


214 


Til nogen Ting paa Jord, 
Som fra min Krone drager; 
Thi fodt ſom Barn jeg er 

Af Aandens Sed og ſmager: 
Gud er min Fader kjer. 


En Steen i Jeſu Rige 
Jeg nu og bleven er, 

Og Lys foruden Lige 

J Aanden ſtraaler ned. 
Nu førft jeg monne kjende 
Mit Wrinde pan Jord, 
Da Gud ſit Bud lod ſende 
Til fattig Folk i Nord. 


Ja, nylig jeg i Morke 

J Babels Rige ſtod, 

Alt udi Aandens Torke 
Med visnet Top og Rod; 
Men nu mit Hjerte qveges 
Af Zions Himmeldug, 


945 


Og Sjelens Vunde læges 
Bed Naademidlers Brug. 


Og derfor jeg iſtemmer: 
Halleluja! o Gud! 

Og vil din Gjerning fremme 
Og gage i Verden ud, 

Og raabe ſaa til Alle: 

O! — Kommer ſluiter Pagt 
Med Gud, ſom for ÜUd rale 
Nu Zion frem har bragt ! — 


Nr. 105. 


Mel. Oploft dit Hoved Jeſu Brud, ete. 
Oplad dit Die, Qvinde, Mand, 
See om Du Kirken ſtue kan, 
Opbygget paa Guds eget Ord, 
Blandt alle Seeter pan vor Jord; 
Men, for Du ei ſkal domme flet, 
Du forſt maa lære Herrens Ret, 
Og vide Kjendetegnet paa 


216 


Det Huus, ſom evigt vil beſtage 
Paa Klippegrunden ſterk og faſt, 
Som Helveds Port ei volder Laſt; 
Men Jeſu komme vil med Fred 
Til det og Salighed. — 


Forſt Herrens Aand og Profeti 
Og Aabenbaring er deri; 

Og Himlens Nogler og Fuldmagt 
Paa Preſtedommet der er lagt, 
Profet, Apoſtle, Wldſte, Præft 
Og Lærer, Diacon de viſt 
Mage bygge op Guds Tempelhbuus, 
Hvis ei det falde ſtal i Gruus; 
Og Tegn og Gaver ſom et Heelt 
Dem folge, ſtjondt af Herren deelt 
Til Sines Bedſte, og til Gan 
Og Ære for Guds Navn, — 


Og ſaadan Kirke, bvor er den? 
Hvor er Profet, Apoſtelen? 
Hvor gaaer den lige ſnevre Sli? 


Nei! Pave, Provſ og Cardinal, 
Hvis Navne altrig findes al 

J Herrens Huus; sg Biſy sg Pre 
Sem tog fig ſein den re viſt, 
De Alle uti Blinde gager, 
Bildleder deres Zaar. 


Men euffer Cn at tjene Gut 

Og lyre Jeſu Cbriſi But, 

Da Sidſte Dages Hellige 
Dig Beien viſe vil til Fred. 

Af dem Guts Kirke reen 6g ffion 
Nu bygges til Gurs egen Sen, 
Og Alt, hvat jeg før nævnet bar, 
Net Himlens Sand her ls eg klar, 
Iblandt dem er, eg ſent tes net 
Til Dem fra Himlens Herligbet; 
Tbi Erangeli nye Pagt 

Til Jerten uu er bragt — 


218 


Og nu den Hvede ſamles hen 

J Laden, ſom da Frelſeren 

Han ſagde ſkeer i Hoſtens Tid, 

Trods Morkets Aanders Logn og 
Strid. 

Og da den Klinte bunden flager 

Ved Præftelift og Ende fager 

Ved Sværd og Ild fra Himmelen, 

Og evig er Fortabelſen 

Fra Herrens Anſigts Gloria; 

Men Zion et Halleluja! 

Skal raabe ud, og Tuſindaar 

Selv Jeſus hos dem boer, — 


Nr. 106. 


Den Gud ſom Andre dyrke 
Ei fryde kan mit Sind 
Han ei ſit Foll kan ſtyrke; 
Thi han er døv og blind 
Men jeg har Cen heroventil, 


219 


En Gud ſom baade kan og vil 
Sin Villie aabenbare. 
Han er en Gud for mig :,: 


Haad Kirke man vil nævne, 

Der ei har en Propbet, 

Den kan flet Ingen gavne, 

Den Gud har ei bereedt. 

Men jeg har Een ſom vil beſtage, 
Propheters Grund vold bygget paa; 
Selv Jeſus Hjorneſtenen. 

En ſaadan Kirk' er min ,: 


Een ſom Apoſtler reſter 

Jeg ei erkjende kan; 

Det er ſom Skibet miſter 

Sin lærde Styremand 

Men jeg har Een ſom er veileedt 
Af de tolv Stjerner ſom blev feet: 
Kronen paa Qvindens Hoved. 

Ja ſaadan Kirt' er min ,: 


220 


Det Haab fom Andre nærer 

Er intet Haab for mig, 

Det Tro og Lys forterer 

Og er ufattelig; 

Men jeg har Eet ſom ei forgaaer, 
Thi ind i Himlen ſelv det nager, 
Og holder ſom et Anker. 

Ja ſaadant Haab er mit:, 


Det falffe Himmerige, 

Som Verden lerer om 

Det har forviſt ſit Lige 

Med Sa beboblen tom; 

Jeg paa et Himmerige troer, 
Som bliver paa den nye Jord, 
Med Sandheds⸗Lys og Kundſtab. 
Et Himmerig for mig :,: 


Nr. 107. 
Mel. Op Zions Brødre, op til Strid. 


Som Staden der paa Bjerget ſtaaer 
Og kan ſig ikke gjemme, 


221 


Saa er det Kolk, ſom Lyſet fager 
Og ſom med Lammet trolig gaager, 
Dem Verden alle kjende. 


Thi Verdens Roes foragter de, 
Dens Vellyſt, Gunſt og Ære, 
Og elſter Sandhed Dyd og Ret; 
Derſor dem Verden falder flet 
Og vil dets Fjende være. 


For Babylon regjerer nu 

Og kalder Lys for Morke, 

Og tager Logn for Sandheds Bud 
Og dyrker Verdens ſorte Gud 

Alt under Vredens Torke. 


Liig Slægten var i Noahs Tid 
Saa er nu Tidens Skare, 

Og lever udi Hevn og Strid, 
Og Leieſvende med ſtor Flid 
Udraabe: „Ingen Fare!“ 


222 


Dog Herren, ſom da kaldte dem, 
Sin Roſt har ſendt til Jorden; 
Og Naadens Budffab bæres frem, 
Ved Aandens Kraft fra Zions Hjem 
Af Pagtens Sonners Orden. 


Saa ſtands, o Sjel! din ſterke Jil 
For Du i Hulen falder. 

See Skjogen med fit Horeſmiil, 
Dig dræbe vil med Lognens Piil 
Og Dig til Doden kalder. — 


Men ſtille ſtaage og hør den Roſt, 
Som nu til Slægten lyder; 
Adlyder Du, da blier Du loſt 
Og finder Lys og Fred og Troſt 
Og ſnart i Zion fryder. — 


Thi Jorden, ſom da renſet blev 
Ved Vand, ved Ilden, bliver, — 
Og gjorer faa med Synd're Stik; 


223 


Og, ſom paa Vand de Frelfte. fif, 
J Bandet Frelſe gives. — 


Trods Babels Praſters falſte Raab, 
Guds Bud fkal evig blive. 
Omvendelſe og Tro og Daab 

Kun føder Kjærlighed vg Haab 
Og Livets Krone giver. 


Nr. 108. 


Bon og Kjærlighed ſom Himmelvagter 
Stil mod Kjodets Sands og Lokkemad. 
Strid og overvind de onde Magter, 
Som har ſtillet Gud og Kiodet ad. 


Aldrig tabte den i Stridens Hede, 
Som fin Gud til Forſvar haver havt; 
Naar i Prøvens Strid du kun kan 
i bede, 
Skal Du finde Naadens Seierskraft, 


224 


Tilſtriv ei dig ſelv, om Seier vindes; 
Gud ſtager de Hofferdige imod. 

Sporg dit Hjerte om det ſtedſe mindes 
Ham paa Korſet med det dyre Blod. 


O, at du ei ſtulde Spydet hvasſe, 
Som har gjennemſtunget 5 65 hans 


Flet ei Tornekronen til hans Isſe, 
Ei ved Synden fljærp hans Bodlers 
Roſt. 


Beed og elſt og beed at han benaader 
Dig med Mod, at ſtride, ſom du bor. 
Beed og elſt ham; han alene raader; 
Giv ham Ære for hvad Godt du gjør. 


See, af Palmer bindes Seierskroner, 
Som os venter efter Stridens Larm. 
Jord og Himmel eengang ſig for— 
ſoner, 
Og vi hvile ved vor Frelſers Barm. 


225 
Nr. 109. 


See Verdens Riger i Bevagelſe, 

Af Krig, Peſt, Jordſkjclv, Hunger⸗ 
nod de lider, 

Og hver Nation er ſtedt i Enge 
ſtelſe, 

Og Havets Bolger over Grendſen 
ſkrider, 

Og Jordens Indre ſpruder Ild og 
Dod, 

Ja Tegn paa Firmamentet og paa 
Jorden 

Stadfeſter hvad af Jeſu Leber lød: 

Der komme maa for Domsbaſunens 
Torden. 


Imedens dette udi Slegten ſteer, 
Et Rige faſt af Himlens Gud op⸗ 
rettes 
Af Jordens Wdle, baade fjern og 
nær; 
15 


226 


Som i den evig? nye Pagt indſettes, 

Thi fra Jehova Ordre nu gif ud 
At ſamle Israel af de Nationer ; 

Og Herrens Preſter gaaer med 
Pagtens Bud, 

Ja, Joſefs Horn og Zions Klangs 
Baſuner. 


Men Morkets Magter de ſig ſamle alt 

Om mulig Herrens Verk de kunne 
ſtandſe. 

Men ſom de ſtride, kommer Babels 
Fald, 

Og Zions Herolder de — be⸗ 
dſe; 

Thi hvo mod Zion LE op fin 
Haand 

Liig Avner for en Veſtenvind hen⸗ 

farer, 

Men hvo for Zion offrer Kraft og 
ind 


Skal ſynge Hoſianne blandt Guds 
Skarer. 


227 
Nr. 1 10. 


Merker Tidernes Tegn 
Og kom hid og beregn — 
J Nationer paa Jord! 
Efter Mesſic Ord, 

At ved Enden vi ſtaaer; 
Ja, at Dagen er ner, 
Da vor Herre vi ſeer 
Med hans hellige Her. 


Til Sagtmodiges Fryd, 
Snart Baſunernes Lyd 
Kundgjor Hoie⸗Rets⸗Dag 
For den Arverets⸗Sag, 
Om Hvem Landet ſkal hø? 
Om Beſpottere ſaa, 

Eller Hellige fane 

Den Planet at beboe. 


228 


Chor. 


,: O, faa hører dog Proclamationen, 
Der udſendtes fra Gud⸗Jehova⸗ 
Tronen! 
Kommer, boier Jer i Stovet for den 
Hoieſte ned! 
Slutter Pagt for at bekomme 
Guds Naade og fane Fred :,: 


Ja, den Sandheds Herold, 
Joſef, Skjalden, faa bold 
Liig den Noah fremſtod; 
Gud Ham pradike lod 

Om den Himmelſke Flod, 
Som fkal luttre vor Jord 
Til det tuſinde Aar, 

Der Guds Born foreſtaaer. 


Og med Preſtedoms Magt 
Det blev Ham overbragt, 
At berede en Brud, 

Reen og verdig til Gud, 


229 


Ved det Himmelffe Bud; 

Han paa Ephraims Vagt 

Raabte troe og gav Agt, 

Og ſom Offer er lagt. 
Chor. 

Og Guds Rige nu flager, 

Og t Pagten indgager 

Nu de Ædle paa Ford, 

Som Guds Sendebud troer 

Og Beſeglingen fager 

Paa de evige Liv', 

Trods al Morkhedens Strid, 

Ja, al Babylons Nid. 


Og t Tuſinde Tal 

Nu til Ephraims Dal 
De glad rette fit Fjed; 
Der de hvile i Fred 

Og de bliver beredt 

Udi Jacobs Guds Huus, 


230 


Fjernt fra Babylons Suus 
Og fra Falſthedens Ruus. 
Chor. 
Medens Krig og Oprør 
Staager for Kongernes Dør; 
Medens Peſt og Jordſtjelv, 
Tegn paa Himmelen ſelv 
Tyder ud Dagen vel, 
Bliver Zion ſaa ſterk 
For det Sidſte-Dags-Verk 
Ei nedſtyrtes ffal — merk! 


Kommer Alle og ſeer, 

At de Knopper paa Træer 
Springer ud meer og meer, 
At den Sommer er ner 
Og bvad talet er ffeer, 
Babels Riger forgaaer; 
Zions Rige beſtaaer; 
Jeſus Kronen der fager. 


234 
Nr. 111. 


Mel. Naar Herrens Eiendomsfolk ofv. 
Din Aand med min Aand Vidne 

ber, 
At jeg Dit Barn, o Fader! er, 
At jeg er Arving til Dit Rige, 
Til Herlighed ſom ei har Lige, 
Hvor Jeſus er. 


O hellig Glede, ſalig Fryd, 

Naar Du har Alleting gjort ny, 
Der ingen Ufredsmand kan komme 
Thi Landet er kun for de Fromme, 
Som over Dyd. 


Der ffal ei Torn og Tidſel gro 
Og ingen giftig Slange boe; 

Der Løven gageri Gres med Lammet 
Og' Frelſens Bud har Alt annammet 
Hvad der ffal boe. 


232 


Der ſkal for os ei være Dod, 

Ei Sygdom, Sorger eller Nod, 
Men vi med Chriſto ffal regjere; 
Af ham, i ham vi alle ere 

Til Livet fod. 


Og naar han ved ſin Guddoms Magt 
Sig alleting har underlagt, 

Han Faderen det overgiver, 

Og Eet med ham i Gud vi bliver, 
J Lys og Pragt. 


Derfor vi ſtemme i med Sang, 
At det maa give yndig Klang 
For hver ſom Hjerte har og Ore, 
Om Verket Herren vil udføre 
For ſidſte Gang. 


Nr. 112. 


Er Gud for os, hvad kan imod os 
vere, 


233 
O, Brodre! Soſtre! lad os vandre 


fro 
Og føve Striden til vor Frelſers re, 
Til vi hos Ham i Herlighed ffal boe. 
Vi ſtride, ja vi ſtride for el Rige, 
Hvortil vor Frelſer gav os Arveret, 
Forgje ves Fjenderne vil det bekrige, 
De fager det ei — thi Jeſus vandt 
os det. 


Vi ei med kjodelige Vaaben fegte, 

Men bruge Aandens Sværd og 
Troens Stjold, 

Os ſelv og Verden med dens Lyft 
fornegte, 

Kun at vi har vor Arv i god Behold. 

Vi ſtride for vor Frihed, og Guds 
Were — 

Og for at komme til vort Fædreland ; 

Vi vil ei længer Syndens Trelle være 

Og ei med Verden bygge 05 paa 
Sand. 


234 


Nei, vi vort Huus har bygget paa 
| en Klippe, 

Hvor det mod Storm og Vandlob 
kan beſtaae; 

Men Klippen Jeſus er, ſom vi et flippe, 

Han er vort Haab, i Ham vi Alt 
formaae. 

Og naar vi komme ind til Zions 
Hvile, 

Hvor Herren ſelv vor Konge være vil, 

Der ſalig Fryd og Glæde os tilfmiler 

Og vi ffal evig høre Chriſtum til. 


Nr. 113. 


Jeg føler nu en Glæde, 
Som jeg blandt Engle ſad; 
Om Modgang var tilſtede, 
Jeg vil dog vere glad; 
Thi Faderen ei glemmer 
Hans Born ſom ſog er ham: 


235 


Jeg det hos mig fornemmer, 
Den Aand jeg har af Ham. 


Naar jeg ham tro vil vere, 
Jeg ei fortabes ſkal; 

Thi da mit Navn til Vre 
Stager blandt ÜUdvalgtes Tal; 
Jeg derfor vil iſtemme 

Min Frelſer Priis og Lov, 

At han mig lod indlemme 

J Zions Fred og Ro. 


J Aanden jeg betragter 

Den ſtore Frydefeſt, 

Da Zions Brudgom agter 
Mig værdig Bryllups⸗Gjaſſt; 
Vi med ham da fkal throne 
Paa Jord et Tuſind Aar, 
Og ſiden Livets Krone 

Vi i hans Rige fager. 


236 
Nr. 114. 


Kom lad es nu Venner i Kjerligheds 
Aand 

Forſamles, og knytte det kraftige 
Baand — 

Som ilke vil briſte — om Støvet 
i Kiſte 

Maa lægges; men Manden til Fris 
hedens Egn 

Sig ſvinger og ſynger om Köjerlig—⸗ 
heds Tegn. 


Men J, ſom nu Haanden paa Ploven 
har lagt, 
O, vender ei Eder tilbage forſagt; 
Vil Kronen J vinde — bas ſtadig 
i Minde, 
At vaage og bede ved Dag og ved Nat, 
Taalmodig at vandre blandt Torne 
og Krat. 


237 


Vil Tornene rive dig blodig og blaa, 

Da tenk paa din Frelſer ſom blodig 
mon flage, 

Til Spot i ſtor Pine — for Syns 
derne dine 

Med Kronen af Torne taalmodig 
han gaaer, 

Hvo det ret beſkuer, den Legedom 
fager. 


Saa lad os da favne vor blodige Ven, 

Der elſtte os forſt, lad os elſke igjen, 

O! giv Ham Dit Hjerte, Han kjobte 
med Smerte; 

Thi Han vil det renſe fra Syndens 
Forgift, 

Hvorved det er blevet fordærvet og 
ſtift. 


Ja, vandrer med Glade frimodigen 
frem, 


238 


Er Veien end møifom, den fører 
dog hjem, 

Til Zions den blide Guds Stad, 
hvor de hvide 

Beprydede Skarer med Palmer 
fremgaae; 

Din Sjæl lad beredes en Plads der 
at faae. 


Nr. 115. 


Lad os Reiſen fortſette, 
Herrens Gjerning udrette. 
Gjennem hele vor Livstid :,: 
Og ei ſtille ſtaae meer, 

For vor Herre vi ſeer. 


Men hans Villie udfore 
Vi med Glæde vil gjøre; 
Og Talenterne bruge :,: 
Om end Veien er trang 
Det er Kjerligheds Gang. 


239 


Thi ſom Skyer forfvinde 
Dette Liv vil bortrinde; 
Og vi Farlig vil ſkue :,: 
Det Millennium Aar; 
Da til Hvilen vi gaaer. 


Gid til Hver han maa ſige, 
Naar han modta'er ſit Rige, 
Vel du trofaſte Tjener ,: 
Træd nu ind til min Fryd 
Og min Herlighed nyd. 


Ne. 116. 


Nermer kun Eder, Spot, Jammer 
og Nod, 

Kommer tillige mod os at krige; 

Her er Guds Tempel og Himmerigs 


ige 

Mægtig at tage mod blodige Stod. 

Nermer kun Eder, Spot, Jammer 
og Nod. 


240 


Elſkende Sjæle er alting en Lyft: 

Giftigſte Bue, hedeſte Lue 

Kan dem fra Striden ei ſkrekke og 
true, 

Chriſtum de bere i Hjerte og Bryſt. 

Elſtende Sjæle er alting en Lyſt. 


Haabet os leder i ſikreſte Spor 
Midt i vor Moie, har vi et Øie 
Altid pan Kronen ſom ſtaaer i det 
Høle; 
Skal vi end lide, da veed vi hvorfor. 
Haabet os leder i ſikkreſte Spor. 


Ja! det kan gjøre os Sjælen faa fund, 
Trudſel og Vrede er kun en Hede, 
Hvori vi Verden af Sindet udſpede, 
At det kan lægges i inderſte Grund. 
Ja! det kan gjore os Sjelen ſaa ſund. 


Det maa Du grundig forlade dig paa, 
Naar Du fkal finde Taarerne rinde, 


241 


Strid og Anfægtninger ude og inde, 
Det er juſt Veien til Kronen at nage, 
Det maa Du grundig forlade dig paa. 


Tro kun din Jeſum, ſaa bliver Du 


ſteerk; 
Bittreſte Sager, Skjendſel og Plager, 
Endelig liflig ſom Sukkeret ſmager, 
Det er vor Herres hans berligſte 


Verk. 
Tro kun din Jeſum, ſaa bliver Du 
ſterk. 


Alt for utidig Betenkning er ſlem, 
Guds Raad ak kjende derhen fig vende, 
Skjondt man umulig ſeer Anfang og 
Ende, 
Det maae naar Andre forvirres, gage 
frem, 
Alt for utidig Vetenkning er ſlem. 


16 


242 


Priſer den ſtore alviſeſte Gud; 
Naar Han fordrager, at man os 
plager, 
Da vil Han drive de vigtigſte Sager. 
Alting ffal falde faa onſteligt ud! 
Priſer den ſtore alviſeſte Gud. 


Nr. 117. 


Saa ſikkler en Grundvold for Eder, 
ſom troer 

Er lagt for Din Tro i Din Guds 
eget Ord; 

Hvad meer kan han ſige end det 
han har ſagt? 

Til dem, ſom med Jeſus i Daaben 
gjør Vagt. 


J alleſlags Kaar, — enten 90 . 
ar 
J Fattigdoms Dal eller Rigdom⸗ 
mens Marſt, 


243 


Om hjem? eller ude, paa Land eller 
Søe, 

Han gi'er Dig at leve, og aldrig 
at doe: 


„Frygt ei! Jeg er med Dig; ver 
kun ved godt Mod; 

For Jeg er Din Gud og vil end 
være god; 

Ja, ſtyrke Dig, hjælpe Dig, give 
Dig Aand, 

9 Dig ved min almægtige 

Haand. 


„Om igjennem Snapes: mio ang 
Min Naade tilſtrekkelig 1 25 Du big 
faa 
Du flal ikke ffadeg af v. 
Id; 


At gjøre Dig reen, det er alt hvad 
jeg vil, 


244 
„Den Sjæl, ſom til Jeſus fin Lid 


haver ſat, 

Jeg vil ei forlade i Morkhedens 
Nat: 

Den Sjæl, om al Helved imod den 
mon ſtaae, 


Formedelſt min Maade ffal Salig⸗ 
hed nage.“ 


Nr. 118. 


O Brodre, Soſtre lad os ſaa 
Kun folge Korſets Fane 

At aldrig Nogen ſtille ſtager, 
Og ikke Een tilbage gaaer 
Fra Hellighedens Bane. 


Og Jeſus ſelv os fore vil, 
Han er den gode Hyrde. 

Vi intet Ondt ſtal komme til, 
Naar vi hans Roſt kun hore vil 
Os Ulven ei ſkal myrde, 


245 


Høilovet være Jeſu Navn, 
Som vakte os af Døde. 

Han ſelv vil tage os i Favn 
Og bare ind i Zions Havn 
Til Livets Morgenrode. 


O Zion for Dig i Din Pragt, 
Din Brudgom at modtage. 

Han kommer ſnart, ſom han har ſagt, 
Klæd Dig li Helligbedens Dragt, 
At Du kan ham behage. 


Han kommer ſelv i Zions Land, 
Naar Djævelen er bundet. 

Og bvad der er paa Jord og Vand 
Bil blive løft af Syndeſtand; 
Thi han har Scier vundet. 


Et tuſind Aar vi da ſkal boe 

Med Frelſeren i Glæde; 

Da ſtal vi ſee hvad nu vi troe: 
Endt er vor Strid, ſod er vor Ro; 
Thi Jeſus er tilſtede. 


246 


Nr. 119. 


Op Zions Brødre op til Strid, 
Os Aanden Kraften giver, 

At ſtride mod en farlig Tid; 
Thi Satan bruger al ſin Flid, 
For os at overvinde. 


See Morkets Magt anſtrenger fig, 
For Herrens Lys at ſlukke. 

Kom hver ſom elſter Himlens Gud 
Og lyder Jeſu Chriſti Bud, 

Vi Satans Magt ſtal ſpekke. 


Vi frygte ei for Morkets Her; 
Thi Herren fer os ſtrider. 

Frimodig kom kun En og Hver, 
Og folg kun trolig Zions Her; 
Snart Fjendens Magt fkal vige. 


Tag Troens Skiold hver Zions Ven, 
Bind Sværdet ved Din Side; 


247 


Og gjør Dig rede, Lyſet tænd, 
Hengiv Dig til Din Gud at tjen”, 
Da ffal Du Seier vinde. 


Er Kraften ſvag, og Striden flor, 
Hvormed Du Krig ffal fore, 
Gud lovet har udi ſit Ord, 

Han altid være vil paa Jord 
Med dem ſom troer og dobes. 


For dette Evangelium 

Vi ſtride vil med Styrke, 

Det trænger ind i hvert et Rum, 
Og Lovens ſtore Hovedſum, 

J Kjerlighed opfyldes. 


O, Sodſtende bliv ikke træt! 

Ver tro i Kampens Hede: 

Thi den ſom ſpiger her fin Pagt, 
Har Gud ved Aandens Roſt udſagt: 
Skal ulykſalig blive, 


248 


Og derfor Sodſkende ſtaaer faſt, 
Ver tro i Herrens Krige; 

Ved Jeſu Lærdom hold Jer faſt, 
Og lad ei Kjodet holde Raft, 
For J er frigjort bleven. 


Nr. 120. 


O, ſtemmer op i Fryd! 

Ja, Brodre! udi Fryd 

Med Gladetonens Lyd, 

Ja! med Seierſangens Lyd; 
Saa Aanden haver ſig 
Hoit over Jorderig, 

Og Hjertets Harpe Finger til 
Guds Priis fan inderlig. 
O! jubler til Hans re, 
Som højt i Himlen boer, 
Hvem alle Englebære 
Lovſynge udi Chor; 

Hvis Rige kom paa Jord, 
Med Fred og Frelſe ſtor, 
For hver, ſom vil indgaae. 


249 


Ei Verden elffer os; 

Men Gud, Du elſter os, 

Og Du er al vor Roes, 

Ja, og vore Fjenders Trods; 
Du er vor faſte Borg, 

Og Du antog vor Sorg, 

Og gjennem Trengſels Dage Du 
Lod komme Friheds Vaar. 
Hvi kunde Zion trives, 

Naar Du ei var dens Ven, 
Da Jord og Helved' kives, 
Alt fra Begyndelſen, 

Mod den, det Senepskorn, 
Nedlagt blandt vilden Torn, 
Deg ſee — et Himmeltra! 


Og Himmelſangerne, 
Lyſets Beboere, 

De til det dale ned, 

Ja! og hilſe det med Fred; 
Thi Babel med Ufred 


250 


Guds Folk at hævne veed; 
For dens Anfører, Dragen, 
Siger: De et hør? os til. 
Og det vi ſelv bekjende: 
Vi ei er Verdens Born, 
Og den er vor Dodsfjende, 
Skjondt vi den Intet gjor; 
Men kommer kun med Fred 
Og ſiger: Dig bered; 

Thi Herrens Dag er ner. 


Og var vi ei af Gud, 
Men kom med falſte Bud, 
Da vilde Verden ei 

Saa os hade, Nei! o Nei! 
For da den os antog, 

Os gyldne Ord'ner flog, 
Og ei mig kaldte Daare; 
Thi den raabte: Han er klog! 
Dog Jeſu Kors, vor Orden, 
Den paa os lægge vil; 


251 


Det er et Merke vorden 
Og horer Alle til, 

Som gaae fra Morket ud 
Og lyder Sandheds Bud 
Og elſter Himlens Gud. 


Skjondt Dyden er vort Maal, 
Et nedrigt Logne⸗Skraal 

Dog hores om Guds Folk; 
Ja! den Skjoges Morderdolk 
Vort Hjerte ſtinge vil 

Og bruge Tredſkheds Spil 
Fordi vi ſige: Babel 

Snart ffal brændes op ved Ild! 
Dog ei vi vil forſage, 

Men ſtride troe vor Tid; 

Thi ſnart faa lyſe Dage 

Skal krone vores Flid, 

Og Derfor vil vi gane, 

At vi kan Maalet nage, 

Til Kamp og Seir fremad. 


252 


Da fnart i Zions Land 
Saa frit vi aande kan 

Og der vi gledes ſkal 
Iblandt Jeſu Kirkes Tal; 
Een Gud, een Tro, een Daab, 
Een Aand, eet lige Haab 
Skal Broderkrandſen binde, 
Saa at Zion Velde nager; 
Og Tuſindaarets Konge 

Vi mode fkal i Sky, 

Og Friheds Harpen runger 
J Salems ffjønne By, 

Og, da er Fjendens Magt 
J Hulens Morke lagt. 
Amen! Halleluja! 


Nr. 121. 


Brodre udi Zions Rang 
Vi med Jubelſang, lig 3 


lang 
Iſtemme vil for vor Gud udi Fryd 


253 


Sa hver en Tone en Gledes Lyd; 
Thi fee, vor Spee, vor Trengſel 
og den korte Vee 
Skal ſvinde bort, ſom Solen ſmel⸗ 
ter Snee. 
Ja, Livets Dag den kommer ſnart, 
Da Frihedsſolen lyſer klart 
Og herliggjor den hele Jord, 
Hvor Gud i Zion boer. — 


Derfor Ingen ſtille ſtage 

Men kuns fremad gage, for vor 
Arv at nage; 

Himlen ſelo vil ſmile derpaa 

Og vor Fjende med Plagerne flag; 

Thi 41. vi gager i Orken ſom for⸗ 
ladte Faar. — 

Nei! — Jeſus, Hyrden, ved Guds 

Hoire ſtaager. 
Fra Ham til Ham vor Frelſe nager; 
Ved Ham begyndte Zions Vaar; 


254 


Fra Ham Guds Folk Profeter fager, 
Og Englebud udgager. 


Konger og Herrer og Pra ſtemend 
Og J Tralle, Alle nu Eder om⸗ 
vend; 
Frygter Jehova med Himmelens 
Her; 
Thi hans Time at dømme er ner. 
O vee! Dig Babylon — al Vers 
dens Lyſt og Pragt, 
Som fængsler Sjelene ved Satans 
Magt, 
Som Dronning høit Du ſidder nu; 
Men Gud han kommer Synd ihu. 
Apoſtlene Du ſtene lod 
Og drak Profeters Blod. — 


Doden og Sorrig og Hunger og 
Sværd 

Skal komme med Himlens og Jor⸗ 
derigs Her. 


255 


Konger og Kjøbmænd og mangen 
Sømand 

J det Fjerne ffal ffue Din Brand. 

Med Klageſkrig al Jorderige hyle 


ſtal, 
Og raabe: Vee! for Babels ſtore 
Fald; 
Mens Frydeſang i Himlens Sal 
Og Zions Born i Tuſindtal, 
De jubler høit med Engles Chor: 
O Gud! — Din Magt er ſtor. — 


Derfor Alle J, ſom vil bo 

Med vor Frelſer i Tuſindaars Hvile 
og Ro, 

Vender nu Hjertet mod Himmelens 
Gud 

Og annammer hans Tjeneres Bud; 

Og lad Jer dobe; Syndens Magt 
i Jeſu Pagt 

Bli'er loſt, og J til Gud igjen er 
bragt ; 


256 


Og bliv faa ved den ſamme Gud, 
OB løb til Verdens Ender ud 
Og raaber: Brødre! — kom med 
| mig 
Til Glædens Himmerig. — 


Men vil Du ei omvende Dig, 

Da Din Ende vorder jammerlig; 

Thi Oagen ſtal vorde ſom Ovnen 

ſaa heed 

Og Du brændes i Aſke ſom Veed. 

Men J, ſom frygte Herren og hans 
Sendebud 

Og drager fra Afguders Tempel ud, 

En Sol for Eder ffal opgaae 

Og ved den Legedom J faae, 

Og hvile født i Hjemmets Favn 

J Zions Fryehavn. — 


Nu Zion vorder herlig og ſtor 
Og opbygges paa 2 forjet⸗ 
tede Jord; 


257 
See — Hedningeſkarer 5 ile til 


ig — 
Alle de der vil omvende ſig; 
Thi Livets Vand, ſom renſe kan 
hver Syndemand, 
Det rinder udi Zions ſtjonne Land, 
Og ſom Magneten drager Alt, 
Der til Guds Hvile er udvalgt. 
Saa kommer Store, kommer Smaa 
Og Plads i Zion faae. 


Evigheds Fader, vor Konge og Sol 
Vi vil offre til evig Tid Tak for 
Din Stol, 
At Du nu bygger for evig at ſtaae 
Dig et Rige, ſom Salighed nager. 
Priis være Gud i Jeſu Navn evin⸗ 


delig 
At Du opreiſte Joſef paa vor Jord. 
Trofaſte Hyrder nu der flager 
J Jsorael med Livets Ord, 


17 


258 
Og Ephraim han. vandrer glad 
Fremad mod Livets Stad. — 


hj 


Nr. 122. 


Lovpriſer vor Frelſer, med Jubel 
og Sang; 

Han viſte os Veien, og ſtyrer vor 
Gang, 

At vi kunne frelſes i hans Paradiis, 

Og der ham lopſynge pag Eu ene 
is. 


Men Venner! betenker — Han ei 
med ſit Blod 

Borttager vor Synd, uden at vi 
gjør Bod. 

Og ſtrider mod Uret, med hele vor 
Magt, 

Og derpaa med Herren i Daaben 
gior Pagt. 


259 
O! Venner, ſee disſe er ice 
d 


i ud, 
Og, hvis J ham lyder, da fores J ud 
Fra Babylons Virvar, ſom nu ſtager 
for Fald; 
O! bruger da Tiden, hor Frelſerens 
Kald. 


O! ſalige Glede, at tenke derpaa, 

At ſnart vi ſtal ffue, hvad nu vi 
kun troe, 

Naar Frelſeren kommer, Guds een⸗ 
baarne Son, 

Og fjænfer os Kronen, den hoieſte 


Lon. 

Derfor, fjære Brodre! lad os ſtage 
beredt, 

Og med Bryllupskledningen være 
bekledt, 


Vi da ſtal med Englene, ſynge i 
Chor: 


260 


„Hoſanne! vor Gud han paa Jor⸗ 
den nu boer!“ 


Nr. 123. 


Mel. Lover den Herre, ꝛc. 


Lover den Herre, Den Zionſke Konge 
med Ære; 
Den Gud, ſom Israels trofaſte Fa⸗ 
der vil vere; 
Bringer ham Priis; 
Jubler paa Bornencs Viis, 
Skjondt vi nu Korſet mage bære. 


Lyder vor Fader med Lydigheds re⸗ 
neſte Villje; 
Alt. hvad ſom fjerner os fra Ham, 
vi fra os ffal ſtille; 
Holder hans Bud, 
Da forſt vi erer vor Gud 
Og ſtaaer ſom Sandhedens Pille. 


261 


Kjærefte Fader! Dit Zion vil føge 
Din Ære; 
Huſtru og Børn, og vort Gods Dig 
opoffret ffal være. 
Giv os Din Aand; 
Leed os ved trofafte Haand, 
Som Dine Svage, faa kjere. 


Halleluja! raabe Brødre og Soſtre 
tilſammen. 
Fader og Sonnen og Aanden de 
ſvare os Amen! 
Herligheds Sol! 
Styrken og Kraften! — vor Goel 
Hoſanne! lovet ver! Amen! 


Nr. 124. 
Mel. Ved Vintertid ete. 


Lovſyn ger Herren høit i Chor, 
Du Jeſu Kirkes Broderkjede, 


262 


Der faldet er fra kolde Nord 

Til Tuſindaarets Lys og Glæde, 
Til Zions Brudgoms Brylupsfeſt, 
Til Abrahams og Joſefs Sede 
Ved Nadverbord, ſom ſmykket Gjeſt, 
J Brudedragtens hvide Klade. 


Her Hjertet ved den nye Pagt, 
Saa Intet fengsler det til Jorden, 
Hoit over Morkets Fyrſtes Magt 
Og Uveirs ſorte Sky og Torden; 
Og ſet Din Fod: paa Klippen faſt, 
Du Helvede forgja ves fnyſer; 
Om Himlens Firmamente braſt, 
Guds Ord beſtager og for os lyſer. 


Vor Vei til evig Frelſe gager, 
Naar Aandens Sandhed vi adlyder, 
Og Haabets Morgenſtjerne ſtager 
Som Pant i Hjertet og os fryder; 
Og ſnart Retferdighedens Sol 
Skal Zions Bjergetop forgylde, 


263 


Og loſe klart fra Pol til Vol, 
Og Jordens Kreds med Glæde fylde. 


Derfor vi priſe Dig — o Gud! 

J Tiden og i Evigheder, 

At Du til Norden ſendte Bud, 
Og ſelv os ud ved Haanden leder. 
Halleluja! Halleluja! 

Hoſanne! Lov! og Tak! og Ære! 
Halleluja! Halleluja! 

Vor Gud alene priſet vere! 


Nr. 125. 


Roeſt i Dine Helligdomme 

Du, ſom ſtore Under gjør! 

Iblandt alle Dine Fromme, 

Jeſum vi bekjende tor. 

„: Halleluja! Halleluja! Halleluja! 
Amen.: , 


264 


Lover Gud med Gladestaare, 

Priſer ham med Harpeklang! 

Lad os vores Konge kaare, 

Priſe ham med Jubelſang. 

,: Halleluja! Halleluja! Halleluja! 
Amen! :,: 


Gleder ham med evig Glæde, 

Alle ſom der Aande har! 

Lad kun Taarer Kinden væde 

Snart Guds Herlighed er klar. 

,: Halleluja! Halleluja! Halleluja! 
Amen! :,: 


Nr. 126. 


Forſte Deel. 


Jeg priſe vil min Fader ſtor, 
„ Mens Tid forundes her paa 
Jord :,: 


265 


Dg om Du herfra falder mig, 
Indtil dit evig Himmerig, 

Jeg ſynge ſkal i Engle⸗Chor 

,: Halleluja! vor Gud er flor! :,: 


Vor Fader ſom i Himlen boer 

,: Tak for Dit rene Livſens⸗Ord ,: 
Al Were være Dig, o Gud! 

O maade vi holde Dine Bud! 

Og medens vi her vandre ffal 

,: Velſign Du vores Dages Tal :,. 


Da Morkets Magt omgav vor Sjel 
,: J Naade Du ſage til os ned,: 
En Roſt er hort, giv Agt, bliv ſtill' 
Mit Rige jeg oprette vil. 

Nu Tidens Fylde kommen er, 

,: Jeg Israel vil have fjer :,: 


Ja Engle fra det høre Chor 
5: Med Budſkab kom til faldne 
Lord : 


266 


Vendom! vendom! J Synt're kom! 
For Fredens Evangelium, 

Ved Engle det forkyndet er, 

j: At Dommens Time nu er ner :: 


Igjen Propheter høres kan; 

, Nu proklameres til hvert Land :,: 
Kom ud! o kom! mit Folk kom ud 
Af Babylon! modtag mit Bud! 
Om Babels Dom J vil undgage, 
,: Da lyd Jehova, gaae derfra. :,: 


Igjen vi høre Hyrdens Roſt 

,: Fra Ephraims den elſkte Kyſt :,: 

Kom hjem! kom hjem! mit Folk o kom! 

Beproder Herrens Helligdom! 

See, Zions Konge kommer fnart 

,: J Skyerne med Englefart : 
Anden Dee!. 

Ja kom, o Zions Konge, kom! 


„ Modtag Din Brud, Din Hellig⸗ 
dom! :,: 


267 


Al Jorderig Dig priſe fral 

J Zions ſtore Tempelhal: 

See, Bruden Dig nu venter hjem 
,: Til Zion og Jeruſalem :,: 


O ſalig Glæde! tænk derpaa, 

„: Da Fadrene vi ffue maae :,: 
Anſigt til Anſigt, udod'lig, 

Ja herliggjort' evindelig 

Omfavne os ſom værdig Gjeſt 

,: Til Lammets ſtore Bryllupsfeſt:,: 


O Himm el⸗Gleder, uden Tal, 

,: Da Sangen fnart vi høre ffal :,: 
Hoſianna! Herren, Jeſus kjer, 

Al Kongers. Konge Priis og XY”, 
Du Seiren vandt og vi er frie, 
, Din Villie ſkeer paa Jorderig:,: 


Du vere ſkal vor Konge flor 
tt Regjere tuſind Aar paa Jord :,: 
Utallig Skarer frelſte ſtaae 


268 


Paa Zions Bjerg med Kjortler paa; 
Og Sangen lyder: Jeſus kjer, 
,: Alene Konge-Sceptret ber. :,: 


Da tuſind Aar med Fryd hengager 

,: Ei Ondſtab Plads paa Jorden 
fager, 

J Vre, vi regjere kan 

Med Jeſus vores Frelſermand; 

Og efter det Mellenium 

,: Med Faderen da holde Dom ,: 


Vi priſe Dig, vor Skaber ſtor, 

: Mens Tid forundes her paa 
Jord :,: 

Og, lyder Stemmen, nu er Tid, 

Kom hjem, til Gladens Himmerig! 

Vi tuſind Gange mere da 

,: Skal priſe Dig, Halleluja! :,: 


Nr. 127. 


Kom lad os ſynge, 
Ja ſamle os til Frydeſange 


269 


Sodſkende Klynge 
Iſtemmer Hjertets Klang! 
Udvider Hjerter 

For Guds rene Helligaand, 
At alle Smerter 
Bortſvinde kan. 


Ei vi er kaldte 

Til at huſe Sorg i Bryſtet; 
Men er udvalgte 

Til Salighedens Hoſt, 

Hvad er vor Trængfel 

Naar vi have Fred med Gud? 
Bryd vores Lengſel! 

Frihed Guds Bud! 


Derfor paa Banen 

Gaae med Kjæmpeſtridt fremad, 
Svigter ei Fanen 

Paa Herolds⸗Ledings⸗Tog. 
Fienden ffal vige, ] 
Naar i Troen vi fremgaaer, 


270 


Elſter Guds Rige, 
Samler Guds Faar. 


Herligheds Kroner 

Er trofaſte Sjeles Wre; 

Riger og. Troner — 

Ja Seiers Lonnen er! 

Syng Hoſianna 

For vor Gud og for hans Lam: 
Amen! Ja, Amen! Halleluja! 


Nr. 128. 


Mel. Hoſlanna alle Kongers Konge— 
Hoſianna for den Zions Konge, 
Ja, Gud Jehova og Hans Son 
Skal vor Lopſangs Harpe evig runge 
Ja, Klang med Hjertets Tak og Bon. 
Chor ö 
Thi Kundſtab med den nye Pagt 


271 


Til Jorderige er frembragt; 
Til Gudernes Troner en Vei for 
os er lagt. 


Lover Gud, ſom udi Almagt troner 
Blandt dine Verdners ſtore Tal, 
Om hvis Stoel ſelv Guders Lov— 
ſang toner, 
Du vor Borneſang modtage ſtal. 


Du ſom Morgenſtjernerne jo kjendte, 
Hvor Aanderne i Fryd brod ud, 
Da til Caos Du din Haand hen- 

vendte, 
At danne Dig en Klode ud. 


O hav Tak o Gud, hvis Faderhjerte 

Er Kjerlighedens Kilde ſelv, 

Af hvis Frelſe⸗Plan Du klart os 
lerte, 

At vi udrandt af Livets Elv. 


272 


Priſet være Du ſom Aanden bygged' 

Et Tabernakel her paa Jord, 

Ja, med Kjod og Been vor Aand 
omſtygged, 

At bringe den til Maalet ſtor. 


Lovet være Dig, o kjere Fader! 

Som Kje den bandt med Kjod og Gud 
Ved Din egen Son, ſom offret haver 
Og vandt paa Dod og Helved Brud. 


Oh! al evig. Lovfang Dig. tilhører, 
Som ſendte Bud fra Himlen ned, 
Og nu Israls Huus til Frelſe forer 
Og Tuſindaarets Salighed. 


Lad Din Aand, o Gud! vor Bryſt 

berede 
For Viisdoms ſkattes Ophir Guld 
At vi ind til Faderen kan trede 
Og Livets Maal tildeles fuld. 


273 


Nr. 129. 


Fader Dig vi tilbede! 

Herren lovſynge vi! 

Aanden Hjerterne lede 

Og fere Bonnen og Sangen til Dig. 
Chor. 

Halleluja! 

Offrer til Herren du zionſke Her. 

Riget, Magten og Wren 

Gud Herren Zebaoths er! 


Fra Herligheds Regjoner 

Du os Lyſet gav ned; 

Derfor Lovſangen toner 

Thi ned dit Lys Du gav Naade og 
Fred. 


Sandheds Stjernen den ſtraaler 
Ledende os til Gud 

Medens Helvede ſtraaler 

Folk gager af Babylons e ud. 
| 1 


274 


Jeſu Rige oprettes, 
Murene reiſer fig, 
Himlenes Orden indſettes 
Klippefaſt nu igjen paa Jorderig. 


Derfor ſyng Hoſianna 

Zion — Frelſerens Brud! 
Aandens brændende Flamme 
Hæver din Jublen for Tronen til Gud. 


Chor. 
Halleluja! ete. 


Nr. 130. 


O, evige Fader! o, Kjerligheds Veld! 
O, Ophav til Menneſtets herlige 


Sjel! 
Mit Hjerte ſig fryder, 
Og glad jeg udbryder: 
„Hoſianna,“ Hoſtanna for Gud og 
Hans Lam! 


275 


J Himle! og Jorden ſyng 
Herren en Sang. — 


Thi Alt Du, o Herre! til Glæde 
har ffabt, 
Skjondt Skabningen Himmelens Fryd 
haver tabt; 
Men Haabet, at Tiden 
Snart endes med Striden, 
Og Stkaberen atter paa Wan ſtal 
be, 
Det giver mit Hjerte ſtor kr: og 
oe. 


Med Fryd jeg beſkuer din Gjerning 
fremgaae 

Paa Jorden og Lyſet ſom Banner 
at ſtaae 

For Slægten, og Alle, 

Som Herren paakalde, 

Nu finde kan Veien til Saligheds 

Land, 


276 


Og udgrunde Frelſen for Jord og 
for Mand. 


Og derfor min Sjel den udbryder 
i Chor 
Med Himmelens Engle og Kaldte 
paa Jord: 
Hoſanna! Hoſanna! 
Hoſanna! Hoſanna! 
Halleluja! Fliget cg ren vor Gud 
Og Lammet tilhører i Evighed ud! 


Nr. 131. 


Kom Du Pſalmiſt og flade paa 
Harpens Strenge 

Og bryder ud med Engle hiſt i Chor, 

O, ſynger høit om Frelſen for vor 
Jord; 

Om Bjergets Feſt og Lammets 
Nadverbord; 


277 


Lad Frydens Toner Luften gjennem⸗ 
trænge. 


O, ſyng om Ham, fom udi Almagt 
troner 

Blandt Stjernerne, Guds Verdners 
ſtore Tal. 

Vær — Jord og Hav og Sfov og 
Bjerg og Dal 

Og Flod og Mark og Ork — en Ju⸗ 


belſal, 

Og Echo giv pan Herrens Lopſangs 
Toner. 

O, priſer Gud — J Himle! og al 
Jorden, 


Og taler om Hans ſtore Kjerlighed, 

Som gav os Livets Haab og Sje— 
lens Fred 

Som ſendte Engle til os Faldne ned, 

Og Derved vi hans elfte Born er 
vorden. 


278 
Nr. 132, 


Fader vor i Himlen! Dig anraabe vi, 

Som Din Billie kiende, vil Du ſtaae 
j os bi, 

Naar os Trengſel nærmer, Fjen— 
dens Spyt og Spot, 

Som i Vellyſt ſvermer, vi vil gjøre 
godt. 


Helligt ffal da vorde, gode Gud dit 
Navn, 

For hvad Godt Du gjorde til vort 
ſande Gavn. 

Aldrig lad os glemme Jeſu Chriſti 
Bud; 

Med Hans Navn forfremme; hjelp os 

Naadens Gud. 


Til os kom dit Rige, ſom vi elſke meer 
End al Verdens Smiger, ſkjondt de 
ad os leer. 


279 


Giv os Kraft og Styrke, at st ſtride 
kan 

Imod Verdens Morke her i dette 
Land. 


Fader! ſkee Din Villie her paa denne 
Jord, 

Som den ſteer i Himlen, hvor Din' 
Engle boer! 

Lad dit Lys udſpredes, ſom Du nu 
har tendt, 

Da vil mange gledes, ſom Dig ei 
har kjendt. 


Nr. 133. 


Aand over Aander! kom ned fra det 
Hoie, 
Evig med Fader og Sonnen vor Gud! 
Kom, vore Hjerter tilſammen at foie, 
Kom at berede den himmelſtke Brud: 
Kalde, forſamle og Jeſus forklare, 


280 


Bygge Guds Kirke, oplyſe hans Folk! 

O, lad vort Hjerte Din Almagterfare, 

Sandhedens Vidne og Kjerlighedg 
Tolk! 


Nr. 134. 
Mel. Aand over Aander, ete. 


Evige Fader, vi ydmyg Dig beder 

Om din Velſignelſe og at den Aand, 

Som Dig med Sonnen, vor Frelſer, 
forener, 

Maa os forene ved Evighedsbaand; 

At vi i Dig og i Jeſu man være, 

Saa i dit Lys vi man vandre faa 
troe; 

Stedſe at ſoge — o Fader! din re 
Indtil forklarede hos Dig vi boe. 


Scepter og Krone, og Rige og Trone 
Ene tilhøre Dig — Himmelens Gud! 


281 


Wren og Priſen og Lovfangens Tone 

Giver Dig Zion, den Eenbaarnes 
Brud. 

Nu vil vi Klederne ſneehvide tvætte 
Og os bereder til Anſkriget ly'er: 

Brudgommen kommer! og Aanden 
os hæver 

Op mod vor Konge i Himmelens 
Skyer. 


Nr. 135. 


Tak for al Din Fodſelsglede, 
Tak for bvert Dit Guddomsord, 
Tak for Daab og Tak for Sede 
Ved dit bellig Nadverbord, 

Jak for Din Opſtandelſe, 

Tak for hvad Du lader ſkee; 
Derpaa kan vi ſee og kjende, 
Du er Gud til Verdens Ende. 


282 


Nr. 136. 


Led os frem o Gud, vor Fader! 
For os til Dit Zions Land. 

Vi er' ſvag', men os forlader 
Van Dig, for os ved Din Haand. 
Helligaand! o Helligaand! o 

For os til vor Frelſers Dag. 


Jeſus oplad Zions Sluſer, 
Og udgyd Velſignelſen. 

Lad Din Sky og Ildens Luer 
Snart der vere Hvilens Tegn 
Store Frelſer, ſtore Frelſer 
Lad os ſee den glade Dag. 


Naar da Verdens Riger ſtyrter, 
Giv os Troſt, og giv os Ro; 

Og naar Dommen Du fuldbyrder, 
Lad os trygt i Zion boe; 

Synge Lovſang, Synge Lopſang, 
Samlet i Din Herlighed. 


283 


Nr. 137. 


Vi ſynge vil i Hjertens Fryd 

Om Zions Frelſermand, 

O! hver en Stemme giver Lyd, 
Som Herren ere kan. 

Ja for vort Haab — det Zions Haab 
Vi fik med Vand og Aandens Daab; 
Halleluja! vor Gud er ſtor 

Og ene Aren fager. 


Fornylig vi ſom Slaver ſtod 

J Babels morke Nat; 

Men os vor Frelſer ſende lod 

Sit Lys og nye Pagt; 

Og ved ſin Kraft han drog os ud 
Og kaared til ſin unge Brud; 

Og derfor ſynge vi faa glad, 
Som Born: Halleluja! 


Og lad os Alle ſtrebe frem 
J Broderkjerlighed, 


284 


Og vorde hver et nyttigt Lem 
Paa Jeſu Legeme, 

At Lys og Herlighed og Fred 
I hver en Aare ſtraaler ned, 
Og da vi Alle jubler glad 
Amen! Halleluja! 


Nr. 138. 


Mel. Leed os frem, o Gud Jehova. 


Fader vor paa Himlens Throne 
For Dit Aaſyn ſamles vi. 

Og opſender Glædens Tone 
Og vor Bon og Tak til Dig. 
Hoſianna! Hoſianna! 

Wre vere Dig, o Gud! 


Her i Støvet Broderkjeden 
Beder Dig i Jeſu Navn, 

At vor Sogen, Banken, Leden 
Være maa til evigt Gavn. — 


285 


Vær tilftede, vær tilftede 
Fader! — med Din Helligaand. 


Livets Manna i vort Hjerte 

Giv os udi denne Stund. 

Klar lad brende Lyſets Kjerte 

Ved Dit Evangelium. 

Morkets Aander, Morkets Aander, 
Vige bort ved Jeſu Navn. — 


Aandens Sværd Du Dine give, 
Som ſkal tale udi Dag, 

At det Dine Ord maa blive 
Dig til Wre og Behag. 

Ja! — o Herre! Store Herre! 
Du er Wrens Souverain. 


Evig var og er og bliver 
Fader, Son og Helligaand 
Og ved Dig — o Gud! vi bliver 


286 


Evig udt Pagtens Baand. 
Halleluja! Halleluja! 
Halleluja! A— men! 


* 
Ni 


Mel. Hyoor ſalig er den lille Flok. 


Vi, Fader! os forſamlet har 
J Hjertens Mͤmyghed, 

At ſkue ved det Lys ſaa klar, 
Du fjærlig gav os ned, 

At glæde os ved Livets Ord, 
Du ſendte til det fjerne Nord, 
Og love Dig paa Borneviis; 
Modtag vor Tak og Priis. 


Og nu, o kjere Frelſermand. 
Paa Din Forjattelſe: 

O, kom! at ret vi fole kan 
Din Kjerlighed og Fred; 


287 
Den Aand, ſom Dig med Faderen 
Forener, — Herre giv os den, 


Saa vi i Dig og ham maa boe. 
Og Seierskronen fage. 


Og Dine Tjenere — o Gud! 
Velſigne Du i Dag, 

At de os lerer Dine Bud 

Og Zions ſtore Sag; 

Ja! at med Aandens Ild og Kraft, 
Med Livets Balſom, Ordets Saft 
Bort Hjerte vederqveges kan 

Og tændes udi Brand. 


Og dem, ſom ilke fjende Dig, 

De Veien viſes mage 

Til Naadens Dor; Ja! Livets Sti 
Til Staden, der beſtaaer; 

At de for Dig maa boie ſig, 

Og afſtage fra al Synd og Svig, 
Og blive løft fra Zjendens Magt 
Ved Tro og Daabens Pagt. 


288 


Halleluja! vor Gud er flor 

Og evig, viis og ſterk, 

Og Dig lopſynge vi i Chor 
Og fremme vil Dit Værft; 

Thi Forſtegroden af Din Hoſt 
Du bar i vore Hjerter oſt; 
Dit Brod er evigt Livfensbrod; 
Dit Aag er let og fed. 


Nr. 140. 


Vor Gud vi til Dig raabe, 
O, hor vor Sang og Bon, 
Velſign os med Din Naade, 
At Din Aand leder ffjent 
Dit Folkes Andagtstime, 
Som her forſamler ſig 

For Vidnesbyrd bringe 

Til hver ſom ſoger Dig. 


Oplad for Dem, ſom banke 
O Gud! Din Naades Dor; 


289 


Thi mangen Een har vanket, 
Og aldrig fundet for 

Det Lys, den Fred og Frelſe, 
Som til vort Land er ſendt. 
Men nu maa vi bekjende, 
Dit Folk Du har beſogt. 


Hoilovet ffal Du være 

O ſtore Naadens Gun, 

At Du os vilde lere 

Ved Engles Sendebud. 

O hjelp os nu at ſtride 
Mod Synd og Satans Magt, 
Og led ved Aanden Mange 
Til Daabens hellig Pagt. 


Nr. 141. 


Mel. Deilig er den Himmel blaage. 


Nu vi os forſamle her 

J Dit Navn, o Frelſer kjer, 

Jeſus ver hos os tilſtede, 
19 


290 


Naar vi ſynge, tale, bede, 
Lys Du over os Din Fred! 


Lad Din Aand iblandt os bo, 
Styrke os i Haab og Tro, 

Den i Hjerterne berede 
Gudsfrygt, Kjerlighed og Glæde 
Saa vi i Dit Fodſpor gane. 


Frelſer, Herre, Broder, Ven! 
For Du Mange til os hen, 
Som Dit Ord vil gjerne høre 
Og Din Faders Villje gjore. 

J vort Samfund drag dem ind. 


Kjerlighedens ſtore Bud 

Lerte Du os, fjære Gud; 

Naar i Kjerlighed vi vandre 
Har vi Samfund med hverandre, 
Med Gud Fader og hans Son. 


291 


Store Gud! Din Kjerlighed 

Ei af Maal og Graendſe veed; 
Vi i Daab lov os nedſenke 
Hvorved Du os Naaden ſtjenkte, 
Arperet til Salighed. 


Nr. 142. 


J Chriſto vi ſamlede ere 

At frembere Faderens Priis, 

Og Sonnens, vor Frelſers, den 
Kjere, 

Paa Børnenes eenfoldig' Vis. 


Vi takke vor Himmelſke Fader 
For Nenneſtkets herlige Sjel, 
For Jorden, beredet du haver 
Ved Ordet til Menneſtets Vel. 


Vi takke for Kundſkabens Lære, 
Som Adam Han fatted paa Jord, 


292 


Som Veien til Gudernes Here, 
Skjondt Faldet for Ham blev faa ſtor. 


Vi takke Dig, Du ſom Alt kjendte 
Forinden Du Grundvolden lage 
Til Jorden, at Sonnen Du ſendte, 
For den Dig tilbage at fane. 


Vi takke for Adam og Enoch, 

For Noah og for Abraham, 

For alle Profeter ſom ſpaa'de 

Om Frelſen for Jord og for Mand. 


Hav Tak for Apoſtler, de gamle, 
Guds Preſter i Himmelens Hal, 
For Englen Moroni og Andre, 
Bed hvem Du gav Joſef fit Kald. 


Profeten for Sidſte Dags Pagten, 
Samt Hyrum, den Guds Patriark, 
Tak Fader, at Du dem gav Magten, 
At ſamle dit Zion, din Arv. 


293 


De edle Guds Marttrers Minde 
Bekrandſes med Laurber hver Dag, 
Det Blod ei Cartago ſom rinded', 
Foredler vor Joſef, vor Sag. 


Vi takke for Brigham og Heber, 
For Willard og Vidnerne tolv, 
Og John, vores Fader, o Herre! 
Ver Du deres Klippe og Sfjold. 


Nr. 143. 


Hoſianna alle Kongers Konge! 

Mesſias ſelv, den Frelſermand. 

Vaagner op J Folk og feer hvor— 

mange 

Alt vandre ud at mode ham. 

15 paa Zions Bjerg hans Huus 
alt bygges. 

Chor. 


Vendom og gage i Bandet ned 
Ad Frelſens Vei til Salighed; 


294 


Thi Dagen fig nærmer, da han fig 
lader fee. 


Hans Helligdomme der fkal ſtaae; 
Der hans Salvede mon boet Tryghed 
Til ſtorre Gaver de ſkal fage. 

Og i Zions Land der ſkal han throne, 
Naar han betræder Jord igjen, 
Naar hans Konge⸗Scepter og hans 


rone 
Skal agtes af al Skabelſen. 


Med Retferdighed han da vil domme, 
Forſpare den, ſom ſkeer Uret; 


Og ſin grumme Vredes Skaal ud⸗ 


tomme, 
At ſkaffe fin? Udvalgte Ret. 


Da fkal Kønger, Fyrſter, Br 


r, 


Og ſtore Mend af Adelſtand, 


Soge Skjul at finde under Bjerge ' 


For Synet de ei taale kan. 


295 


Da ſkal Alle, ſom har trofaſt vandret 
Med Glæde høre Hyrdens Roſt. 
De Sagt modige fkal arve Landet, 
2 Jorderig, fra Veſt til Oſt. 


Derfor hør nu dog, o J Nationer! 
Mesſias' Evangelium. 

Dyrker ham ſom hoit i Himlenthroner, 
Og bilſer det Millennium. 


Nr. 144. 


Mel. Kom Israels Wldſte 20, 

Kom Alle, ſom elſte Imma nuels 
Navn 

Og længes at hvile i Saligheds 
Havn. 

Hvis Hjerter der higer med bræn-s 
dende Magt, 

At vandre den Vei, fom vor Frelſer 
har ſagt. 


296 


Chor. 

O, brændende Hjerter! ver ſtedſe 
paa Vagt, 

Med Frelſeren ſlutter den evige Pagt. 

Thi det ſom tilbydes nu Folket pan 
| Jord, 

Har varet bortrykt meer end tuſinde 
Aar; 

Ja hver, ſem nu hører og fodes 
paany, 

Kan flue Guds Rige og Zion at grye. 
O! brændende Hjerter o. ſ. v. 


J Elſtte, ſom Lyſet og Sandhed har 


kjer, 

Det Budſkab nu lyder for Eder iſer; 
Nu ſkal de Sagtmodige arve et Land 
Og aabnet er Veien ved Daaben 1 
Vand. 

O! brændende Hjerter o. ſ. v. 4 
Gage ind, thi nu Porten er aaben 
for hver, 5 

4 


297 
Som Synden forſager og Dyden 


har kjer; 
Thi Ordet nu lyder: Omvend dig 

og troe, 
Din Synd Du udſlettet i Daaben 

ſkal faae. 


O! brændende Hjerter o. ſ. v. 


Og hver, ſom af Hjertet vil rekke 
ſin Haand 
Til Pagten, — Gud giver ſin hel— 
lige Aand, 
Alt ſom en Beſegling, at du er frikjsbt 
Og blevet i Aanden og Ilddaaben 
dobt. 
O! brændende Hjerter o. ſ. v. 


Kom derfor, kom Alle, forhaler det ei, 
Vor Zrelſer har viiſt os den ſalige Vet, 
Som fører til Frelſe. — Exemplet 
han lod 
Der han lod ſig dobe i Jordanens 
Flod. 
O! brendende Hjerter o. ſ. v. 


298 
Ja Aanden og Bruden de ſige nu: 


kom! 

Og Kirken den raaber, endnu er der 
Rum; 

Kom vandre forſigtig; See Skaren 
er lang; 

Thi Porten er ſnæver og Veien er 
trang. 

Chor. 

O! brændende Hjerter ver ſtedſe 

paa Vagt, 


Med Frelſeren ſlutter den evige Pagt. 


Nr. 145. 


Et opløftende Minde, 
Som vil aldrig forſvinde! 
Da vi Lyſet forſt ſkue d:,: 
Og med opklaret Blik 
Bi i Daaben nedgik. 


Ja at opſtaae og vandre 
Haand i Haand med hverandre 


299 


Til vor Frelſeres Wre :: 
Og at ſette vor Fod 
Hvor fit Fodſpor han lod. 


Den velſignede Kjære, 

Vi vil ſprede hans re, 
Saaſom Stjerner pan Himlen :,: 
Han faa kjerlig on god 

Har os Fjøbt med fit Blod. 


For vi det ſkulde dolge, 

Lad kun Folk os forfolge; 
Vi vil ſtride og ſeire :,: 
For det Lys ſom er tendt 
Og det Bud Gud har ſendt. 


Nr. 146. 


Mel. Op dog Zion! ſeer Du ei. 
Kom dog Alle! Store, Smage, 
For til Daabens Bad at gage; 


300 


Med et angergivent Sind, 
Tred igjennem Doren ind. 


Til Guds Born, ved Daabens Pagt 
Kaares vi, o giv da agt! 

Gaae med Glæde derfor frem! 
Ingen Trengſel hold for ſlem. 


Frengſlen ſom os møder her, 
Er dog Herligheden værd ; 
Kronens Glands fordunkler alt 
Hvad os forhen var fortalt. 


Daaben, ſom den nye Pagt 
Nu ved Engle blev os bragt; 
Den er evig — bryd den ei — 
Hver ſom gaaer paa Frelſens Vei. 


Nr. 147. 
Mel. Da ſorſt det evig Sandheds Lys. 


Nu lyder atter Jeſu Bud, 
Som da Han vandred her, 


301 


Med hvilken Lov Han ſendte ud 
De tolv Apoſtler; 

Og Sandheds-Roſten byder 
Omvendelſe og Daab, 

Og Hver, ſom den adlyder 
Som Barn om Arv har Haab. 


Men Hver, ſom nu gjenſtridig er, 
Forſpilder ſelv ſin Lon 

Da Doren aabned er for Hver, 
Ved Lammet, den Guds Son; 
Og Dorens Laas er Daaben — 
Guds Preſter Nøglerne 

Erholdt, og holder aaben 

For de Oprigtige. 


Vor Frelſer ſelv os viſte Vei 
Til Herligheden ind; 

Kom Venner da! forhal det ei, 
Men ydmyg Eders Sind! 

Da Glæden Eder venter 

Som Lydighedens Frugt, 


302 


Naar Jeſus Bruden henter 
Og Doren bliver lukt. — 


Nr. 148. 


Mel. Aand over Mander etc. 
Hor os Immanuel, vi Dig anraabe, 
Som Dine Sonner og Dottre i Lon, 
Giv os den Gave, vi her af Dig 
haabe 
Fader, o hor vor forenede Bon! 
See, Dine Born i Tillid fremtræde, 
Knyttet vi haver det hellige Baand, 
Og nu forened i Pagten os gløde. 
Fodte af Vand, vi forvente Din 
Aand. 


See nu, o Fader! med ee 
ie 

Ned paa Din Tjener, ſom legger 
ſin Haand, 


303 


Paa Dine Sonner og Dottre, ſom 
boied 

Sig, og blev lydig mod Sandhe⸗ 
dens Aand; 

Fader! udſend nu den himmelſke 


ue, 
Bryſtet at fylde med Saligheds 
Smag; 
Hjerterne brende i flammende Lue 
Uden Ophor, til Forlosningens Dag. 


Fader! beſegl os med Aanden og 
Ilden, 

Som os fra Synden kan luttre fri. 

Saa vi maa dagligen drikke af Kil⸗ 
den, 

Livet, — og vaadre ſom Lam i din 


. Sti. 

Vore i Troe og i Kjerligheds Gave, 

Saa vi til Enden maa blive dig 
troe, 


304 


At vi et Hjem iblandt Dine maa 
have, 
Tuſinde Aar udt Zion at boe. 


Nr. 149. 


Mel. Glade, ja glade vi ſkue mod Himlen. 


Glade, ja glade vi ſynge, o Fader! 
Til Din og Sønnens, vor Frelſers 
Priis. 
O! Du vil kjerligt vort Offer antage, 
Det vi frembere paa Børnenes Vils. 


Tak, kjere Fader! fordi du os forte 

Hen ved din Aand til vor Zrelſer 
ſaa kjer, 

Som os ved Vandet og Aanden 
frigjorte 

Og os drog gjennem Din Faareſti⸗ 

Dor. 


305 


Du ſom med Brødet og Vinen be⸗ 
fpifte 
Os i dit himmelſke Rige paany: 

Mindet om Lammet, ſom Verden 
forligte, 

Da Han blev flagtet, og Blodet 
udgiod. 


Tak! at din Aand i hans Hjerte vi 
bo'd 
Og, at ſom Loven Han 8 af en 


Og ved din Side tog Plads 7 5 
din Trone, 

Hyorfra Han Budſtab til Jorden 
nu gav. 


Frydeſuld Hjerterne fig mod Dig hæve, 

Love og priſe Dig — Evigheds Gud! 

Takker for Lyſets og Sandhedens 
Lære; 


20³ 


306 


Takker for Daabens og Nadverens 
Bud! 


Amen! Halleluja! Riget og Wren! 
Styrken og Kraften og Priſen! vor 
Gud! 
Og din Eenbaarne i Evighed vere, 
Amen! Halleluja! Himmelens Gud! 


Nr. 150. 


Egen Melodi. 


Lad os alle — Gud paakalde 

At Hans Aand vi kan fane, 

Og ſaa 

Vi maa gaae den lige 

Trange Vei til Zions Rige. 
Seirende og aldrig vige 

Indtil Kronen — os fra Thronen 
Deles til, — og da vi vil 

Faae Fred, 
Salighed, Liv og Glede i al Evighed. 


307 


Herren Brødet tog og brød det, 
Som fit Legem? og bød: 

Min Død 

J herved ffal mindes; 

Og ved det vi da forbindes 

Med vor Gud, faa atter vindes 
Overmagten — og vi Pagten 

Vil beſtaae, — Maalet nage 

Og faae 

Salig Ro, Liv og Glæde i al Evighed. 


Saa ved Vinen — mindes Vinen 

Som paa Korſet Han leed, 

Hvorved 

Vi kjobtes fra Doden; 

Og Han ſelv, ſom Forſtegroden, 

Af fin Grav, i Morgenroden 

Gik med Seier — faa Han eier 

Kongemagt — Solens Pragt; 

Og vi 

Gjorte fri, glædes med Ham i al 
Evighed. 


308 


Kjærligheden, bringer Freden 

Og vil evig beſtaae, 

Naar Tro 

Samt Haab vil forſvinde; 

Om vi da fkal Seier vinde 

Skal vi elſte ſelv vor Fjende, 

Da ti Tiden — efter Striden 

Vil vi faae — Kronen paa 

Og Fred, 

»Salighed, Liv og Glede i al Evighed 


Nr. 151. 
Egen Melodi. 


Nu forſamles vi, 

Herren ſtaae os bi 

At Hans Aand maa iblandt os boe 
Da vi vil gledes, 

Hjerterne qveges, 

Sindet fig fryde i ſalig Roe? 


309 


Nadverbordets Lyſt 

Bringer Mod og Troſt 

Naar i Strid man har ſpellet fig; 
Aanden neddaler, 

Hjertet hufvaler, 

Saa at man atter fig føler riig. 


O hvor faligt da! 

Naar herovenfra 

Jeſus kommer iblandt os ned; 
Brødet Han bryder, 

Vinen Han nyder 

Med de Forloſte i evig Fred. 


Hils den glade Dag! 

Lad hvert Hjerteſlag 

Bringe Lopſang til det Guds Lam; 
Han er vor Konge! 

Lad os da ſſunge; 

Wren og Priſen tilhere Ham! 


310 
Nr. 152. 


O Gud! du ſelv forenet har 

Den forſte Mand og Kvinde; 

Thi kan hvert trofaſt Ægtepar 
Viſt Naade hos Dig finde! 

Ja! du velſigner faderlig 
Hver, ſom med Tro og Haab til dig 
J Ægtepagt indtræder. 


Velſign og dem, fom her idag 
Hinanden Hender give, 

At det maa dig til Velbehag, 
Dem ſelv til Lykke blive. 

Dit Forſyn vaage over dem! 
Din Fred lad bo i deres Hjem, 
Din Frygt i deres Hjerter! 


Saa ſtulle de eendregtelig 
Din Trofaſthed bekjende, 

Og priſe og lovſynge dig, 
O Gun, til Livets Ende! 


311 


Fra dig, fra dig udgaaer vort Held 
Og du gjor Alting ſaare vel. 
Dit Navn tilbedet være! 


Nr. 153. 
Mel. Leed os frem, o Gud, Jehova! 
Fader vor i Himlens Rige! 
Du, ſom Adam Eva gav; 
Ja, udtog af Mandens Side 
Qvinden, til hans Ststteſtav, 
Til hans Glæde, til hans Lige, 
Til at fylde Jordens Kreds; 
Til Dig, Gud! vor Bon lad ſtige; 
Hor os, ſend os Aanden ned! 


Du, o Fader! dem velſigne, 
Som her for dit Aaſyn ſtage, 
Agteſtabets Pagt at ſtifte, 
At den evig bindes maa. 

Tro i Sorg og tro i Glæde, 
Tro i Dod og tro i Liv, 


312 


Tro de Gud og Zion være; 
Hjelp dem, Fader! Kraft dem giv! 


Lad dem ſom eet Kjod forenes, 
Og een Aand, i Jeſu Aand; 
Og lig Oli'trœets Grene, 

De udbredes i din Haand; 
Himmelens og Jordens Kilder 
Gyde ud Velſignelſen, 

Og de glade, fromme, milde, 
Give Dig Takſigelſen. 


Ja, o Fader! de er dine 

Og Du deres Fader er; 
Derfor glad de frem kan trine 
J din Kjerlighed og Fred. 
Halleluja! Halleluja! 

Lover Herren En og Hver; 
Dit er Riget, Magten, Wren; 
Dig lovſynge Zions Her. 


313 


Nr. 154. 

Mel. J Oſten ſtiger Solen op. 
O Gud jeg ſov fan tryggelig 
Udi din Varetagt, 

Din Aand og Engle leired' ſig 
Om mig og elffte Slægt. 


Derfor hav Tak o, Fader ker! 
For al din Miſkundhed, 

Og for den Dag, ſom atter er 
Til Prøve mig bered. 


Din Son min Morgenſtjerne ver 
Og Lygte for min Fod, 

Min Skjoldborg mod al Satans Her, 
J Kampens Stund mit Mod. 


At jeg kan mandig ſtaa idag 
Uſtadt, trods Slangens Lift, 
Og ſikkre Trin paa Veien ta'e 
Til Livets Stad ſaa viſt. 


314 


O, lad mig altid tænfe paa, 
At Tiden den er fort, 

J hvilken Maalet jeg ſtal naae 
Igjennem ſnevre Port. 


Saa at min Dag i Steovets Land 
Maa bringe mig til Gud, 

Ved at adlyde Frelſens Plan 

Og Pagtens Engels Bud. 


At naar Livs Aft'nen nærmer fig 
Jeg da kan ſige froe: 

Tag kjere Fader mig til Dig, 

Dit Barn, hos Dig at boe. 


Ja, naar at Sonnen Jeſum Chriſt 
Med Gudeherens Tal 

Indtager Jorden, jeg og viſt 

En Lod og arve ſtal. 


315 


Nr. 155. 
Mel. O hør! O hør! J Folk paa Jord. 
Iſtemmer nu en Morgenſang 
For Herren med al Hjertets Klang 
25: Og takker Gud faa inderlig 
Fordi vi hviled' tryggelig :,: 


O Fader paa dit Alter tag 

Vort Offer, Sang og Bon faa ſvag 
,: For al din Naade Lys og Fred 
Du daglig gyder til os ned :,: 


Og hold os ved din Kraft idag, 
At vi udfører troe vor Sag 

Og nermes meer i Aanden Dig, 
,: Mens Kjodet underkaſter fig : 


Lad Viisdom i vort Hjerte boe, 
Saa vi ſom Mend kan ſtride troe 
Og vandre frem forſigtelig 


Og ſiden krones ſeierrig. 


316 


O for dit Folk ved Aandens Magt 
Til Fiendens Her er underlagt, 
Til Zion Herredømmet fager 

Og kommer Isra'ls Sabbaths Aar. 


Til Jeſu, Kongen boer paa Jord 
Og dømmer efter Livets Ord; 
Til rundt om Kloden høres kan 
Hoſanna for vor Gud og Lam. 


Nr. 156. 


Mel. Kierlighedens ømme Roſt, etc. 

Dagen ſvandt i Fred og Roe, 

Udi Haab og udi Troe 

Herren mig bevarede, 

Ei mig Slangen narrede; 

Derfor ſynger jeg nu til Jehovas 
Priis. 


O! jeg er ſaa glad og froe, 
At jeg i Guds Kirke ſtager! 


317 


O! mit Haab er ffjønt og ſtort, 

„Kronen“ — hiinſid's fnevre Port. 

Fader! hold mig til jeg gjennem⸗ 
trenget er. 


Din Son ver mit Nattelys, 

Mens mit Støv det hviler tßyſt; 

Engle Vagt om Leiet hold 

Og din Aand er Aandens Skjold; 

Morkheds Aander vige bort Je Jeſu 
avn. 


Lad mig vaagne fro og glad, 

At jeg kan mod Livets Stad 

Atter tage Skridt og ſaa 

Siden blandt de Frelſte ſtaae 

Hoſtanna! Wrens Konge kommer 
ſnart. 


Nr. 157. 


Vi ſynge vil en Aftenſang 
Og fane vort Sind til Ro 


318 


Og hver ifær fom nu er her 
Lovprife Gud i Tro. 


Saa ſynger nu en hellig Sang 
For Ham ſom er faa god 

Og takker Ham, for det Guds Lam, 
Som Han offre lod. 


O takker ham, at Naaden er 

Kornyei i vor Tid, 

For Sandheds Roſt og Aandens 
Troſt, 


Som lyſer paa vor Sti. 


For hver en Linje vi har faa't 

Til Sjeœlens Troſt og Fred ö 
For hvert et Ord, ſom nu udgaaer 
Med evig Kjerlighed. 


O lad os ſtemme bedre i 
Af al vor Hjertens Magt 


319 


Og ver bered mens Englene 
Omkring os holder Vagt. 


O giv' at vi nu ſove maa, 
Og vaagne op ei Fred 

Og leve faa, at vi maa naa 
En evig Salighed. 


Nr. 158. 


Da Cbriſti Kirke ved Guds Magt 

Og Himlens Lys fremſtod 

Nu ſidſt paa Jord, Grundvold blev 
lagt 

Kuns af ydmyge Faa; 

Men af dens forſte Pill're 

Gud tog de fleſte hen 

Til Paradiſets Hvile 

Indtil Opſtandelſen. 


Og ei Misſouris Land. ifær 
Henſov ſaamangen Mand 


320 


Forgode til at trænges meer 
J dette onde Land. 

Men fkal vi derfor klage 
For Gud der' Aand tog hen, 
Mens Støvet blev tilbage 
Indtil Opftandelfen. 


Og i Nauvoo, Profetens Stad, 


Hvor Templet beiligt ſtod, 


Hvor mange Hundred Hellige 
J Graven man nedlod; 

Men Hytten, ſom nedbrydes 
Opreiſes ſtal igjen, 

Ved Engle Baſuns Lyden, 
Snart i Opſtandelſen. 


Vor Patriark, Profet og Seer, 
Som Offerlam blev lagt, 
Beſeglet Vidnesbyrdets Værd 
Og Preſtedommets Magt. 
Men flig mig om de blunder 
J Støvets kolde Hjem? — 


321 5 


O! de har Seier vunden, 
At ſee Opſtandelſen. — 


Og nu i Ephrams ſtille Dal 

Vi Hvilens Budſkab fager 

Og Mange, ſom alt tog ſit Kald 
Hos Fader Abrah'm boer. 
Skjondt Efterladte greder 

For dem, ſom vandrer hjem 
Skal Gjenſyn mere glede 

Os i Opſtandelſen. — 


O, Hjære Sjæl! o ſorg dog ei 
Om Du fra Verden far; 

Thi ver forſikkret, Gud, Din Ven! 
Din Aand i Favnen ta'er. 

Og ſnart vi Dig ſtal folge 

Til Gledens blide Hjem, 

Hvor Ingen meer ſtal ſorge, 

Som nager Opſtandelſen. 


21 


322 
Nr. 159. 


Mel. Stille Nat! Hellige Nat! 
Salize Haab! Opſtandelſens Haab! 
Givet til Zion ved Frelſerens Pagt; 
Døden og Helvedes Porte og Magt 
Himlenes Nogler til Skamme har 

bragt; 
Fengſelet aabned' Guds Lam. 


Dog, hos ei vil beredes dertil, 

Ei i Opſtandelſen Salighed fager, 

Skjondt han ſtal opfange om ane 
ar, 

Dommes og hen til fin Bolig maa 
gane 

Evig fortabt fra Guds Lys, 


Men hvo, ſom troer Sandhedens 
Ord, 


Bryder til Hvile fin Hytte kun ned, 


323 


Medens hans Aand gaaer til Abra⸗ 
hams Skjød, 
Frigjort fra Verden, dens Synd og 
dens Nod, 
Ventende Baſunens Roſt. 


Saadant et Haab ved Tro og ved 
Daab, 
Aanden os giver, og doe vi i Gud, 
Visſelig hører vi Michaels Bud: 
Vaagner op, Isra'l! Immanuels 
Brud, 
Gage af Dit Sov'kammer ud! 


Legem og Aand, Skaberens Haand 
J Uforkrenb'lighed ſamler, og faa 
Vi for Guds Son og hans Fader 
ſkal ſtaae; 
Ja, udi Lyſet, det klare, kan boe, 
Guddommens Glorie⸗Glands. 


394 


Herlige Dag for Moderens Sag, 
Atter hun fager da fin elſtede Glut, 
Som hun nedlagde i Jorden med 


ut; 
Nu hun den favner forklaret og 
ſmuk; 
Smerte og Taarer bortveeg. 


Mangen en Sjel, ſom fattedes heelt 
Kraften i Jeſu Opſtandelſes Pagt, 
Jorden dens Legem' ei længe har 


havt; 
Thi han af Faldet tilfulde var bragt, 
Vandt til Opſtandelſe Magt. 


Dog er det Ord Verden for ſtor; 
Hvo kan ret fatte den herlige Sag? 
Kun dem, ſom Herren det Dakke 
afta'er. 
Dagen ſnart melder Baſunernes 
Brag 
Og vi berede os maae. 


325 


Nr. 160. 


Naar ſkal vi vel fees. igjen, 

Hver en Broder, hver en Ven? 
Naar vi ei adſtilles meer, 

Alle glad' hinanden ſeer! 

Naar paa Zions Bjerg vi ſtager 
Hvert Guds Barn at fee vi fager. 


Vi til fremmed Land fa'er ud, 
Vi er Sandheds lette Bud; 
Sandhed, ſom fra Himlen kom 
Og ſkal nage al Jorden om. 
Sandhed evig vil beſtage 

Og ved den vi did fkal nage. 


Himlen ſendte ned ſit Lys, 
Jorden hilſed med et Kys. 
Fredens Rige er begyndt; 
Tuſindaaret er forkyndt 

Og Retferdighedens Sol 
Snart ſtal nage til kolde Pol. 


326 


Naar al Isra'l kommer hjem 

Og fager bygt Jeruſalem, 

Naar Guds Huus i Pragt vi feer, 
Herrens Vei beredet er; 

Naar fra Himlen han faer ned, 
Da vi ſamles vil li Fred. 


Naar vor Jord er dobt med Ild, 
Naar ei Ondſfkab meer er til, 
Naar ſom kold Forglemmelſe 
Skjuler Undertrykkerne 

Da vil Zion evig ſtage, 

Lad os derfor fremad gage. 


Nr. 161. 


Mel. Din Stemmes Klang, etc. 


Saa far' afſted til Zions Land 
J elſtelige Sodſtende! 


327 


Jehova ſelv er Styremand 
Paa vilden Hav, pan Floder, Slet⸗ 
terne. 


Farvel! Farvel! Farvel Du Jeſu 
Chriſti Kirkestal! 

Du ei beſtjemmes i dit ffjønne Saab; 

Thi Herrens Engel med 75 følge 
al. 


Ja, gane til Ephraims Bjergeland 
Hvor Jacobs Guds Huus bygges nu, 
At Du i det velſignes kan 

Og fangne Fedre de kan fries ud. 


Og byg dig der et Huus, en lille 
Fredensborg, 

Og Naglerne befeſt med Herrens 
Frygt 

Plant Figentræer og boe Derunder 
| trygt. 


328 


Tank Dig den Glæde at Du der 
Den Guds Prophet og Brødre feer, 
Som Dig vil lære meer og meer 
Af hvad dit Hjerte det faa ſteerk 
begjer. 


Og ſaa beredes til vor Konges ſtore 
Hoitidsdag, 

Da Han i Faders Magt og Herlighed 

Og Engle kommer ved Baſuners 
Brag. 


Og Du ſom leder Herrens Arv 
Velſigne Gud med Viisdoms Aand, 
At Du maa kjende Dines Tarv 
Og fore Børnene ved Faderhaand. 


Farvel! og hils Eraſtus og Erik 
Johan, 
Og Georg Dykes — de kjere gode 


Mænd, 
Hvem Gud velſigne ffal i Zions Land. 


329 


Og nu i Jeſu Navn Farvel! 
Vi haabe ſnart at favne Jer 
J Fredens Dal, blandt Brig hams 
Fjeld, 
Det er vor Attraae og vor Sjels 
Begjer. 


Og nu til Slutning ſtemmer op med 
hellig Jubelſang: 
Hoſianna for vor Gud og for Hans 
Lam! 
Amen! Halleluja A-amen! 


Nr. 162. 
Mel. Leed os frem o! Gud Jehova. 
Nu Farvel! vi eder byder, 
Elffte Brødre ! farer vel! 
Medens Takkeſangen lyder 
Til Guds Priis, fra hver en Sjel, 
Som med Skaren bort fra Faren 
Drager op til Fredens Hjem. 


330 


Dog vi eder ikke glemme, 

Glemmer heller aldrig os, 

Til vi glade ſamles hjemme, 

Hvor vi Morket byder Trods; 

J vort Fengſel, flod vor Lengſel 
Til Guds Folks Forſamlingsſted. 


Herren hører vore Bonner 
Naar i Tro de ſendes Ham, 
Da ſom ægte Zions Sonner 
Glad vi lide Spot og Skam; 
Evig Hæder, hoie Gleder 
Venter efter Kampens Larm. 


Hjertelig vi byder eder 

Vort Farvel for ſidſte Gang; 
Lev nu vel! til Herren leder 
Eder hjem med Frydeſang; 

Da vort Hjerte, fri for Smerte 
Gledes blandt de Frelſtes Tal. 


334 


Nr. 163. 


Snart Soſtend' er vi frie 

For Babels Tyranie; 

Lad os kun troe 

Fremvandre froe, 

Vi glade ſnart i Zion boe; 
Og ham vi da ffal fee, 

Med Engles Tuſinde; 

O, hvilken Lyd 

Af Himmelſk Fryd! 

Lad os kun ove Dyd; 

Af Naade han os værdig gjør, 
Naar vi os rendſer, ſom vi bor, 
Fra Lyſt 

J Bryſt, 

Vi da har denne Troſt. 

Hvad gjor det om vi hade nu 
En liden Tid? Kom det ihu: 
Vor Trengſel er 

Jo Glæden værd 

Som fnart og venter der. 


332 


O lad os vaage froe 

Og bede udi Troe, 

Som han os bad, 

Saa at vi glad, 

Kan vandre mod den ffjønne Stad 
Som vi beredes til 

Nu her i Trengſels Ild. 
Taalmodig vær 

J Lidelſer; 

Han drager ſnart fit Sværd ; 

Og Kronen er vor Seiers Pragt, 
O, hvilken ſtjon og herlig Dragt. 
At gaa 

Og ſtaae 

Med hvide Klæder paa 

For Lammets Trone ſom en Sol. 
Og fjunge høit for rens Stol, 
Og fee Guds Son 

O! ſiig bvor ffjøn 

Er ikke Trengſels Lon? 


333 


Nr. 164. 


Jeg har ei Hjem, hvor ffal jeg gaa, 
Mens her forladt i Graad jeg flager, 
Mit Vennetal er gangen bort 
Og ene vandrer jeg i Sorg. 


Mit elſkte Folk jeg dode ſeer 
Omkring pag Jorden ligge her 
Og Angling, Jomfru fly'er i Blod 
Som fvælfer meer mit Hjertes Mod. 


Min Fader Redſels Scenen klar 
Jo ſkued og beſkrevet har. 

At hver en Nephits Hßjerte ſtjalv 
Naar de fane Laman⸗Herens Tal 


Med Stridsox, Bue, Pilen ſtarp 
Anrettes da en Slegtningsmark 

Ei ffaanes Mænd, (i Ovinde, Born; 
Men de i Blod paa Jord dem ſtroer. 


334 


Tituſind jeg anforte da, 

Er lagt om Hoien Cumorah; 
Hver Aand fra Legemet drog hen 
Og da er talt blandt døde Mænd. 


Derfor min Fader hoit brød ud: 
O favre Mand! O ſtjonne Brud ! 

Hvi faldt I fra Guds SKjerlighend ? 
Min Sorg for Jer fuldkommet er, 


Mit Liv er ſogt hvor ffal jeg gane? 
O, Herre! lad mig hos Dig boe, 
At al min Qval en Ende fager, 
Og torres mine Pines Taar'. 


Saa ſang Moroni, Mormons Son, 
(Nu Ephrams Engel hoi og fkjon) 
Da Han, Nephiten ſtod paa Jord 
Og fane hans Elſktes Dod og Mord. 


At Lehis Sonner livløs laag 
Forladte, at tilbage gage 


335 
Til Jordens Støv, hvoraf de kom, 
Mens Aanden boer i Fange-Rum. 


Nr. 165. 


Jeg har ei Fred! hvor ffal jeg gaa, 
At dog min Sjæl maa finde Ro? 
Jeg er af denne Tummel kjed; 
Jeg er ſom i Landflygtighed. 

O Viismand, hvorfor kan Du ei 
Mig viſe pan den rette Vei, 

Og ræffe mig en Vennehaand, 

At fri mig ud af Syndens Baand? 


O flig mig dog, Du Mormon-Mand, 
Hvad mener Du med Zions Land? 
Hvi haver Du det Land faa kjert? 
Det undrer mig, det er ſaa fært. 
„Jeg elffer det,“ han ſvarer mig, 
„Fordi jeg der ſtal være. fri, 

Thi Synd og Uretferdighed 

Vil der ei finde Opholdsſted.“ 


336 
„Du er min Bro'r, og vi er Eet! 
Kom med, hvor Du kan aande frit; 
Thi visſelig Din Gud er min, 
Og veed jeg, han Dig agter ſin, 
Om Du t Pagten vil indgaae 
Og indtil Enden blive tro; 
Om vi os felv bereder faa, 
At vi i Proven kan beſtaae.“ 


„Thi vi veed da, om vi beſtager 
Et tuſind Aar, vi Hvile fager; 
Og Jeſus ſelv regjere ſkal 

J Zions hellig? Tempel-Hal. 
Og efter det Millennium 

Han holder ſelv den ſtore Dom, 
Da Alting han vil gjore klart 
Og Enden lader komme ſnart.“ 


O Tak! o Tak! Du Mormon⸗Mand, 
For Du har hjulpet min Forſtand, 
Saa at jeg nu min Gud forſtaaer 


337 


Og Lys fra Sam i Sindet fader, 
Den Gud, fom høit i Himlen boer, 
Lovfønger o J Englechor! 

Og vi paa Jorden ſynge med 

J Haab om evig Salighed. 


Nr. 166. 


Kom! Hellige fremad og frygter ei 

Men modig Skaren drag; 

Skjondt torneſtroet Jer ſynes denne 

Vei, 

Gud er dog for og bag 

Os b dre er at jage væl 

Unpttig Kummer Oval og Skrek; 

Gjor det og Fryd boer da i hver 
en Sjel, 

Alt er vel! Alt er vel! 


Mon vi ſkal græde, ſom vor Lod 
er tung 
Den er ei! Alt er ret! 


22 


338 


Hvo kan attraae i Lon den ſtorſte 
Sum, 

Og dog vil kjampe flet? 

Omgjord din Land, friſt Mod, ver 
glad; 

Vor Gud vil aldrig os forlad'. 

Og da vi af Erfaring ffal fortæl: 

Alt er vel! Alt er vel! 


Vi finder Stedet Gud har os bereed 

J fjerne Veſtenland; 

Der ingen Fjende volder os Fortred, 

Og der velſignes man; 

Og Luften af Muſikkens Klang 

Skal runge for vor Gud og Lam; 

Og til vor Konges Priis ſtal ſyn⸗ 
ges til, 

Alt er vel! Alt er vel! 


Om Hylten paa vor Reiſe bryder ned 
Salig Dag! Alt er vel! ä 
Da endt er vores Trengſel og Ufred, 


339 


Hos Abraham vor Sjel; 

Men om vort Liv det bliver ſpart 
Og vi med Israel fager Arv 

Da jubles udi Chor af hver en Sjel: 
Alt er vel! Alt er vel! 


Nr. 167. 
Den Gamle af Dage, ſtig ei hvem 


IJ Sandhed en sgtværbig, ae 


D; 

Han fvinger fit Scepter, hans Lov 

er adlydt; 

Hans Preſtdom evigt, omk nævnes 
med Frygt; 

Han dømmer blandt Tufinder, fom 
for Ham ſtaager, 

Hvis Daniels Syner man ſtole kan 
paa. 


340 


Hans Klader er hvide ſom nyfalden 
Snee; 

Hans ffjønne Haar bølger ned om 
Skuldrene; 

Hans Trone hoiſt herlig; en Ild⸗ 
ſtrom udgaaer 

Fra Ham, mens Milljoner beun⸗ 
drende ſtaaer; 

Han kommer til Jorden naar Riget 
og Magt 

De Himmelſke Helgne er evigt tillagt. 


Thi ſikkert i Synerne Daniel fane 

Selv Menneſkens Son for hans 
Anſigt at ſtaae, 

Og overleverte Ham Riget paa Jord, 

Og Kronen og Tronen ſamt Dom⸗ 
men ſaa ſtor: 

Saa Oldingen æres blandt Store 
og Smaae 

Og ei nøgen Ende Hans ar ſtal 
age. 


341 
J lærde Doctorer! o flig hvem 


Han er, 

Som aabner de Boger og ſtaaer for 
den Her 

Naar Stolene ſettes og Dommen 
den flager, 

Der gjettes paa Jeſus og Æren 
Han fager, 

Men viid, at Hans Tilkomſt i Ti⸗ 
den gik hen 

Og ældre end Ham er jo Tuſinder 
Mænd. 


Nei J Theologer og Biſper I ſtaaer 

J Morke med Henſyn til Daniels 
Ord; 

Men Profeten Joſef udtyded? dem 
klart, 

Den Gamle af Dag er Adam vor 
Fa'er: 


344 


Men tenk Dig — Jeſus felv kom frem 
Og ſtod for ſit Jeruſalem, 

Og Alles Oine hoiled da 

Pag Kongens Aaſyns Gloria, 

Og Alles Knæe fig boied ned 

For Ham i dyb Vrbodighed, 

Og Jeſu Smil var Livets Veld 
For Engleſtarens Aand og Sjel. 


Sin hoire Haand han lofted' op 
Og peged' paa Calvari Top; 
Tiltalte Skaren mild og froe, 

Der udi Bon paa Jorden lage: 
„Forlobne er to tuſind Aar 

Siden det faldt i mine Kaar 

At doe for Verdens Synd og Nod 
Paa dette Bjerg — hvor Blodet flød: 


Men nu min Fader ſtjenkte mig 
En Krone over Jorderig; 
Et Keiſerdomme ſtor i Magt 


345 


Er nu for mine Fødder lagt. 

Og nu det fundbart blive ffal 
Iblandt hans ſtore Verdners Tal, 
At Offer og (ſtreng) Lydighed 
Gi'er Ære og ÜUdod'lighed.“ — 


Da ſom af Dvale foer jeg op 

Og ſkued Alpers hvide Top. 

Og Blomſter fra det ſkjonne Land 
Samt Palmerne faa reent forſvandt; 
Men Ordet: — „Offer Lydighed 
Gi'er Wre og ÜUdod'lighed“ — 
Som Balſom qvegede min Aand 
Og aldrig meer udſlettes kan.“ — 


Nr. 169. 
Mel. Saa ſikker en Grundvold. 
J Babylons Taage jeg tankefuld gik 
Og ſogte om Lys, men kun Morke 
jeg fif; 


346 


Jeg ledte om Klippen, men fandt 
ikkun Sand; 
At bygge derpaa var jeg ikke iſtand. — 


Jeg ſkuede Skjogen og Dottrene med; 

Jeg horte dem raabe: „Kom! her 
er der Fred; 

Men Alt var Uvished og Sao og 
ro, 

Saa at jeg ei kunde dem ſtj enke min 
Tro. 7 


Jeg taled med Mange om e 
agt 
Og Paven, ſom Kirken 1Drken har 
bragt; 
Men Ingen forſtod mig, og ene forladt 
Jeg gif udi Smerte og belmorke Nat. 


Jeg onſked' at tjene den hoieſte Gud; 
Jeg vilde adlyde hans frelſende Bud. 


347 
Som Træffuglen Drager 15 mm 


yd 
Saa ſtiged mod Himlen min Lengſel 
og Lyd. 


Og naar jeg i Verden, dens Glæde 
deeltog, 

Jeg fandt mig og Slangen, ſom Eva 
bedrog: 

Jeg fandt ingen Fred men Samvit⸗ 
tighedsnag, 

Og folte mig dannet for en bedre 
Sag. 


Og Reenhed i Hjertet jeg onſtede mig, 

Og Kraft til at ſtride mod Helvedes 
Sviig; 

Men føle jeg maatte at Morket var 
ſtor 

Og Helvedes Fyrſte regjered paa Jord. 


348 


Jeg ſaae i min Bibel at ee 
ud 

I Tiden pan Jorden udſendte ſit 
Bud, 


At Zion, Guds Kirke, faa reen og 
faa ſtjon 

Paa Bjergene bygges til Jeſu, Guds 
Son. 


Og Hedningeſkarer de ile derhen, 
At lære Guds Vei og at vandre 
paa den; 
At Freden og Salighed der ſtulle bo; 
O — tænkte jeg — da finder Hjer⸗ 
terne Ro. — 


Jeg fane at Naturen, ſom ſukker i 
Band, 

Selv frigjores ſkulde til Herligheds⸗ 

ſtand; 


349 


Og Løven og Lammet at hvile i Fred, 
Og Slangen ſelv ffulde ei gjøre 
Fortred. 


Da teankte jeg — o blev jeg født paa 
den Tid, 
Da var jeg lykſalig; men nu er min 


id, 

Min Sogen og Beden og Graad alt 
omſonſt; 

Hvad hjelper min Virken, min Stre⸗ 
ben, min Kunſt. 


Men Wren og Priſen tilhører Dig, 
Gud! — 


Som ſendte din Tjener til mig med 
dit Bud; 

Som gav mig tilkjende at Stenen 
var lagt, 

Og oprettet var nu den evige Pagt. 


350 


Jeg hørte den Tale med engſteligt 
Sind; 

Jeg gjorde vel Modſtand, men den 
var ſom Vind; 

Thi Ordet var kraftigt og Sand— 
heden klar; 

Dog vilde mig Fjenden ei ma 

nar 


Da ydmyg jeg raabte til 17 udi 
øn: 

O Herre! mig leed ved din eenbaarne 
Son 

Til Sandhedens Rige — o Gud! lær 
Du mig 

Og lad mig forſtaae, om det Bud er 
fra Dig. 


Da Lyſet det tendte ſig udi min 
Barm, 
Og Glæde jeg følte og Hjertet blev 


351 


Og Sygdom og Smerte, for plaged? 
mit Kjod, 

Formedelſt Guds Naade og Sandhed 
bortflod. 


Jeg gik udi Daaben og ure jeg 


Og følte endmere at Budet var fandt; 

At Sidſte Dags Helliges Sandhed 
er ſterk, 

Og Joſef grundlagde et Saligheds⸗ 
verk. 


g da nu et Vidne i Kirken jeg er 

Formedelſt Guds Naade, jeg raaber 
til hver, 

Som ønffer at tage paa renſede Jord 

En Arv, og at ſidde ved 3 ahams 
ord: 


! vender nu Eder fra Ondfkab 
og Synd, 


352 
Og lad Jer uddrage af Babylons 


Dynd, 
Og ſtutter en Pagt med den hellige 
Gud 


O! lader Dig kaare til Frelſerens 
Brud. 


Thi Babylons Rige fkal u ſaa 
nart 

Og Grundvold og Vægge vil ei blive 
ſpart; 

Thi Engle fra Himlen os bragte 
Beſkeed, 

At Jeſus vil komme til Jorderig ned. 


Og Alle Gjenſtridige opbrendes ſtal 
Af Frelſerens Glori! ſamt Engle⸗ 
nes Tal; 
Men Zion alene vil kunne beſtage. 
De renſede Sjæle kun Arvedeel fage. 


353 


Derfor kjere Brødre beredes vi mage 

At vi paa den Dag for vor Konge 
kan ſtaae. 

O! vaager og beder, ſom Han os 
har ſagt, 

Og bygger paa Klippen af Iver og 
Magt. 


Nr. 170. 


Mel. Boer jeg paa det høie Fjeld, etc. 


Fremad! frem mod Zions Bjerg, 
Pagtens Sonner, ja hver udi Sid- 
ſtedags Gæren; 
Modig drager Aandens Sværd, 
Fjendens Flanke vi gjennem vil ffjære. 
Vores Anfører er Kongen Jeſum 
Chriſt, 
Folg Ham vi Seiren da vinder forviſt. 
Kroner og Troner er vor Agt — 
Streber faa frem af al vor Magt. 
23 


354 


Om vi ſtulde være feig' 
Udi Heden i Kampen og ſpigte vor 
ane; 
Bedre da for mig og dig ; 
At vi aldrig betraadte den Bane; 
Anger og Skjendſel er ene visſe 
on; 
Derfor ver tro og lyd Foreren, 
Guds Son, 
At vi triumphere maae 
Og vor Fjende af Marken ſlaae. 


Derfor ikke bange ver 

Selv om Blodet Valdpladſen ffal 
purpurod farve — 

Laurberkrandſe bundne er 

Og vi da ſilkert Landet ſtal arve. 

Martyrhelte Hvilen den er ſod, 

Og kun til Livet henforer deres Dod; 

Thi ſom Jordens ſtorſte Mænd 

De ſtal domme med Frelſeren. 


355 


See dog hiſt paa Zions Bjerg 

Seiersbanneret veier paa Tempelets 
Tinder; 

O hør — Brigham ftøder der 

J Baſunen og ſiger vi vinder; 

Ja, Guds Apoſtler de raaber hoit: 

„Fremad!“ 

Og deres Stemme os gjører hjer⸗ 
teglad; 

Thi vi vil ta'e ſikkre Trin 

For ſnart Landet at tage ind. 


Huſt paa vores Krigsfeldtraab 
Er: — „Hoo ſeirer han ſnart Alle⸗ 
ting viſt har vunden — 
Og vort Loſen, ſom gir Haab, 
Er: — „Med Loven af Juda for⸗ 
bunden. — “ 
Synger Hoſtanna for vor Gud, 
Og for hans Lam, ſom kaarede os ud; 
Og tye frem mod Frelſens Bjerg, 
Modig dragende Aandens Sverd. 


356 


Nr. 171. 
Mel. af Marfellianeren. 


Op I brave Zions Herolder! 
Frem at kjæmpe paa Se 
ld 


old. 
Aandens Sverd faſt i Haanden kun 
holder 
„: Og J Troen fkal bruge ſom 
Skjold. :,: 
Zions Hoimodige, Zions Forend' 
Atter de ffal for Guds Rige ſlaae, 
Og ſom Helte Seiren fane, 
At forenes kan Himlen og Jorden. 
,: Til Vaaben En og Hver. :: 
Fremad! fremad! vor Fjendes Mod 
,: Vi træde under Fod: :,: 


Folger Ephraims frelſende Fane, 
Som til Seirens og Herligheds Stad 
Forer did paa den blodige Bane, 


„: Gjennem Trengſel og Fare 


fremad. ,: 


357 


Ja paa den Sti, Guds Propheter 

de vandred' 
Og ſig opoffrede, ville vi gaae, 
Og ſom dem til Blod modſtage 
For at bringe den Sag reent tilende, 
,: Som de arbeided' paa. : 
Fremad! fremad! vor Fjendes Mod 
,: Vi træde under Fod. ,: 


Skjondt at Dragen han ruſter hans 


Here 
Og forſamler al Babylons Magt, 
Vi forſagte dog ikke maa vere, 
, Vi ſom ſtander pan Israels 


agt. :,: 
Og naar al Morkhedens Hob fig 
forſamler 
Da kommer Michael, den Fyrſte med 
Hjelp, 
Ja, vor Konge Jeſus ſelv. 
Og den Drage Han lenkes i Hulen 
i: Og Babels Grundvold faldt. :,: 


358 


Fremad! fremad! vor Fjendes Mod. 
,: Vi træde under Fod. :,: 


Elſtte Brødre tag Mod udi Hjerter; 


Thi for os gaaer jo Israels Gud. 
Lad vor Kjærlighed brænde ſom 

Kjerter 
25: Og adlyder vor Anforers Bud. :,: 
Salvelſen, Saligheds hemlige Love 
Udi Guds Templer vi ſtal gjennem 

gaae, 

Og et Segl pan Frelſen fane, 
Arveretten til himmelſke Kroner 
,: Og Konge⸗-⸗Herlighed. :,: 
Fremad! fremad! vor Fjendes Mod 
,: Vi træde under Fod. : 


Om et Lidet er Striden tilende 
Og al Jorden omkrandſes med Fred'; 
Ja, al Skabningens hele Elende 


2, Da omſtiftes til for Herlighed. :,: 


359 


Guder med Engle paa Jorderig 

; troner ; 
Himlen paa Jorden da findes. faa 

ffjønt, 

Kjærligheden brænder omt; 

Og da hvidflædte, hellige Sfarer 
,: Hoſanna jubler ud ,: 

Halleluja! Halleluja? 

,: Amen! Halleluja! :,: 


Nr. 172. 


O lad mig flippe ud, jeg er her 
ſom en Fange; 

Jeg troer paa Abrams Gud, derfor 
er man bange; 

Men Babylon: er dømt til Jehovas 
grumme Brede. 

Saa lad mig gade med Dig, hvor 

Du kan boe hos mig! 
Til en Dal i fjerne Veſt. 
O ſtjonne Veſt! et ſaligt Sted. 


360 


Da vil vi reiſe bort fra alt Mørke 
og Vanvid 
Og lade hver ſom vil forbliv' i ſin 
Dumhed; 
Saa vil vi blive fri for al Hykleri og 
Falſthed. 


Der Zions klare Lys vil oplyſe for os, 

IFred og Enighed vi derfor ffal trives, 

Og et Segl pan evigt Liv os af 
Herren da ffal gives. 


Der kan man ilke let Nogen uret 


tilføre, 
Og berfok vil vi ret es tilſammen 
1 fornsie, 


Fri or alt Plageri og hvad her vi 
ö monne doie. 


361 


Og naar jeg da har hviilt og er 
bleven ſtyrket, 

Da maa jeg atter ud at kempe med 
Morket; 

Thi Loven maa gaa ud, ved Ephra'ms 
lette Sonner. 


1 
een SE 


' 5 5 n e væg 


Rettelſer. 


Pag. 48: Nr. 24 ffal være 25. 
— 51: Nr. 43 — — 26. 


— — ——— sære rener 


set 


* 


* 


. il 


Ny 
W. 
. * * . 


ba 
— 


ix 


1 
* 
ar 


—
Internet Archive Audio

Featured

Top

Images

Featured

Top

Software

Featured

Top

Texts

Featured

Top

Video

Featured

Top

Mobile Apps

Browser Extensions

Archive-It Subscription

Save Page Now

Full text of "Psalmer og aandelige sange, til brug for Jesu Christi Kirke af Sidste Dages Hellige i Skandinavien"

See other formats
